Polsk (sprog)
| Polsk (Język polski) | ||
|---|---|---|
| Talt i: | Polen[1] Polsk talende minoriteter: • Hviderusland • Ukraine • Litauen • Letland • Storbritannien • USA • Tjekkiet • Rusland • Brasilien • Argentina • Canada • Tyskland • Frankrig • Australien • Irland • Israel | |
| Region: | Centraleuropa | |
| Talere i alt: | 40 millioner[2] | |
| Rang: | 23 | |
| Sprogstamme: | Indoeuropæisk Balto-Slavisk Slavisk Vestslavisk Lekhitisk Polsk | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: |  EUR PolenOfficielt minoritetssprog:[3] | |
| Reguleret af: | Rada Języka Polskiego (dansk: Polsk Sprognævn) | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | pl | |
| ISO 639-2: | pol | |
| ISO 639-3 : | POL | |
| ISO 639-3: | pol | |
For alternative betydninger, se Polsk. (Se også artikler, som begynder med Polsk)
Det polske sprog (język polski eller polszczyzna på polsk) er et af de vestslaviske sprog og dermed et indoeuropæisk sprog. Polsk er tæt beslægtet med andre blandt andet tjekkisk, slovakisk og sorbisk.
Det er det officielle sprog i Polen og tales af ca. 65 millioner mennesker. Der findes betydelige polsktalende mindretal i bl.a. Litauen, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Letland, Brasilien, Tyskland, Frankrig, Canada og USA.
Det ældste kendte dokument indeholdende polsk sprog er en pavelig bulle i form af en bekendtgørelse fra pave Innocent 2. fra 1136, Ex commisso nobis (latin: "Fra det embede, der er pålagt os") Det er også kendt som Bullen fra Gniezno.[4]
Det polske alfabet
- aA ąĄ bB cC ćĆ dD eE ęĘ fF gG hH iI jJ kK lL łŁ mM nN ńŃ oO óÓ pP qQ rR sS śŚ tT uU vV wW xX yY zZ źŹ żŻ
- bogstaver, som ikke findes i dansk er: ą, ć, ę, ł, ń, ó, ś, ź og ż
- der bruges også dobbelte bogstaver: ch, cz, dz, dź, dż, rz, sz.
Polske dialekter
Det polske sprog blev langt mere homogent i anden halvdel af 1900-tallet, dels på grund af migration af polakker fra den østlige til den vestlige del af landet efter Sovjetunionens besættelse af områderne i 1939, og Polens overtagelse af tidligere tyske områder efter 2.verdenskrig.
Indbyggerne i de forskellige regioner i Polen taler stadig standardpolsk med små forskelle, selv om forskellene mellem disse brede "dialekter" er småt. Polakker med polsk som modersmål oplever ingen problemer i gensidig forståelse, ligesom udlændinge har vanskeligt ved at skelne de regionale forskelle.
De regionale forskelle svarer til de gamle stammeopdelinger fra for omkring tusind år siden, de vigtigste af disse med hensyn til antallet af talere er:
- Schlesisk der tales i den sydvestlige del (nogle betragter schlesisk som et selvstændigt sprog)
- Storpolsk dialekt der tales i de vestlige dele af Polen
- Lillepolsk dialekt der tales i den sydlige og sydøstlige dele af Polen
- Masovisk dialekt der tales i hele de centrale og østlige dele af Polen
- Lviv dialekt – næsten uddød
Historiske geografiske udbredelse
Som et resultat af 2.verdenskrig blev Polens grænser ændret væsentligt. Ændringen af grænserne var ledsaget af en række folkevandringer: Tysk udvisning af polakker ifølge Generalplan Ost, Polsk udvisning af 140.000 ukrainere i 1947 ifølge Operation Wisła og etnisk udrensning: Ukrainske fascisters drab på over 100.000 polakker i Volhynien resulterede i betydelige demografiske ændringer. Polske områder der ifølge Jaltakonferencen tilfaldt Sovjetunionen efter 2. verdenskrig betød at områderne med de store ukrainske og hviderussiske mindretal, besat af Polen efter 1. verdenskrig, blev indlemmet i Hviderusland og Ukraine og de polske mindretal i områderne blev flyttet til det nye Polen.
Litteratur
Ordbøger
- Grzegorz Okoniewski (1999), Dansk-polsk juridisk-merkantil ordbog, København: Gads Forlag, ISBN 87-12-03250-6, OL 30122921M, Wikidata Q100292819
Henvisninger
- ^ "Polish language - Britannica Online Encyclopedia". Britannica.com. Hentet 2009-05-06.
- ^ Ethnologue
- ^ Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog
- ^ Verbreitung der polnischen Sprache.
Eksterne henvisninger
Der findes også en Wikipedia på polsk.- Dansk-polsk ordbog
| ||||||||||
|
Medier brugt på denne side
The Flag of Europe is the flag and emblem of the European Union (EU) and Council of Europe (CoE). It consists of a circle of 12 golden (yellow) stars on a blue background. It was created in 1955 by the CoE and adopted by the EU, then the European Communities, in the 1980s.
The CoE and EU are distinct in membership and nature. The CoE is a 47-member international organisation dealing with human rights and rule of law, while the EU is a quasi-federal union of 27 states focused on economic integration and political cooperation. Today, the flag is mostly associated with the latter.
It was the intention of the CoE that the flag should come to represent Europe as a whole, and since its adoption the membership of the CoE covers nearly the entire continent. This is why the EU adopted the same flag. The flag has been used to represent Europe in sporting events and as a pro-democracy banner outside the Union.
Forfatter/Opretter: Mariusz Paździora, Licens: CC BY 3.0
Poland 1937 linguistic