Portal:Historie/Udvalgt artikel/2018

Valgdeltagelse i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati.

Demokrati (græsk: δημοκρατία, kommer af δήμος, démos – folk og κρατος, krátos – styre, herredømme), oversat: folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).

Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre – men det viser sig hurtigt, at der opstår uenighed, både blandt teoretikere og politikere, når det skal bestemmes, hvad der forstås ved Demos, "folket", og ved Kratos, "magt". Ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. Så selv om ordet ”demokrati” anvendes hyppigt i politiske diskussioner og den offentlige debat, tillægges ordet forskellige betydninger. En norsk undersøgelse, der blev gennemført i 1950’erne, kunne f.eks. påvise ikke mindre end 311 forskellige anvendelser af ordet "demokrati".

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

Kalifatets ekspansion under umayyaderne.      Ekspansion under Muhammad, 622-632      Ekspansion under Rashidun-kalifatet, 632-661      Ekspansion under Umayyade-kalifatet, 661-750

Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750. Umayyaderne gjorde store erobringer.

Umayyadedynastiet grundlagdes af Muawiya ibn Abi Sufyan, der var guvernør i Damaskus under den tredje kalif Uthman ibn Affan og efter mordet på Uthman ledede en revolte mod efterfølgeren Ali ben Abi Talib. Da Ali blev myrdet, kunne Muawiya udråbe sig til kalif over alle muslimske lande. Det blev begyndelsen på det umayyadiske dynasti, som flyttede imperiets hovedstad til Damaskus.

Umayyaderne blev styrtet i 750 efter nederlaget i slaget ved Zab til abbasiderne, der skabte Abbaside-kalifatet. De fleste umayyader blev myrdet bortset fra én af prinserne Abd al-Rahman 1., der flygtede og overtog de muslimske områder på den Iberiske Halvø som emir og derved lagde grunden til Córdoba-kalifat etableret i 929 af Abd al-Rahman 3.. Umayyade-dynastiet regerede til 1031.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

Joseph Ramée portrætteret af den franske maler Gillot Saint-Evre.

Joseph-Jacques Ramée (26. april 1764 i Charlemont – 18. maj 1842 i Beaurains) var en fransk arkitekt og havearkitekt virksom under klassicismen. Igennem livet nåede han at arbejde i Frankrig, Tyskland, Danmark, Belgien og USA. Hans væsentligste indsats fandt sted som havearkitekt i Hamborg og omegn omkring 1800, men også som designer af landsteder gjorde han sig bemærket.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

Norsk feltkanon i kamp nord for Narvik i maj 1940.

Norge under 2. verdenskrig beskriver Norges situation under 2. verdenskrig fra krigens udbrud i september 1939 til fredsslutningen i Europa i maj 1945. Lige som ved den første verdenskrig erklærede Norge sig neutralt ved 2. verdenskrigs udbrud. Landet oprettede neutralitetsvagt og forstærkede sin bevogtning af kysten. I løbet af foråret 1940 blev presset på Norge øget, og ifølge udenrigsminister Halvdan Koht var regeringens medlemmer enige om, at landet måtte arbejde for at komme på briternes side, hvis krigen skulle komme i nærheden af landet. Omvendt udtalte Koht også, at han følte, at briterne havde sat sig som mål at trække Norge ind i krigen. En af de vigtigste grunde til truslen om inddragelse i krigen var, at Narvik havde stor strategisk betydning som udskibningshavn for jernmalm til både Tyskland og Storbritannien.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

United 93 flyverute.

United Airlines' flynummer 93 (engelsk: United Airlines Flight 93) var det fjerde fly, der blev kapret som en del af terrorangrebet den 11. september 2001. Flyet skulle ifølge hjernen bag terrorangrebet, Khalid Sheikh Mohammed, have ramt United States Capitol, hovedsædet for USAs Kongres

Flyet havde fløjet i cirka 40 minutter, da besætningen i cockpittet blev overmandet af terrorister, som overtog kontrollen med flyet og fløj det mod den amerikanske hovedstad Washington D.C. Flere af flyets passagerer og kabinebesætningsmedlemmer ringede til deres familiemedlemmer og repræsentanter fra United Airlines for at informere dem om kapringen af flyet. I sidste ende besluttede passagererne sig for at gøre modstand mod terroristerne, hvilket resulterede i flyets nedstyrtning.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

Trelleborge i vikingetidens Danmark.

Trelleborgene er ringborge, som blev opført med et formodet militært formål i det danske område i vikingetiden. De er dateret til sidste halvdel af 900–tallet og har en ensartet grundplan: En præcist udformet cirkulær vold, en port i hvert af de fire verdenshjørner, en borgplads, som er opdelt i fire ens dele af to veje, der var vinkelrette gennem borgenes centrum, samt bygninger, der er udformet som firelængede gårde. Andre typer ringborge kan også være forsynet med volde, men er ikke fuldstændigt cirkulære af form med porte placeret i verdenshjørnerne.

Borgene var kun i brug i kort tid, og efter at være blevet genopdaget i midten af 1900-tallet har de givet anledning til en række spørgsmål om baggrunden for og formålet med deres opførelse.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

HMS Hood, var den største slagkrydser, der blev bygget, og var større end de engelske slagskibe, indtil HMS Vanguard kom i tjeneste i 1946. Hood var verdens største krigsskib fra 1920 til 1940, da Bismarck var klar, og det var i mødet med dette skib, at Hood blev ødelagt. Hele besætningen på nær tre omkom i slaget i Danmarksstrædet.

Slagkrydsere var store krigsskibe fra første halvdel af det 20. århundrede og blev først introduceret af Royal Navy. Slagkrydseren blev udviklet som efterfølger for panserkrydseren, men dens opståen hang mere sammen med udviklingen af dreadnought-slagskibet. Den første serie slagkrydsere, der begyndte med Invincible, blev oprindeligt omtalt som "dreadnought krydsere".

Slagkrydserne havde samme type svære kanoner som slagskibene, og de var gennemgående lige så store og lige så dyre som de samtidige slagskibe. Der blev sparet på panser og på antallet af kanoner for at opnå højere fart, også som følge af kraftigere maskineri og en slankere skrogform. De første slagkrydsere havde væsentligt tyndere pansring end de samtidige slagskibe, hvorfor de ikke var i stand til at modstå den type kanoner, de selv havde. Sømilitært var skibene "ubalancerede", da de kunne gøre mere skade på andre, end de selv kunne klare.

Skillelinjen mellem slagskibe og slagkrydsere lå aldrig helt fast. Udviklingen af slagkrydseren i Royal Navy blev styret af admiral Jackie Fisher, der så den som en revolutionerende type panserkrydser, der kunne erstatte slagskibet som Storbritanniens væsentligste våben til søs. Fishers idé gik ud på at bruge slagkrydsere til forsvar for imperiet, styret af et verdensomspændende efterretningsnet, der skulle gøre det muligt for Admiralitetet at plotte alle skibes bevægelser ind, så slagkrydserne kunne ødelægge de skibe, der truede søhandelen, og angribe større fjendtlige skibe på lang afstand.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

Johannes Kepler portrætteret i 1610 af ukendt kunstner.

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Han er bedst kendt for sine eponyme love om planetarisk bevægelse, kodificeret af senere astronomer på basis af hans værker Astronomia nova, Harmonices Mundi og Epitome Astronomiae Copernicanae. De dannede også en del af grundlaget for Isaac Newtons Newtons tyngdelov.

I løbet af sin karriere var Kepler matematiklærer ved et seminarium i Graz, assistent for astronomen Tycho Brahe, hofmatematiker hos kejser Rudolf 2., matematiklærer i Linz og rådgiver for General Wallenstein. Han udførte også grundforskning inden for optik, opfandt en forbedret udgave af refraktorteleskopet og hjalp med at legitimisere teleskopiske opdagelser gjort af hans samtidige Galileo Galilei.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

Børsen, bygget 1619-1625, er et af byens mest betydningsfulde byggerier fra 1600-tallet.

København er berømt for at have balance mellem ny og gammel arkitektur og en homogen bygningsmasse i 5-6 etagers højde, og i 2008 vedtog Borgerrepræsentationen at Indre By skal friholdes for højhuse. Således fremstår store dele af Indre By ganske velbevaret på trods af historiske bybrande og bombardementer, selv om mange af de berømte tårne og spir er af nyere dato. Brandene betyder dog, at middelalderens bygningsmasse stort set er forsvundet, og det er derfor den eneste epoke, som er dårligt repræsenteret i byens fremtoning. Modsat fx Stockholm er København præget af punktvise fornyelser af bygningsmassen frem for voldsomme rydninger af større kvarterer. Samtidig har økonomien ofte lagt bånd på de mest ambitiøse projekter, hvorfor knopskydningsløsninger som ved Statens Museum for Kunst og Den Sorte Diamant er udbredt. Store dele af Indre By, Christianshavn og Frederiksstaden er underlagt bygningsfredning.

Som i mange lignende byer har venerationen for det bestående fulgt de økonomiske konjunkturer: I gode tider er det blevet revet ned, mens perioder med stagnation har resulteret i genbrug af bygninger. Byggefeberen har især raset efter voldenes fald i 1850'erne og 1860'erne, i 1880'erne og 1900'erne, i efterkrigstidens 1950'erne og 1960'erne og senest i 1990'erne og 2000'erne, der især så en vækst i boligbyggeriet. I sidstnævnte periode er gamle industrianlæg blevet omdannet til luksusboliger i verdensklassearkitektur, som fx Carlsberg-siloen (1997) af Vilhelm Lauritzens Tegnestue, Torpedohallen (2003) af Tegnestuen Vandkunsten og Gemini Residence (2005) af hollandske MVRDV i samarbejde med JJW arkitekter.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

Tvillingtårnene World Trade Center brænder. Flight 11 fløj ind i det nordlige tårn, til venstre, og lidt senere fløj Flight 175 ind i det sydlige tårn, til højre.

American Airlines' flynummer 11 (engelsk:American Airlines Flight 11) var det første fly, der blev kapret under terrorangrebet den 11. september 2001. Flyet skulle oprindeligt fra Boston mod Los Angeles International Airport, men endte med at blive kapret af fem terrorister, som styrtede flyet ind i World Trade Centers nordlige tårn i New York.

Flykapringen begyndte femten minutter efter starten, da kaprerne gik til angreb på mindst tre personer, og overmandede kaptajnen og andenpiloten. Mohamed Atta, som var et kendt medlem af al-Qaeda, var uddannet pilot, og overtog kontrollen med flyet. Flyveledere bemærkede at flyet var i nød, da besætningen standsede med at reagere på deres meddeleser. De indså at flyet var blevet kapret, da Atta fejlagtigt sendte meddelelser til flyvekontrollen i stedet for passagererne. Om bord på flyet, kontaktede kabinepersonalet flyselskabet American Airlines, og gav dem oplysninger om flykaprere og deres angreb på passagererne og besætningen.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

En side fra en af de ældste overleverede bøger, Vergilius Vaticanus fra omkring 400, et pragthåndskrift af digteren Vergil.

Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken. En stor del af den antikke græske og latinske litteratur er ikke overleveret til nutiden. De fleste af dem, der dog er overleveret, er bevaret i middelalderlige afskrifter; originale tekster fra antikken er få.

Der er mange og omstridte grunde til det omfattende tab. Men hverken i det antikke Rom, eller i det senere Byzantinske rige fandtes en standard for bevarelse af tekst og litteratur. Den såkaldte rigskrise i det tredje århundrede var afgørende. Der var systematisk tilintetgørelse af kristne skrifter under forfølgelserne af de kristne og tab af "hedninge"-skrifter efter kristendommens indførelse i det romerske rige. Andre årsager er den kulturelle nedgang og uro under folkevandringstiden, især i den vestlige del. Her kan mange biblioteker være gået tabt under krige. Hertil kommer formindskelsen af eliten som bærere af litterær tradition og ændringen i skrivematerialet fra papyrus til pergament og overgangen fra skriftrulle til kodeks. Indførelsen af den litterære kanon og skolevæsenet var yderligere barrierer. Overleveringen af værker sluttede, når de ikke kunne skrives om til det nye medium eller gled ud af kanon.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion

Angrebet i parken i Bruxelles i september 1830.

Under den belgiske revolution i 1830 gjorde den overvejende katolske befolkning i de sydlige provinser af det Forenede Kongerige Nederlandene oprør mod de fortrinsvis protestantiske nordlige provinsers overherredømme. I løbet af få uger i august og september førte opstanden til grundlæggelsen af Belgien bestående af de flanderske og wallonske provinser. Kun en del af Luxembourg forblev indtil 1890 i personalunion med Holland.

Mellem det 14. og det 16. århundrede var de nordlige og sydlige provinser forenet i først de Burgundiske Nederlande og senere de Spanske Nederlande. I forbindelse med reformationen og firsårskrigen blev de de nordlige provinser overvejende calvinistiske og opnåede uafhængighed, mens de sydlige forblev katolske og under Habsburgerne.

    ... læs mere

rediger · historik · diskussion