Polarnat
Polarnat eller mørketid er en tilstand af 24 timers mørke, når solen ikke når over horisonten. Polarnat kan observeres nord for den nordlige polarcirkel og syd for den sydlige polarcirkel efter hhv. vinter- og sommersolhverv. Det modsatte fænomen kaldes midnatssol, hvor solen er oppe 24-timer om dagen.
Beskrivelse
I mørketiden er solen under horisonten, selv når den er på sit højeste. Denne periode er kortest nær polarcirklerne og øger i varighed nærmere polerne og er længst på selve polerne, hvor den varer i seks måneder. Hvis Jorden havde været uden atmosfære, ville polarcirklen være den sydligste grænse for mørketiden. Men sollyset afbøjes på sin vej gennem jordens atmosfære, sådan at solen kommer højere på himmelen. Som en følge af dette fænomen flyttes grænsen for mørketid længere mod nord og grænsen for midnatssol længere mod syd.
På grund af skumringseffekten indebærer mørketid imidlertid ikke nødvendigvis, at det er mørkt 24 timer i døgnet, på samme måde som det ellers bliver lyst noget før solopgang.
Datoer for mørketid
Sted | Fra | Til |
---|---|---|
Svolvær | 7. december | 5. januar |
Harstad | 2. december | 10. januar |
Bardufoss | 30. november | 12. januar |
Andenes | 29. november | 13. januar |
Tromsø | 27. november | 15. januar |
Alta | 25. november | 17. januar |
Vardø | 23. november | 19. januar |
Hammerfest | 22. november | 20. januar |
Berlevåg | 21. november | 21. januar |
Nordkap | 20. november | 22. januar |
Jan Mayen | 20. november | 21. januar |
Bjørnøya | 7. november | 4. februar |
Hopen | 31. oktober | 10. februar |
Sveagruva | 27. oktober | 15. februar |
Barentsburg | 26. oktober | 15. februar |
Longyearbyen | 26. oktober | 16. februar |
Pyramiden | 25. oktober | 17. februar |
Ny-Ålesund | 24. oktober | 18. februar |
Magdalenafjorden | 22. oktober | 19. februar |
Rossøya | 19. oktober | 23. februar |
Nordpolen | 25. september | 18. marts |
Længden af polarnætterne afhænger af hvor på kloden man befinder sig, fra 20 timer ved polarcirklerne til 179 dage ved polerne. Datoerne i tabellen angiver når solen ikke kommer over horisonten. I praksis varer mørketiden længere de fleste steder, fordi fjelde i syd spærrer for solen, når den står lavt på himmelen. Dette kan også være tilfældet syd for polarcirklen på steder hvor der er høje fjelde i syd. Blandt andet har Rjukan mørketid flere uger i året på grund af fjeldene i den trange Vestfjorddalen.
Billeder
Karakteristisk blåt tusmørke under mørketiden i Longyearbyen på Svalbard.
Tidlig eftermiddag i Tromsø i mørketiden.
|
Noter
- ^ "met.no". Arkiveret fra originalen 27. december 2007. Hentet 7. juni 2016.
Eksterne henvisninger
- Mørketidsdatoer på yr.no Arkiveret 31. december 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
- Om mørketiden hos met.no Arkiveret 23. januar 2016 hos Wayback Machine
|
Medier brugt på denne side
The picture is divided in a light part (with the sun) and a dark part (with the moon). This illustrates that the year in the far North consist of one day and one night only. The latin word “LUX” means “light”, the word “TENEBRA” means “darkness.
A full moon and 25 second exposure allowed sufficient light into this photo taken at Amundsen-Scott South Pole Station during the long Antarctic night. The new station can be seen at far left, power plant in the center and the old mechanic's garage in the lower right. Red lights are used outside during the winter darkness as their spectrum does not pollute the sky, allowing scientists to conduct astrophysical studies without artificial light interference. There is a background of green light. This is the Aurora Australis, which dances thorugh the sky virtually all the time during the long Antarctic night (winter).The photo's surreal appearance makes the station look like a futuristic Mars Station.
Forfatter/Opretter: Osopolar, Licens: CC BY-SA 3.0
Early afternoon during the Polar Night, viewed from the upper reaches of Tromsø centre towards the mainland side.
(c) Dammit, CC BY-SA 3.0
World map with polar circles bolded in red.
Forfatter/Opretter: Bjørn Christian Tørrissen, Licens: CC BY-SA 3.0
The polar night in Nybyen, Svalbard, looks like on this photo. While the Sun doesn't rise above the horizon, it does come close to doing so. Instead of the pitch black many imagine it to be like, you get a blue light much of the time during the days of the polar night.
Note: the photo wasn’t actually taken during polar night.