Plexiglas

Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes) Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans.. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive, i Wikipedia:Selvbiografier § Typer af selvbiografier. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen. Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. (september 2021) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Plexiglas er et handelsnavn for acrylglas (kemisk polymetylmetakrylat, forkortelse PMMA). Indehaver af mærket på det europæiske, asiatiske, afrikanske og australske kontinent er Röhm GmbH^[1], på det amerikanske kontinent Arkema S.A.^[2]

Historie

Kemikeren Otto Röhm forskede i særlige kunststoffer med henblik på at finde en slags „akrylkautsjuk“. Grundlaget herfor havde han skabt allerede i 1901 med sin licentiatafhandling om polymerisationsprodukter af akrylsyre. Men til at begynde med gik han i 1907 med etableringen af firmaet Röhm & Haas sammen med sin partner Otto Haas ind i forretningen med enzymatiske produkter til læderindustrien. Da den hermed forbundne produktion efterhånden gav et pænt overskud, helligede Röhm sig fra 1911 igen akrylforskningen. Sit oprindelige mål om at fremstille kunstigt gummi af de robuste polyakrylatforbindelser nåede han ganske vist ikke, men med fremstillingen af flerlagssikkerhedsglas tog han i 1928 så småt hul på akrylatforretningen. Efter succesen på akrylat-området helligede han sig i slutningen af 1920’erne metakrylaterne. Her lykkedes det ham og hans forskerteam at opnå det afgørende gennembrud. I den forbindelse kom tilfældet dem til hjælp: En prøve af det monomere metylmetakrylat (MMA) var blevet opbevaret i en flaske ved vinduet. Da dagslyset så faldt herpå, udløste det en polymeriseringsreaktion. Den ødelagde flasken, men efterlod en blok af polymetylmetakrylat (PMMA). Ved yderligere forsøg lykkedes det at polymerisere råmaterialet under kontrollerede former mellem konventionelle glasruder og opnå tynde akrylglasruder. Det nye materiale fik navnet „Plexiglas“ og blev anmeldt som mærke i 1933.^[3] Varemærket blev registreret den 4. december samme år under varemærkenummeret 461639.^[4]

Kilder