Polotsk
Polotsk Полацк (tr. Polatsk) | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Hviderusland | ||||
Borgmester | Nikolaj Nikolajevitj Sjevtjuk | ||||
Voblast | Vitebsk | ||||
Rajon | Polotsk | ||||
Grundlagt | 862 Byrettigheder 1498 | ||||
Postnr. | 211291, 211400-211402, 211404-211415, 211422 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 85.126[1] (2015) | ||||
- Areal | 40,77[2] km² | ||||
- Befolkningstæthed | 2087,95 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | +3 (MSK) | ||||
Højde m.o.h. | 231 m | ||||
Hjemmeside | www.polotskgik.by | ||||
Oversigtskort | |||||
Polotsk[3][4][5][6] (hviderussisk: По́лацк, tr. Polatsk; russisk: Полоцк, tr. Polotsk; litauisk: Polockas; polsk: Połock) er en historisk by i Hviderusland, beliggende ved floden Daugava floden. Byen er centrum for Polotsk distrikt i Vitsebsk oblast og har 85.126 indbyggere(2015)[1]. Byen betjenes af Polotsk lufthavn, under den kolde krig lå Borovitsy flybase nær ved.
Historie
Polotsk er første gang omtalt i skriftlige kilder i 862 (Nestorkrøniken). Byen har en lang historie, og var den vigtigste by i Fyrstedømmet Polotsk i middelalderen.
I 1240 blev Polotsk en vasalstat i det litauiske storfyrstendømme. Storfyrsten af Litauen, Vytenis annekterede byen med militær magt i 1307 og afsluttede den proces, som de litauiske fyrster indledte i 1250'erne[7]. Polotsk modtog garantier om selvstyre: Storfyrsterne vil ikke indføre nyt, eller ødelægge det gamle[8]. Det var den tidligste garanti af denne type storfyrstendømmet udstedte[8]. Ved besættelsen Polotsk fik storfyrstendømmet kontrol over Daugava handelsrute, som var vigtig for de omkringliggende økonomier[7]. Polotsk fik Magdeburgrettigheder i 1498, og byen var hovedby i Polotsk voivodskab i den polsk-litauiske realunion indtil 1772. Polotsk blev besat af Ivan den Grusomme i 1563, men ført tilbage til Storfyrstendømmet Litauen 15 år senere.
Efter Polens første deling i 1772 blev Polotsk russisk. Byen mistede herefter en del betydning, men var blandt andet hjemstedet for to slag under Napoleons felttog i Rusland i 1812. Ved det første slag ved Polotsk standsede den russiske hær Napoleons Grande Armées fremmarch mod hovedstaden Sankt Petersborg.
Polotsk er kendt for Skt. Sofia-katedralen, opført 1044-1066.
Kulturarv
Byens katedral Skt. Sofia var et symbol på selvstændighedstrangen i Polotsk. Der er kirker med samme navn i Novgorod og Kijev, alle kirkerne har taget navn efter den oprindelige Hagia Sophia i Konstantinopel. Katedralen blev ødelagt af russiske tropper under Peter den Store. Det nuværende barokanlæg af Johann Christoph Glaubitz daterer sig fra midten af 1700-tallet. Ægte 1100-tals arkitektur har overlevet i klosteret Skt. Euphrosyne, som også har en neo-byzantinsk katedral, der er tegnet og bygget i 1893-1899 af Vladimir Korsjikov.
Kendte personer
- Rogvolod (norrønt: Ragnvald)
- Rogneda af Polotsk (norrønt: Ragnhild)
- Vseslav af Polotsk
- Sofia af Minsk
- Andrei af Polotsk (Søn af Algirdas)
- Symeon fra Polotsk
- Francysk Skaryna
- Mary Antin
Galleri
Realunionens belejring af Polotsk under Storfyrste Stefan Báthory i 1579
Polotsk i 1600-tallet
Slaget ved Polotsk 1812
- (c) Alex Zelenko, CC BY-SA 4.0
Skt. Sofia katedralen
- (c) Alex Zelenko, CC BY-SA 4.0
Daugava med Skt. Sofia katedralen i baggrunden
Skt. Euphrosyne klosteret
Kilder
- ^ a b Citypopulations Belarus (engelsk), hentet 7. september 2015
- ^ «Государственный земельный кадастр Республики Беларусь» (по состоянию на 1 января 2011 г.)
- ^ a b The New Cambridge Medieval History: c. 1300-c. 1415. s.706
- ^ a b The New Cambridge Medieval History: c. 1300-c. 1415. s.769-770
Eksterne henvisninger
- Polotsk officielle hjemmeside (engelsk)
- Polacak, om Polotsk (engelsk)
- Fotos fra Radzima.org
- Polotsk historiske billeder
- Vejr i Polotsk (hviderussisk)
|
|
Medier brugt på denne side
Map of the Hanseatic League, circa 1400, showing Circles, Kontore and principal Hanseatic cities
(c) Alex Zelenko, CC BY-SA 4.0
Cathedral of Saint Sophia. Polatsk, Belarus.
(c) Alex Zelenko, CC BY-SA 4.0
Cathedral of Saint Sophia. Polatsk, Belarus.
Forfatter/Opretter: Belarus2578, Licens: CC BY-SA 4.0
Калаж для артыкулаў пра Полацк з фотаздымкаў:
Forfatter/Opretter: Szeder László, Licens: CC BY-SA 3.0
Dzvina Hotel and Frantsyska Skaryny Avenue in Polack
Polatsk, Belarus
Forfatter/Opretter: NordNordWest, Licens: CC BY-SA 3.0
Location map of Belarus
Flag of Vitsebsk, Belarus
Polatsk. Abloga and assault
Forfatter/Opretter: Szeder László, Licens: CC BY-SA 3.0
Monastery of St. Euphrosine