Players' League

Bisons hold i 1890

Players' National League of Professional Base Ball Clubs (i historisk kontekst normalt omtalt som Players' League) var en Major League Baseball-liga, der eksisterede i kun én sæson, 1890. Ligaen udsprang af Brotherhood of Professional Base-Ball Players, baseballs første fagforening for spillere. Hovedparten af de bedste spillere i National League var med i fagforeningen, og nogle af medlemmerne anført af John Montgomery Ward forlod National League og dannede Players' League efter et mislykket forsøg på at ændre det ulige forhold mellem spillere og ledere i National League.

Ligaen havde deltagelse af otte hold, som i perioden 19. april4. oktober 1890 hver skulle spille 140 kampe. Boston Reds vandt mesterskabet efter en sæson med 81 sejre og 48 nederlag.

Kampene i Players' League var velbesøgte, i det mindste i nogle af byerne, men den var underfinansieret og dens ejere havde ikke troen på at ligaen kunne fortsætte efter den første sæson. Den efterfølgende sæson blev Boston Reds optaget i American Association sammen med Philadelphia Athletics, mens klubberne fra Brooklyn, New York, Chicago og Pittsburgh fusionerede med byernes respektive National League-hold. De sidste to hold blev lukket efter sæsonen og eksisterede derfor kun denne ene sæson.

I 1968 afgjorde et udvalg udpeget af Major League Baseball Commissioner William Eckert, at Players' League var en major league.

Resultater

Plac.HoldKampeVundneUafgj.TabteProc.
1.Boston Reds1308114862,8 %
2.Brooklyn Ward's Wonders1337615657,6 %
3.New York Giants1327415756,5 %
4.Chicago Pirates1387516254,7 %
5.Philadelphia Athletics1326816351,9 %
6.Pittsburgh Burghers1286006846,9 %
7.Cleveland Infants1315517542,3 %
8.Buffalo Bisons1343629627,3 %

Kilder / eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

1890 Bisons.jpg
1890 Buffalo Bisons