Portal:Cykling/Rytterportræt/ 7, 2013
Marco Pantani (13. januar 1970 i Cesena – 14. februar 2004 i Rimini) var en italiensk cykelrytter. Han var kendt under kælenavnene Piraten, den lille elefant og den lille store.
Pantani var opvokset i Cesenatico og var en ægte bjergrytter med sin vægt på 56 kg. I sin debutsæson 1994 blev han 2'er i Giro d'Italia og 3'er i Tour de France. Senere vandt han flere spektakulære sejre i bjergene i såvel Tour de France som Giro d'Italia. Blandt andet sænkede han den gule trøje (Jan Ullrich) med 9 minutter i 1998, på etapen over Galibier til Deux Alpes. Pantani har den dag i dag rekorden for at køre hurtigst op ad det legendariske bjerg L'Alpe d'Huez, trods at Armstrong senere vandt en decideret enkeltstart på samme bjerg.
Pantanis største bedrift var at vinde både Giro d'Italia og Tour de France i 1998. En bedrift der ikke siden er blevet gentaget og bragte Pantani ind i en eksklusiv gruppe af "dobbeltvindere" : Coppi, Merckx, Anquetil, Hinault, Roche og Indurain.