Portal:Astronomi
Astronomiportalen
Astronomi (græsk: αστρονομία = άστρον + νόμος, bogstaveligt, "stjernernes lov") er videnskaben, som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære. Astronomien regnes for en af de ældste videnskaber, idét man må formode at de allertidligste mennesker må have bemærket og spekuleret over de himmellegemer, der kan ses med det blotte øje; stjerner, Solen, Månen samt visse planeter og til tider kometer og stjerneskud.
Udvalgt Artikel
Tjurjumov-Gerasimenko (Чурюмова-Герасименко) (også kaldet 67P/Tjurjumov-Gerasimenko) er en komet i en bane om Solen med en omløbstid på 6,45 år og en rotationsperiode på 12,4 timer. Kometen havde sit sidste perihelium (nærmeste afstand til Solen) den 13. august 2015. Kometen måler ca. 4 km x 3,5 km x 3,5 km.
Tjurjumov-Gerasimenko var målet for ESA's Rosetta-mission, der begyndte den 2. marts 2004. Rosetta nåede kometen i august 2014, og den 12. november 2014 landede Rosettas landingsmodul, Philae, på kometen. Landingen var den første kontrollerede landing med et rumfartøj på en komet. Rosetta har optaget en lang række billeder af 67P/Tjurjumov-Gerasimenko på vej mod landsætningen. 67P/Tjurjumov-Gerasimenko er blevet den første komet, der er underkastet videnskabelige nærundersøgelser og filmet i nærbillede. På grund af Tjurjumov-Gerasimenkos dobbeltstruktur er det blevet foreslået at den er en binær komet med to forbundne kerner. Tjurjumov-Gerasimenko har en lille måne. Læs mere...
Astronomiske begivenheder og nyheder
Begivenheder 2018
- 21. juni - sommersolhverv. kl. 12:07 CEST (10:17 UTC) har Solen sin største deklination på 23° 26'.
- 27. juli - Total Måneformørkelse. Den totale fase er synlig i Europa, Afrika, det meste af Asien, vestlige Australien og østlige Brasilien. Den totale fase varer 1t 42m 57s, og topper kl. 22:22:54,3s (CEST), 20:22:54,3 (UTC)
Nyheder 2017
- 27. september - offentliggøres det, at det for første gang er lykkedes at detektere den samme gravitationsbølge med hele to observatorier.
Nyeste artikler om astronomi
- Katteøjetågen eller NGC 6543 er en planetarisk tåge i den nordlige konstellation af Dragen, opdaget af William Herschel 15. februar 1786.
- Alouette 1 - en deaktiveret canadisk satellit, der studerede ionosfæren
- (3122) Florence - asteroiden der passerede Jorden d. 1. sept. 2017 har to måner.
- OSIRIS-REx - En NASA rummission, opsendt 8. sept. 2016. Rumsonden skal efter planen returnere en prøve i 2023 fra asteroiden Bennu.
- Arecibo-budskabet - sendt 16. november 1974 mod stjernehoben M13 cirka 25.000 lysår fra Jorden.
- Neil deGrasse Tyson - amerikansk astrofysiker
- Hayden Planetarium - et planetarium på American Museum of Natural History i New York City.
- Saturns heksagon - et fænomen på Saturns nordlige pol.
- Kosmodrom Øst – En ny russisk rumhavn skal stå klar i 2018.
Hvordan kan du hjælpe?
Du kan bidrage til at gøre dækningen af astronomi bedre ved at:
- Skrive en ny artikel om f.eks. en måne, en astronomisk teori eller en astronom.
- Lægge et billede op
(Men overtræd ikke reglerne om ophavsret) - Udvide eller rette en påbegyndt artikel:
F.eks. Nordstjernen · Hyrdemåne · Flere... - Oversætte en astronomiartikel til dansk fra Wikipedia på et andet sprog
- Rydde op i kategorien Astronomi
- Tilføje nye artikler til ovenstående liste.
- Stemme om hvilken artikel, der skal vises på portalforsiden næste måned.
- Du kan også hjælpe astronomiportalens søster-projekt: WikiProjekt Rumfart
Udvalgt billede
Fremragende artikler
Gode Artikler
Lovende artikler
Portalansvarlige
Her vises de folk som deltager i at opbygge Astronomiportalen
- Elentirmo
- Bruger:Sir48
- Hofkas
- Hesten996
Hvis du vil hjælpe til, så skriv dig på her
Emner
Underområder: | Kosmologi |
---|---|
Teorier: | Big Bang · Big Bang-nukleosyntese · Big Crunch · Big Rip · Steady State · Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen |
Typer af himmellegemer: | Dværgplanet · Exoplanet · Galakse · Galaksehob · Komet · Meteoroide · Måne · Neutronstjerne · Planet · Småplanet · Sort hul · Stjerne |
Planeter: | Merkur · Venus · Jorden · Mars · Jupiter · Saturn · Uranus · Neptun |
Andre himmellegemer: | Andromeda · Betelgeuse · Ceres · Eris · Mælkevejen · Månen · Nordstjernen · Pluto · Sirius · Solen |
Personer: | Tycho Brahe · Edwin Hubble · Johannes Kepler · Nikolaus Kopernikus · Georges Lemaître · Arno Penzias · Roger Wilson |
Portalforside – Om portaler – Hvordan opretter jeg en portal?
Medier brugt på denne side
(c) ESA/Rosetta/NAVCAM, CC BY-SA IGO 3.0
Mosaic of four images taken by Rosetta's navigation camera (NAVCAM) on 19 September 2014 at 28.6 km (17.8 mi) from the centre of comet 67P/Churyumov–Gerasimenko. The images used for this mosaic were taken in sequence as a 2×2 raster over an approximately 20 minute period, meaning that there is some motion of the spacecraft and rotation of the comet between the images. The four individual full-frame images are also available as related images below. Note this mosaic has been rotated by 180 degrees and cropped. The mosaic has been put together using Microsoft ICE. This left a few small regions requiring slight exposure adjustments using Adobe Lightroom. The full image has then been lightly contrast enhanced to bring out the activity without increasing the background noise too much.
It was a quiet day on the Sun in September of 2000. The above image from NASA's sun-observing TRACE spacecraft shows, however, that even during "off days" the Sun's surface is a busy place. Shown in ultraviolet light, the relatively cool dark regions have temperatures of thousands of degrees.
A large sunspot group is visible as the bright area near the horizon. The bright glowing gas flowing around the sunspots has a temperature of over one million degrees Celsius (1.8 million degrees Fahrenheit). The high temperatures are thought to be related to the rapidly changing magnetic field loops that channel solar plasma.
A quiet day on the Sun. No spectacular flares or mass ejections, no odd filaments moving, and nevertheless the image of AR 9169, with the much smaller AR 9167 just ahead of it, is very pretty. This image was taken with TRACE in the 171Å passband, showing the bright emission of the gas at about 1 million degrees, with the cooler material around 10,000 degrees showing up as dark, absorbing structures.