Polen

Republikken Polen Rzeczpospolita Polska
Flag Nationalvåben
Motto: Bóg, Honor, Ojczyzna (Gud, Ære, Fædreland)
Nationalmelodi: Mazurek Dąbrowskiego ("Jeszcze Polska nie zginęła")
Placering af Polen (mørkegrøn) - I Europa (grøn & mørkegrå) - I Den Europæiske Union (grøn)
Hovedstad og største by	Warszawa 52°13′N 21°02′Ø / 52.217°N 21.033°Ø / 52.217; 21.033
Officielle sprog	Polsk
Etnicitet (2011)	93.52% Polakker 1.09% Schlesiere 0.13% Tyskere 0.10% Hviderussere 0.09% Ukrainere 0.04% Kasjubere 0.03% Romaer 0.02% Lemkere 4.86% andre
Demonym	Polakker
Regeringsform	Parlamentarisk republik
• Polens præsident	Andrzej Duda
• Premierminister	Donald Tusk
Lovgivende forsamling	Polens nationalforsamling
• Overhus	Republikken Polens senat
• Underhus	Republikken Polens sejm
Oprettelse
• Kristningen af Polen	14. april 966
• Kongeriget Polen	18. april 1025
• Den polsk-litauiske realunion	1. juli 1569
• Polens deling	24. oktober 1795
• Hertugdømmet Warszawa	22 juli 1807
• Kongrespolen	9. juni 1815
• Genoprettelse af Polen	11. november 1918
• Invasionen af Polen, 2. verdenskrig	1. september 1939
• Folkerepublikken Polen Republikken Polen Optaget i Den Europæiske Union	8. april 1945 13. september 1989 1. maj 2004
Areal
• Total	312.696 km2  (nr. 70)
• Vand (%)	2,6
Befolkning
• Anslået 2014	38.483.957[1] (nr. 34)
• Folketælling 2011	38.511.800
• Tæthed	123/km2  (nr. 83)
BNP (KKP)	Anslået 2018
• Total	1,193 bio. USD[2] (nr. 21)
• Pr. indbygger	31,430 USD[2]
BNP (nominelt)	Anslået 2018
• Total	614,190 mia. USD[2] (nr. 23)
• Pr. indbygger	16.179 USD[2]
Gini (2013)	32.73[3] (medium)
HDI (2017)	0,865[4] (meget høj) (nr. 33)
Valuta	Złoty (PLN)
Tidszone	UTC+1 (CST)
• Sommertid	UTC+2 (CEST)
Kendings- bogstaver (bil)	PL
Luftfartøjs- registreringskode	SP
Internetdomæne	.pl
Telefonkode	+48
ISO 3166-kode	PL, POL, 616

Polen (polsk: Polska), officielt Republikken Polen (polsk: Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen har havgrænse til Danmark og Sverige. Med et samlet areal på 312 696 km²^[5][6][7] er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38.265.013 ^(31.12.2020) indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.^[8]For befolkningspyramider til 2100, se under Ukraine#Eksterne henvisninger.

Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen en socialistisk republik (et "østblokland"). Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".

I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten voivodskaber og er det sjette mest folkerige medlemsland i EU. Landet er desuden medlem af NATO, FN, OECD, WTO, Visegrádgruppen og flere andre internationale organisationer.

Uddybende artikler: Polens tre delinger, Polens regenter og Historiske monumenter i Polen

Polens historie indledes i 900-tallet, da Piast-slægten, der regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I 966 kristnedes Polen af missionærer fra Tjekkiet.

I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede Den polsk-litauiske realunion.

"Realunionen" bestod af det nuværende Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, dele af Ukraine, dele af Rumænien og dele af Rusland. Det blev delt mellem nabolandene, Kongeriget Preussen, det Russiske kejserrige og De Habsburgske arvelande (dvs. Østrig-Ungarn) i 1772, 1793 og endeligt i 1795, hvor Polen forsvandt fra europakortet som selvstændig stat.

Polen genopstod som stat den 11. november 1918. Det tyske sammenbrud var Polens held, med Versaillestraktaten fra 1919 som udgangspunkt. Da tyske tropper trak sig tilbage fra øst, voksede en polsk hær frem, der med held ekspanderede øst for de nu gældende grænser (polsk-sovjetiske krig 1919-21). Ved fredsslutningen blev Polens østlige grænse fastslået, og Polen fik en del af Hviderusland og Ukraine. Polen var en ny stat med territorier fra tre tidligere kejserdømmer: Det russiske, det tyske og Habsburgernes. De fleste polakker var bønder, og arbejdsløsheden i landsbyerne var enorm. Jordreformerne var utilstrækkelige, da den polske stat, i stedet for at udstykke jord fra de store godser, optrådte som mægler ved opkøb og af lån til disse. Bønderne gik træt af langtækkeligheden i processerne, og lån blev også trukket tilbage pga. depressionen. De fleste bønder håbede på et eget jordstykke samt den hævdvundne ret til fællesområder, selvom hævd bortfaldt, når jord blev anset som privat ejendom. Polske bønder havde i stor udstrækning udvandret til USA, men fra 1920'erne af strammede USA ind. Det nye Polen stod derfor en betydelig utilfredshed blandt sin landbefolkning.^[9] I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og indførte diktatur.

De fleste af Polens læger, sagførere og købmænd var jøder, og jøder betalte mere end en tredjedel af al skat i Polen. Jødisk ejede virksomheder stod for omkring halvdelen af landets udenrigshandel. Der var omtrent ligeså mange assimilerede jøder i Polen som i Tyskland. Men for hver assimilerede polske jøde var der ti jiddischtalende, der havde et mere ortodokst forhold til religion. Jøder i Polen havde et parallelt skolesystem, partisystem og en parallel presse.^[10]

Den 23. august 1939 underskrev Tyskland og Sovjetunionen Ribbentrop-Molotov pagten. Den 1. september 1939 invaderede den tyske hær nabolandet Polen fra vest, og kort efter (den 17. september) rykkede de sovjetiske tropper ind fra øst. Angrebet på Polen regnes oftest som starten på anden verdenskrigs. Polen forblev delt mellem de to militære magter frem til 22. juni 1941, da Tyskland indledte et storstilet angreb på Sovjetunionen og her blandt andet erobrede resten af det polske territorium. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet blev Warszawa jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelses- og arbejdslejre, som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning frem til 1941; massemordet på polske officerer og andre i Katynmassakren er et eksempel. Sovjetunionen sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i Sibirien og Kasakhstan.

Den Røde Hær indledte den Hviderussiske offensiv den 22. juni 1944 som del af de intensive kampe på østfronten. Offensiven overmandede og gennembrød de tyske linjer og i starten af august stod de sovjetiske tropper ved den polske grænse. Det var dog først i starten af 1945, at Polen blev befriet fra den tyske nazistiske besættelse, efter Den Røde Hær indledte Wisła-Oder-offensiven den 17. januar 1945. Efter anden verdenskrigs afslutning blev den polske republik genoprettet, men som følge af de allieredes aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest. Republikken var dog nu socialistisk, og Polen blev indstiftende medlem af Warszawa-pagten i 1955.

Tyskernes besættelse og kampene under anden verdenskrig havde efterladt Polen i ruiner, herunder hovedstaden Warszawa som var totalt ødelagt, og op mod 20% af landets befolkning havde mistet livet. På den baggrund, blev der iværksat en massiv genopbygning og industrialisering af det tidligere bondesamfund. Arbejds- og leve-forholdene i efterkrigstiden skabte ved flere lejligheder folkelige opstande, og efter 50'erne og 60'ernes relative fremgang, indtrådte der økonomisk recession. Ved en strejke i 1970 blev retten til uafhængige fagforeninger også gennemført, og den frie fagforening Solidaritet (Solidarność) voksede sig stærk under ledelse af Lech Wałęsa, så den i 1980 talte 400.000 medlemmer. Den 14. august 1980 udbrød der strejke på Leninskibsværftet i Gdansk. Situationen udviklede og spredte sig, og Solidaritet voksede over få måneder til henved 10 millioner medlemmer. Endnu en opstand var under opsejling, og 18 sovjetiske panserdivisioner kørte i stilling ved den polske grænse, klar til militær indgriben. Invasionen udeblev dog, for den 13. december 1981 iværksatte den polske general Wojciech Jaruzelski et militærkup, der overtog magten i landet og indførte krigsretstilstand. Blandt de mange restriktioner og tiltag blev Solidaritet forbudt, lederne fængslet, og militæret genindførte en seksdags arbejdsuge. I 1982 var fagforeningen svækket kraftigt, og Lech Walesa blev løsladt. Den 22. juli 1983 blev krigsretstilstanden officielt ophævet, selvom det polske militær fortsat kontrollede vigtige politiske poster. De økonomiske og administrative problemer, der havde ledt til opstandene, var dog uændret, så da fødevarepriserne blev hævet med 40% i februar 1988, begyndte utilfredsheden og strejkerne igen. Denne gang erkendte den polske regering dog, at Solidaritet, den katolske kirke og et par politiske partier, var værdige samarbejdspartnere, og ikke modstandere at bekæmpe. Et bredt politisk samarbejde indledtes, hvilket førte til demokratiske reformer og et systemskifte ved valget den 4. juni 1989, hvor Solidaritet vandt en jordskredssejr.^{[11][12][13][14][15]}

Efter Den Kolde Krigs afslutning, og Warszawa-pagtens opløsning i 1991, blev Polen optaget i NATO i 1999 og sidenhen i EU i 2004.

Uddybende artikel: Flystyrtet ved Smolensk 10. april 2010

Den 10. april 2010 styrtede den polske pendant til Air Force One ned med blandt andre Polens præsident, Lech Kaczyński og hans kone, Maria Kaczyńska, under et mislykket 2. landingsforsøg i Smolensk i Rusland. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, den polske hærchef, Franciszek Gagor, samt den polske centralbankchef, Slawomir Skrzypek.^[16] Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en massakre på 20.000 polakker under anden verdenskrig.^[17]

Polen er en demokratisk republik, med præsidenten, som vælges ved frie valg for en periode på fem år, som statsoverhoved. Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerrådet ledet af statsministeren. Nuværende statsminister er Mateusz Morawiecki. Præsidenten udnævner kabinettet efter statsministerens forslag, normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen. Sammen med ministerrådet udgør præsidenten landets udøvende magt. Nuværende præsident er Andrzej Duda.

Polen har et tokammerparlament, som består af Sejmen (som vælges gennem proportionale valg og har 460 repræsentanter) og Senatet (som vælges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer). Sejmen har en spærregrænse på fem %, som imidlertid ikke gælder for etniske partier. Grundloven blev skrevet i 1997. (Polens første grundlov af 1791 er verdens næstældste. Det var den, der var grundlaget for polsk rigsdag: et veto på rigsdagen forkastede samtlige forslag). Når Sejmen og Senatet afholder fællessession danner de Nationalforsamlingen (Zgromadzenie Narodowe). Tokammerparlamentet udgør den lovgivende magt i landet.

Den dømmende magt udøves af domstolene Højesteret (Sąd Najwyższy), Den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny), Konstitutionsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) og Statsdomstolen (Trybunał Stanu). Efter godkendelse af Senatet udpeger også Sejmen Ombudsmanden (Rzecznik Praw Obywatelskich) for en periode på fem år.

Efter valget i 2007 er partiet Platforma Obywatelska i regeringsposition, men har ikke flertal og er derfor gået i koalition med Polskie Stronnictwo Ludowe. Blandt de øvrige partier i parlamentet findes Prawo i Sprawiedliwość og Lewica

Uddybende artikel: Voivodskab

Polen er inddelt i 16 voivodskaber (provinser; polsk województwo). Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 powiater (distrikt: 65 bydistrikter og 314 landdistrikter) og 2 477 gminaer (kommuner; 302 bykommuner, 642 blandede kommuner og 1 533 landkommuner).

		Voivodskab	Hovedby	Areal (km²)	Folketal(1)
	1	dolnośląskie (Nederschlesiske voivodskab)	Wrocław	19 947	2 888 000
	2	kujawsko-pomorskie (Kujaviskpommerske voivodskab)	Bydgoszcz/Toruń(2)	17 972	2 006 900
	3	lubelskie (Lublin voivodskab)	Lublin	25 122	2 024 600
	4	lubuskie (Lubusz voivodskab)	Gorzów Wielkopolski/Zielona Góra(3)	13 988	980 000
	5	łódzkie (Łódź voivodskab)	Łódź	18 219	2 378 500
	6	małopolskie (Lillepolske voivodskab)	Kraków	15 183	3 429 000
	7	mazowieckie (Masoviske voivodskab)	Warszawa	35 558	5 510 600
	8	opolskie (Opole voivodskab)	Opole	9 412	942 400
	9	podkarpackie (Subkarpatiske voivodskab)	Rzeszów	17 845	2 079 100
	10	podlaskie (Podlasie voivodskab)	Białystok	20 187	1 143 400
	11	pomorskie (Pommerske voivodskab)	Gdańsk	18 310	2 358 300
	12	śląskie (Schlesiske voivodskab)	Katowice	12 334	4 346 700
	13	świętokrzyskie (Święty Krzyż voivodskab)	Kielce	11 710	1 178 200
	14	warmińsko-mazurskie (Ermelandskmasuriske voivodskab)	Olsztyn	24 173	1 366 400
	15	wielkopolskie (Storpolske voivodskab)	Poznań	29 827	3 493 600
	16	zachodniopomorskie (Vestpommerske voivodskab)	Szczecin	22 892	1 640 600
	(1) pr. 31.12.22 (2) Bydgoszcz er sæde for voivoden, mens Toruń er sæde for den lokale sejmik (3) Gorzów Wielkopolski er sæde for voivoden, mens Zielona Góra er sæde for den lokale sejmik

De polske navne på voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med województwo, for eksempel województwo wielkopolskie (storpolske voivodskaber).

Uddybende artikel: Polens økonomi

Polens økonomi er stabil, og siden kommunismens fald er landet gået ind for en liberalisering af økonomien. Polen var et af de socialistiske lande, som havde stærkest økonomi. Polen blev det første land i Central- og Østeuropa, som gik fra planøkonomi til markedsøkonomi. Privatiseringen af små og større statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har ført til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder. Landets mange kulminer er basis for energisektoren.

Restruktureringen og privatiseringen af kul-, stål-, jernbane- og energisektoren er pågået siden 1990. Mellem 2007 og 2010 planlagde den polske regering at indføre 20 offentlige selskaber på det polske aktiemarked, inklusive dele af kulindustrien. Frem til (2007) har de største privatiseringer været salget af det nationale telekommunikationsfirma Telekomunikacja Polska til France Telecom i 2000 og indføringen af 30 % af andelene til Polens største bank – PKO Bank Polski – på det polske aktiemarked i 2004. Statssektoren bidrager i dag til 25 % af landets BNP.

I 2002 arbejdede 16,1 % af befolkningen i landbrugssektoren, 29 % i industrien og 54,9 % i servicesektoren. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugssektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj CO2-udledning.^{[kilde mangler]}

Landets hovedstad og økonomiske centrum Warszawa ligger på førsteplads i Centraleuropa med hensyn til udenlandske investeringer. BNP-væksten har været stor og holdt sig stadig fra 1993 til 2000 med en kort nedgangsperiode fra 2001 til 2002. Integrationen med EU har givet et positivt udslag på økonomien, med en årlig vækst på 3,7 % i 2003, i forhold til 1,4 % i 2002. I 2004 lå BNP-væksten på 5,4 %, i 2005 3,3 % og i 2006 5,8 %. Den polske regering har sat som mål at øge BNP til 6,5-7,0 % i 2007.

I dag er Polen EU's sjettestørste økonomi og den 23. største i verden. Landet er blevet et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden. Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering, en indre socialøkonomisk stabilitet og EU-medlemskabet. Samlet udgjorde udenlandske investeringer i årene 1990-2006 over 87 milliarder dollar. Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar. Polens største importpartnere er Tyskland, Italien, Rusland, Frankrig, Kina og Holland, mens de største eksportpartnere er Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Rusland.^[18]

Den største udfordring den polske økonomi står ovenfor i dag er overgangen til eurozonen, og dermed valutabyttet fra złoty til euro. Polen er forpligtet til at indføre euroen, men det forventes ikke at ske i den nærmeste fremtid.^[19] Efter Polens medlemskab i EU har der været arbejdskraftsudvandring til andre EU-lande (særlig Irland og Storbritannien) på grund af en høj arbejdsløshed (11,8 % i februar 2007).

Nu har Polen fjorten særlige økonomiske zoner (fx Kostrzyn - Słubice Særlig Økonomisk Zone; polsk: Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna).

De mest udviklede regioner økonomisk set er det masoviske og schlesiske voivodskap. Nederst på listen ligger derimod det subkarpatiske voivodskab samt voivodskaberne Lublin og Opole.

Store polske brands tæller bl.a. PKO Bank Polski, PKN Orlen, Polska Grupa Energetyczna, PZU, PGNiG, Tauron Group, Grupa Lotos, KGHM Polska Miedź, Asseco, Plus, Play, LOT Polish Airlines, Poczta Polska, Polskie Koleje Państwowe, Biedronka, og TVP.^[20]

Uddybende artikel: Polens demografi

Polens befolkning
År	Befolkningstal	År	Befolkningstal
1846	11 107 000	1960	29 776 000
1911	22 110 000	1970	32 642 000
1921	27 177 000	1978	35 061 000
1931	32 107 000	1988	37 879 000
1938	34 849 000	1990	38 183 000
1946	23 930 000	1995	38 610 000
1950	25 008 000	2000	38 654 000
		2005	38 190 608
Graf over Polens befolkningstal i årene 1961-2003 (i millioner)

Polen har tidligere været et mødested for mange sprog, kulturer og religioner. Særlig fandtes der et rigt jødisk liv i Polen før nazisters holocaust, da Polens jødiske befolkning på tre millioner blev reduceret til 300 000 overlevende. Følgene af 2. verdenskrig, særlig forskydningen af Polens grænser til området mellem Curzonlinjen og Oder-Neisse-linjen og den efterfølgende afvandring af millioner af mennesker, gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensætning for første gang i landets flerkulturelle historie. En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine, Hviderusland og Litauen samt i andre lande. Der findes også en stor gruppe etniske polakker i USA.

Ifølge det statistiske centralbureau i Polen lå Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 på 38 635 144. Det gav en befolkningstæthed på 122 indbyggere per km² (i byer om lag 1 105/km², på landsbygden 50/km²). Den naturlige tilvækst var negativ og lå på -0,04 %. Gennemsnitlig levealder var 70,5 år for mænd og 78,9 år for kvinder. 61,5 % af befolkningen boede i byer de fleste i byområderne omkring Katowice (Øverschlesiske industriområde), Warszawa (Warszawa-agglomeratet), Łódź (Łódź-agglomeratet), Gdańsk (Trippelbyen) og Kraków (Kraków-agglomeratet). I indbyggertal lå Polen på 30. plads i verden (omtrent 0,7 % af verdens befolkning) og på 9. plads i Europa (omtrent 5,4 % af Europas befolkning).

Af befolkningen i 2002 anså 96,75 %^[18] sig som polakker, mens 1,23 % erklærede en anden nationalitet. 2,03 % af befolkningen erklærede ikke nogen national tilhørsforhold. De største minoriteter er schlesiere (173,2 tusind), tyskere (152,9 tusind), hviderussere (48,7 tusind), ukrainere (31 tusind), sigøjnere (12,9 tusind), russere (6,1 tusind), lemkere (5,9 tusind) og litauere (5,8 tusind). Der findes også mindre grupper kasjubere, slovakker, vietnamesere, franskmænd, amerikanere, grækere, italienere, bulgarere, israelere, armenere, tjekkere, englændere, tatarer og karaitter. Det polske sprog, som tilhører den vestlige gren af de slaviske sprog, er landets officielle sprog. I 15 gminaer er desuden tysk, kasjubisk og litauisk hjælpesprog.

Under den første polske statsdannelse hørte landområder med et areal på over 250 000 km² med én million indbyggere. På Kasimir III den stores tid var landet (ca. 270 000 km²) beboet af over 2,5 millioner mennesker. Det var først unionen med Litauen som førte en radikal demografisk og territoriel vækst med sig. Under Stefan Báthory omfattede landområderne over 1 million km², mens befolkningen mod slutningen af det 16. århundrede sandsynligvis var på ni millioner. Da Polen mistede sin selvstændighed under landets delinger talte den multietniske stat mindst 13-14 millioner indbyggere, samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk (mod slutningen af det 18. århundrede udgjorde denne gruppe omkring 60 % af befolkningen). Efter at Polen genvandt sin selvstændighed efter 1. verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke-polsk etnicitet inden for landets grænser. Før 2. verdenskrig var Polen en multietnisk stat, hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. I mellemkrigstiden øgedes folketallet fra 27,2 millioner til 35,2 millioner. Efter krigen gjorde grænseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for første gang i landets historie. Minoriteterne udgør pr. 2007 ikke mere end 3 % af befolkningen.

Det offentlige skolevæsen i Polen er gratis, og omfatter børnehave (przedszkole), grundskole (szkoła podstawowa), ungdomsskole (gimnazjum), videregående skole (liceum), teknisk skole (technikum), yrkesskole (szkoła zawodowa), artistisk skole (szkoła artystyczna) og andre. Systemet omfatter ikke højere uddannelse, som udgør en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstændighed. Grundloven giver alle retten til uddannelse.

Skolegang er obligatorisk til attenårsalderen, men det er kun grundskolen og ungdomsskolen, som har status som obligatoriske institutioner. Grundskolen varer seks år: fra syv- til trettenårsalderen. Ungdomsskolen varer tre år og afsluttes med en eksamen. Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregående skole (tre år) eller teknisk skole (fire år), den sidstnævnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Begge ender i eksamen artium (matura) og kan afsluttes med forskellige højere uddannelser som bachelorgrad (licencjat), mastergrad (inżynier og magister), doktorgrad (doktor) og habilitation (doktor habilitowany), som så kan krones med en professortitel.

I dag har Polen mere end 500 institutioner for højere uddannelse, blandt andet 18 traditionelle universiteter i storbyerne Gdańsk, Bydgoszcz, Katowice, Kraków, Lublin, Łódź, Bielsko-Biała, Białystok, Olsztyn, Opole, Poznań, Rzeszów, Toruń, Szczecin, Warszawa, Wrocław og Zielona Góra samt 16 tekniske, 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige højskoler for kunst, musik, teater, økonomi og flere andre områder.

Uddybende artikel: Europæisk uddannelseshistorie

Uddannelsen af det polske samfund var et mål for rigets monarker siden begyndelsen af det 12. århundrede. I 1364 blev Det jagellonske universitet grundlagt af Kasimir den Store som et af Europas ældste og mest prestigefyldte. Universitetet i Wrocław blev grundlagt i 1505 af polske Władysław II af Böhmen og Ungarn, Universitetet i Wilno (nu Vilnius, Litauen) i 1579 af Stefan Báthory, Universitetet i Poznań i 1611 af Sigismund 3. Vasa og Universitetet i Lwów (nu Lviv, Ukraine) i 1661 af Johan 2. Kasimir. Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation på grund af at landet blev stærkt svækket og ødelagt af en række krige i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Under Polens kunstelskende konge Stanisław August Poniatowski begyndte den imidlertid at blomstre op igen. Blandt andet blev verdens første uddannelsesdepartement oprettet i 1773 (Komisja Edukacji Narodowej). Under Polens delinger og 2. verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besættelsesmagterne. Det polske skolesystem blev reformeret i 1999. Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks år, mens den fireårige overgrundskolen blev delt i en treårig ungdomsskole og en treårig videregående skole.

(c) Diego Delso, CC BY-SA 4.0

Pr. 1. januar 2016 var der 919 byer i Polen. Den mindste af byerne, Wyśmierzyce, tæller kun 921 (2014) indbyggere, mens den største, Warszawa, med sin befolkning på 1 700 000 er to tusind gange større.

Byer med over 100 000 indbyggere
#	By	Indbyggertal(1)	Voivodskab
1	Warszawa	1 748 916	mazowieckie
2	Kraków	762 448	małopolskie
3	Łódź	698 688	łódzkie
4	Wrocław	637 683	dolnośląskie
5	Poznań	564 951	wielkopolskie
6	Gdańsk	463 754	pomorskie
7	Szczecin	409 068	zachodniopomorskie
8	Bydgoszcz	363 468	kujawsko-pomorskie
9	Lublin	353 483	lubelskie
10	Katowice	314 500	śląskie
11	Białystok	294 830	podlaskie
12	Gdynia	251 844	pomorskie
13	Częstochowa	245 030	śląskie
14	Radom	225 810	mazowieckie
15	Sosnowiec	224 244	śląskie
16	Toruń	207 190	kujawsko-pomorskie
17	Kielce	207 188	świętokrzyskie
18	Gliwice	198 499	śląskie
19	Zabrze	190 110	śląskie
20	Bytom	186 540	śląskie
21	Bielsko-Biała	176 453	śląskie
22	Olsztyn	174 941	warmińsko-mazurskie
23	Rzeszów	163 508	Podkarpacie
24	Ruda Śląska	145 471	śląskie
25	Rybnik	141 388	śląskie
26	Tychy	130 492	śląskie
27	Dąbrowa Górnicza	129 559	śląskie
28	Opole	127 602	opolskie
29	Płock	127 224	mazowieckie
30	Elbląg	126 985	warmińsko-mazurskie
31	Gorzów Wielkopolski	125 504	lubuskie
32	Wałbrzych	124 988	dolnośląskie
33	Włocławek	119 256	kujawsko-pomorskie
34	Zielona Góra	118 115	lubuskie
35	Tarnów	116 967	małopolskie
36	Chorzów	113 978	śląskie
37	Kalisz	108 477	wielkopolskie
38	Koszalin	107 693	zachodniopomorskie
39	Legnica	105 186	dolnośląskie
(1) per 31.12.06

Polen har et alsidigt udbud for turister. De af turister mest besøgte steder:

• storbyer, primært Warszawa, Kraków, Wrocław (Breslau), Poznań (Posen), Gdańsk (Danzig), Stettin (Stettin) og Częstochowa;
• kyst af Østersøen, hovedsageligt Świnoujście, Międzyzdroje, Trzęsacz, Kołobrzeg, Darłowo, Ustka, Wejherowo, Gdynia, Sopot og Gdańsk samt Wolin Nationalpark (polsk: Woliński Park Narodowy) og Słowiński Nationalpark (polsk: Słowiński Park Narodowy);
• vådområder: Zalew Szczeciński (Stettiner Haff), Zalew Wiślany (russisk: Калининградский залив) og søer, især Masuriske Søer;
• Karpaterne - først og fremmest Tatrabjergene, beskyttet som Tatra Nationalpark (polsk: Tatrzański Park Narodowy), samt med turistby Zakopane, og også Sudeterne med Karkonosze Nationalpark (polsk: Karkonoski Park Narodowy) med Śnieżka, det højeste bjerg af Karkonosze, og Jelenia Góra, Wałbrzych og Kłodzko;
• Białowieskaskoven (Białowieska nationalpark) - en naturskov af Nordeuropæiske Lavland nær Białystok
• museer, bl.a. i Warszawa, Kraków, Wieliczka, Oświęcim (Auschwitz koncentrationslejr), Poznań, Gniezno, Wrocław, Gdańsk, Malbork, Toruń, Szczecin og Darłowo;
• centre for videnskab og kultur, bl.a. Warszawa, Kraków, Łódź, Szczecin, Wrocław, Poznań, Kielce, Katowice, Bielsko-Biała, Lublin, Białystok, Gdańsk, Gdynia og Sopot, Olsztyn, Rzeszów, Radom, Częstochowa, Opole, Toruń og Bydgoszcz og ligeledes mindre Zakopane, Przemyśl, Sandomierz, Piotrków Trybunalski, Kalisz, Gliwice, Zabrze, Bytom, Chorzów, Sosnowiec, Zielona Góra, Gorzów Wielkopolski, Włocławek, Suwałki og Kamień Pomorski;
• kurbade, for eksempel Świnoujście, Międzyzdroje, Kołobrzeg, Ustka, Sopot, Augustów, Busko-Zdrój, Świeradów-Zdrój og Rabka-Zdrój.

• Voivodskab
• Polens regenter og polske præsidenter

• Jens Jørgen Nielsen: Polen 1918-2010 - et land i forandring. Frydenlund, 2010
• Adam Krzemiński: Polen i det 20. århundrede – et historisk essay. Ellekær, 2009
• Thomas Urban: Tabet - fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i Wikiordbogen

• Poland.gov.pl – Polish national portal Arkiveret 29. oktober 2008 hos Wayback Machine (engelsk)
• Background Note: Poland (engelsk)

52°N 19°Ø / 52°N 19°Ø / 52; 19