Polynesisk navigation
Traditionel polynesisk navigation blev anvendt i flere tusinde år til at foretage lange rejser gennem det åbne Stillehav. Sørejsende rejste til små, beboede øer og orienterede sig på havet ved hjælp af teknikker og viden, der blev videregivet mundtligt fra mester til lærling, ofte i form af sang.[1] Generelt havde hver ø en gilde-lignende gruppering af navigatører, som havde meget høj status, da de ved hungersnød eller andre genvordigheder kunne handle med andre for at få hjælp eller ligefrem evakuere folk til andre øer.
Henvisninger
- ^ Clark, Liesl (15. februar 2000). "Polynesia's Genius Navigators". Hentet 17. november 2016.
Spire Denne artikel om søfart er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: HongKongHuey, Licens: CC BY 2.0
Hōkūle`a, a modern Hawaiian wa'a kaulua or voyaging canoe, sailing off Honolulu, photo taken from onboard the Chinese junk Princess Taiping, January 22, 2009.
Priests traveling across Kealakekua bay for first contact rituals. Each helmet is a gourd, with foliage and tapa strip decoration. A feather surrounded akua is in the arms of the priest at the center of the engraving. It is not known what the purpose of the ritual surrounding first contact with Westerners was.
Forfatter/Opretter: Marcusroos, Licens: CC BY-SA 3.0
Cruise ship side view