Ponor
En ponor er en naturlig åbning, hvor overfladevand løber ind i underjordiske gange; de kan findes i karstlandskaber, hvor geologien og geomorfologien typisk er domineret af porøse kalksten. Ponorer kan dræne vandløb eller søvand kontinuerligt eller kan til tider fungere som kilder, svarende til estaveller.[1] Morfologisk kommer ponorer i form af store gruber og huler, store sprækker og huler, netværk af mindre revner og sedimentære, alluviale dræn.[1]
Etymologi
Navnet på karstformationen ponor kommer fra slovensk. Det stammer fra det proto-slaviske ord nora, der betyder grube, hul, afgrund; det engelske ord narrow har sandsynligvis samme oprindelse.[2]
Flere steder i Sydøsteuropa (Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien, Montenegro, Slovenien) bærer navnet Ponor på grund af tilhørende karståbninger.
Beskrivelse
Hvor et jordfaldshul (doline) er en fordybning af overfladetopografien med en pit eller et hulrum direkte nedenunder, er en ponor en slags portal, hvor en overfladestrøm eller sø flyder enten delvist eller helt under jorden ind i et karst grundvandssystem.[1] Konstant vanderosion kan have dannet eller forstørret portalen i (hovedsageligt kalksten) sten, i et konglomerat eller i løsere materialer. Karst-terræner er kendt for tab af overfladevand gennem små ponorer og dets genopblussen efter at have rejst gennem store underjordiske systemer.[1]
Udbredelse
Ponorer findes over hele verden, men kun i karstområder. Hele Adriaterhavets vandskel i Bosnien-Hercegovina ligger på dinariske karst, med talrige udforskede og sandsynligvis mange flere uudforskede ponorer og underjordiske strømme.[3][4] Der er betydelige geologiske ponorer i Karpaterne, de Dinariske Alper, Grækenland, Tyrkiet og dele af det sydlige USA.
Nærbillede af ponor i Câmpeneasca-hulen nær landsbyen Izbuc, Rumænien
Dæmninger og reservoirer i karst
Reservoirer i karst er tilbøjelige til tab på grund af lækage gennem ponorer. Opførelsen af dæmninger til at opmagasinere vand i karst-terræner kan udgøre en stor økonomisk risiko trods indledende undersøgelser og grundige tætningsbehandlinger.[5] Det var først i det tyvende århundrede, at de første dæmninger i karst blev bygget, hvoraf nogle berømt mislykkedes.[5]
Kilder og henvisninger
- ^ a b c d Bonacci, Ognjen (2004). "Ponor". I Gunn, John (red.). Encyclopedia of Caves and Karst Science (engelsk). Taylor & Francis. s. 1282-1284. ISBN 978-1-57958-399-6.
- ^ "Ponor/ponirati". Hrvatski jezični portal. Hentet 2021-11-03.
- ^ "The Karstography of the Dinaric Karst in Bosnia and Hercegovina" (engelsk). The Devon Karst Research Society. Arkiveret fra originalen 16. august 2020. Hentet 4. september 2016.
- ^ "The Devon Karst Research Society". www.devonkarst.org.uk (engelsk). Devon Karst. Arkiveret fra originalen (.html) 16. august 2020. Hentet 4. september 2016.
- ^ a b Milanović, Petar (2004). "Dams and reservoirs on karst". I Gunn, John (red.). Encyclopedia of Caves and Karst Science (engelsk). Taylor & Francis. s. 571-575. ISBN 978-1-57958-399-6.
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Stanzilla, Licens: CC BY-SA 3.0
On July 30 2012 the Risle vanished in a ponor between Ajou and La Houssaye (Eure, France). It runs underground for 12 kilometres. The ponor is on the right side of this picture.
Forfatter/Opretter: Marie-Lan Taÿ Pamart, Licens: CC BY 4.0
Ponor at the foot of Monte de Fóses in Dolomites.
Forfatter/Opretter: Stick, Licens: GFDL 1.2
the Câmpeneasca cave (ponor) near Izbuc village, Romania
Forfatter/Opretter: Woluhar, Licens: CC BY-SA 3.0
Djula's Abyss or Đula's Ponor in springtime, Ogulin, Croatia.
Last huge Ponor (of 3), where river Reka disappears in Škocjan Cave, Slovenia. The even bigger, 30m high, now dry, portal of the cave is above (here not seen).