Portal:Botanik

 Velkommen

Rediger

Ordet botanik kommer af græsk botáne = "urt" eller "plante". Botanikken beskæftiger sig med studiet af planterne, og det gør den til en væsentlig del af biologien. Derudover har den adskillige træk, som knytter den til de andre grene af naturlæren.

Den botaniske videnskab blev grundlagt allerede i antikken, og den var længe knyttet til lægekunsten, fordi studiet af planterne først og fremmest var motiveret af en søgen efter deres medicinske eller magiske egenskaber. Derfor samlede man sig mest om at klassificere planterne, at systematisere dem. I løbet af det 20. århundrede blev botanikken efterhånden udspaltet i en række specialer, som spænder fra plantefysiologi via genetik og plantesociologi til planteøkologi.

Se også artiklen om botanikkens specialer.


 Botanikprojektet

Rediger

Hvis du vil arbejde med botanik-artikler kan du finde inspiration her på portalen, eller på wiki-projektet Wikipedia:WikiProjekt_Botanik.

  • Wikipedia:WikiProjekt_Botanik#Opgaver
  • Kategori:Botanikartikler_efter_kvalitet

Nyheder

  • Se det nye afsnit Wikipedia:WikiProjekt_Botanik#Opgaver
  • Der er vedtaget ny standard for navngivning af plante-artikler på wikipedia
 Adgang til planterigets grupper via billeder

Rediger


 Underemner

Rediger

Plantemorfologi (Planteanatomi)

Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning. Dette ses oftest som adskilt fra planteanatomi, der er studiet af planternes indre opbygning, i særdeleshed på det mikroskopiske niveau. Planternes morfologi er især nyttig ved den visuelle identifikation af planterne.

  • Rod
  • Stængel
  • Stamme
  • Gren
  • Blad
  • Rhizom
  • Blomst
  • Frø
  • Frugtanlæg
  • Arkegonium
  • Gametangium
  • Gametofyt
  • Sporofyt
  • Sporangium
  • Spore

Plantefysiologi

Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner. Det drejer sig for det første om forhold som spiring, vækst, blomstring og frøsætning. Men for det andet drejer det sig også om optagelse af vand og næringssalte, transportsystemer, oplagring af næring, opfangning af energi, beskyttelse og forsvar mod sygdomme og beskadigelser. Plantefysiologien drejer sig kort sagt om planterne som systemer, der etablerer en indre ligevægt og en balance overfor ydre vilkår i deres miljø.

  • Plantecelle
  • Organel
  • Grønkorn
  • Mitokondrie
  • Kromosom
  • Ribosom
  • Vakuole
  • Vækstpunkt
  • Parenkym
  • Kambium
  • Sivæv
  • Fotosyntese
  • Klorofyl
  • Planteformering

Planternes evolution

Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag. Mens de primitive planter forsat trives, isæri de miljøer, hvor de udviklede sig, har hvert nyt organisationsnveau i de fleste tilfælde været mere "succesrigt" end de foregående. Desuden antyder de fleste analyser af plantearternes kladistiske forhold, at hvert af de "mere komplekse" niveau'er opstod i den mest komplekse gruppe blandt forgængerne.

Planteøkologi

Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi. Forskerne undersøger både forholdene (også de historiske forhold) inden for plantesamfundene og mellem dem, men de interesserer sig også for vegetationens afhængighed af miljøforholdene og for påvirkninger fra menneskers udnyttelse af området. Da plantebestandens sammensætning kan bruges som indikator for et områdes miljøstilstand, er planteøkologien af central betydning for økologiske bedømmelser.

  • Vækstperiode
  • Floraprovins
  • Jordtekstur
  • Jordstruktur
  • Bonitet
  • Succession

Plantesociologi

Plantesociologi eller Fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs. undersøgelsen af plantesamfunds kendetegn, organisering og gensidige afhængighed samt af deres udvikling, geografiske fordeling og klassificering. Plantesociologien er derfor en videnskab, som arbejder med udgangspunkt i floralister, der er så fuldstændige som muligt, og den er også den botaniske forskningsgren, der undersøger de rumlige og tidsmæssige forhold mellem planterne.

  • Plantegeografi
  • Plantesamfund

Botanisk taksonomi

Botanisk taksonomi er principperne bag klassifikationen af alle kendte planter. 'Taksonomi' kommer fra det græske "ταξινομία", dvs. en sammensætning af taxis = "orden" og nomos = "lov" (altså en ordenslov eller et inddelingsprincip). En enhed i en taksonomi (f.eks. en planteart eller -slægt eller -orden) betegnes et taxon, flertal taxa. Planternes nugældende taksonomi er en videreudvikling af den Linnéske taxonomi, som er baseret på et system udarbejdet af den svenske videnskabsmand Carl von Linné i hans værk Species Plantarum.

  • Archaeplastida
    • Rødalger (Rhodophyta)
    • Glaucophyta – mikroskopiske grønne alger
    • Planter (Plantae eller Viridiplantae eller Chloroplastidae)
      • Grønalger
      • Charofytter (Charophyta) – omfatter bl.a. Kransnål-alger
      • Stængelplanter
        • Levermosser
        • Hornblade
        • Mosser
        • Karplanter
          • Ulvefodsplanter – den ældste nulevende gruppe af karplanter
          • Psilotopsida – små buskagtige planter fra de tørrere tropiske områder. De formerer sig ved sporer ligesom bregner, har ingen blade og ingen egentlige rødder og betragtes generelt som meget primitive.
          • Padderokplanter
          • Bregner
          • Frøplanter
            • Tempeltræ
            • Gnetophyta
            • Koglepalme
            • Nåletræer
            • Dækfrøede planter
              • Tokimbladede
              • Enkimbladede



Medier brugt på denne side

Araucaria araucana-detail.jpg
Forfatter/Opretter:
This photo was taken by Roman Bonnefoy (OldManonPhotoshop1850.jpg  Romanceor[parlons-en]).
Feel free to use my pictures, but please credit me as the author (as required by the license).

An Crystal 128 mail.png  emailor a message would be welcome.

More free-licensed pictures on my french Wikipedia account.
My website : www.romanceor.net.

, Licens: CC BY-SA 3.0
Araucaria araucana
Laurencia.jpg
(c) Eric Guinther fra en.wikipedia.org, CC-BY-SA-3.0
Close-up of a red alga (Laurencia sp.), a marine seaweed from Hawaii.
Psilotum.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Moos 5769.jpg
Forfatter/Opretter: Manfred Morgner (ka-em-zwei-ein), Licens: CC-BY-SA-3.0
Moos
Reife Weizenaehren.jpg
Reife Weizenähren
OrangeBloss wb.jpg
Forfatter/Opretter: Ellen Levy Finch (Elf), Licens: CC-BY-SA-3.0

Orange blossom and oranges.
Taken by Ellen Levy Finch (en:User:Elf) March 23, 2004.
Originally uploaded on English Wikipedia.
Lumbar plant ephedra distachya.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 1.0
CharaLilleLamiot2008.jpg
Forfatter/Opretter: Lamiot, Licens: CC BY-SA 3.0
Chara sp. in a artificial place, in Lille (North of France)
Polypody I 275239059.jpg
Forfatter/Opretter: Miika Silfverberg, Licens: CC BY-SA 2.0
Common Polypody (Polypodium vulgare) Dysmorodrepanis 21:16, 27 May 2008 (UTC)
Hydrodictyon reticulatum.jpg
Forfatter/Opretter: ja:User:NEON / User:NEON_ja, Licens: CC BY-SA 2.5
Hydrodictyon reticulatum / from Sugaonuma-Pond, Joso (or Bando), Ibaraki Pref., Japan / Microscope: Leica DMRD (DIC)
Phaeoceros laevis.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Linnaea borealis.jpg
Forfatter/Opretter: Henripekka Kallio, Licens: CC-BY-SA-3.0
A twinflower in Kolari, Finland
MarchantiophytaSp.NonDéterminéeFL2.jpg
Forfatter/Opretter: F. Lamiot, Licens: CC BY-SA 3.0
Male Marchantia plants at the edge of a pond
Ginkgo-biloba-male.JPG
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Lycopodiella inundata 007.jpg
Forfatter/Opretter: Sten Porse, Licens: CC BY-SA 3.0
Liden Ulvefod (Lycopodiella inundata) i en sumpet lavning på gamle klitter ved Ålbæk i Vendsyssel.
Cycads at national botanical gardens.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: GFDL 1.2