Pityriasis rosea

Pityriasis rosea
Klassifikation
Et ovalt udslæt fra pityriasis rosea
Information
NavnPityriasis rosea
Medicinsk fagområdedermatologi Rediger på Wikidata
SKSDL42
ICD-10L42
ICD-9696.3
DiseasesDB24698 Rediger på Wikidata
MedlinePlus000871 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM696.3 Rediger på Wikidata
Patientpluspityriasis-rosea Rediger på Wikidata
MeSHD017515 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pityriasis rosea (rosea fra latin: Roseus – rødlig), der også kaldes fransk rosen[1], er en hudsygdom med udslæt. Lidelsen er ufarlig, men kan give den angrebne noget ubehag.[2] Typisk indledes sygdommen med fremkomsten af en enkelt større plet på huden, det såkaldte primærmelement[1] eller "primærmedaljonen", hvorefter der 1 eller 2 uger senere kommer et udbredt udslæt på kroppen med en varighed på omkring 6 uger.[3][4][5] Dens ætiologi er ukendt, skønt den menes at involvere en virusinfektion med herpesvirus (HHV-6 og HHV-7).[6] Den er i almindelighed ikke smitsom,[7][2], men der er dog rapporteret små epidemiske udbrud blandt folk, der lever tæt sammen og f.eks. på militærbaser.[5]

Symptomer

Symptomer på denne lidelse omfatter følgende:

  • En infektion i de øvre luftveje forekommer hos så mange som 68,8% af patienterne forud for de øvrige symptomer.[8]
  • en enkelt, fra 2 til 10 cm oval rød plet ("primærelementet") viser sig på huden, klassisk et sted på torsoen,[1] men den kan optræde alle steder på kroppen, som f.eks. i armhulen, hvor den måske ikke observeres med det samme. Medaljon-pletten kan også ligne en samling mindre ovale pletter og derved blive mistydet som akne. I sjældne tilfælde forekommer medaljonen slet ikke.[9] Der kan ses en fin krave af hvidlige skæl i midten af pletten og pletten kan tidligt i forløbet mistænkes for at være en ringorm.[1]
  • 7-15 dage efter primærelementet fremkommer et udbredt udslæt med mange røde kno-pper og pletter på huden. Pletterne er svagt røde ovaler med fine skæl, og deres størrelse kan være fra millimeter til 1-3 cm. Udslættet sidder typisk på kroppen og overarmene, svarende til det hudområde, der dækkes af en T-shirt.[1] I 6% af tilfældene ses en omvendt fordeling, hvor udslettet primært forekommer på lemmerne.[10] Sædvanligvis dannes der ikke pletter i ansigtet, men de kan dog optræde på kinderne og i hårkanten.
  • Omkring hver fjerde patient med PR lider af fra mild til alvorlig kløe, som ikke er stedsbestemt og forværres, hvis den kradses. Kløen svinder typisk, efterhånden som udslettet udvikler sig, og varer normalt ikke under hele sygdomsperioden.[9]
  • Det er normalt ikke at mærke andet til sygdommen end udslættet, men den kan være ledsaget af lettere feber, hævede kirtler, hovedpine, kvalme og træthed. Disse følgevirkninger kan mildnes eller afhjælpes med almindelig håndkøbsmedicin.[9]

Diagnose

Primærmedaljon af PR (anden plet over anklen, omtrent i centrum of billedet) vist 21 dage efter dens første fremkomst. patienten havde først en periode med ondt i halsen, som uden held blev behandlet med et stærkt antibiotikum. Pletten viste sig omkring en uge efter, at infektionen i de øvre luftveje var forsvundet.

Erfarne læger kan i almindelighed stille diagnosen klinisk.[5] Hvis diagnosen er tvivlsom, kan der tages prøver for først og fremmest at udelukke syfilis i andet stadium[11], men også for at afkræfte lignende tilstande som ringorm, psoriasis, eksem, medicinreaktion eller andre former for udslæt.[5]. En biopsi a pletterne vil vise røde blodlegemer, der er trukket ud i dermal papillae og dyskeratotiske celler i læderhuden.[5]

Behandling

Sygdommen kræver sædvanligvis ingen behandling.

Antihistamin indtaget gennem munden eller lotion med et middelstærkt steroid kan benyttes til at mildne kløen.[5][1] Steroider kan medføre, at den nye hud, der dannes efter udslættets forsvinden er længere tid om at antage samme farve som den omgivende hud.

Sæbe, fede cremer og salver er hudirriterende stoffer og bør så vidt muligt undgås.

Direkte sollys får udslættet til at forsvinde hurtigere,[5] hvorfor behandling med ultraviolet lys har været anvendt til at fremskynde helbredelse.[12] Sådan UV-behandling har bedst virkning i udbruddets første uge.[12][13]

Prognose

For mange patienter forsvinder tilstanden af sig selv i løbet af 3-6 uger, mens den hos andre kan vare fra to til seks måneder. Sygdommen har ingen senere bivirkninger. Hos to procent af patienterne kan sygdommen bryde ud igen senere.[14][15][1]

Epidemiologi

Fransk rosen forekommer i alle lande i verden. Det er estimeret, at den i USA rammer 0,13% af alle mænd og 0,14% af kvinderne. Den rammer mest typisk personer i aldersgruppen mellem 10 og 35 år[5] og forekommer hyppigst om vinteren.[5]

Se også

  • Pityriasis rotunda, også kaldet pityriasis circinata.
  • Pityriasis – om de generelle former for hudlidelser med skælagtige pletter.

Kilder

  1. ^ a b c d e f g Tove Agner, speciallæge. "Pityriasis rosea". Sundhed.dk. Hentet 17. januar 2021.
  2. ^ a b "Pityriasis rosea". American Osteopathic College of Dermatology. Arkiveret fra originalen 21. juni 2013. Hentet 26. januar 2010.
  3. ^ Freedberg; et al. (2003), Fitzpatrick's Dermatology in General Medicine (6th udgave), McGraw-Hill, s. 445, ISBN 0071380760 {{citation}}: Eksplicit brug af et al. i: |last2= (hjælp)
  4. ^ James, William; Berger, Timothy; Elston, Dirk (2005). Andrews' Diseases of the Skin: Clinical Dermatology (10th udgave). Saunders. s. 208–9. ISBN 0721629210.
  5. ^ a b c d e f g h i Habif, Thomas P (2004), Clinical Dermatology: A Clinical Guide to Diagnosis and Therapy (4th udgave), Mosby, s. 246-8, ISBN 0-323-01319-8
  6. ^ "Additional evidence that PR is assoc. with reactivation of HHV-6 and -7 (dansk:Yderligere bevis for, at PR er forbundet med genaktivering af HHV-6 og -7". J. of Investigative Derm. (124): 1234-1240. 2005. doi:10.1111/j.0022-202X.2005.23719.x. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  7. ^ "Pityriasis rosea". DERMAdoctor.com. Arkiveret fra originalen 8. april 2009. Hentet 26. januar 2010.
  8. ^ Sharma, P; et al. (2000). "Erythromycin in pityriasis rosea: a double-blind, placebo-controlled clinical trial". J Am Acad Dermatol. 42 (2 pt 1): 241. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |last2= (hjælp)
  9. ^ a b c "Pityriasis rosea". American Academy of Dermatology. 2000-2003. Hentet 2009-06-04.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link)
  10. ^ Tay, Y; Goh, C (1999). "One-year review of pityriasis rosea at the National Skin Centre, Singapore". Ann Acad Med Singapore. 28 (6): 829.
  11. ^ Horn T, Kazakis A (1987). "Pityriasis rosea and the need for a serologic test for syphilis". Cutis. 39: 81.
  12. ^ a b Arndt, KA (1983). "Treatment of pityriasis rosea with UV radiation". Arch Dermatol. 119: 381.
  13. ^ Leenutaphong V, Jiamton S (1995). "UVB phototherapy for pityriasis rosea: a bilateral compatison study". J Am Acad Dermatol. 33 (6): 996.
  14. ^ Kempf, W; et al. (1999). "Pityriasis rosea is not associated with Human herpesvirus 7". Arch Dermatol. 135 (9): 1070. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |last2= (hjælp)
  15. ^ Chuang, T-Y; et al. (1982). "Pityriasis rosea in Rochester, Minnesota, 1969 to 1978: a 10-year epidemiologic study". J Am Acad Dermatol. 7: 80. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |last2= (hjælp)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Pityriasis rosea-1.jpg
The herald lesion is the superior plaque on this photograph. It is located on the right lateral crural region of patient's leg. Here 3 weeks after initial discovery. “Pityriasis rosea usually begins with a large, scaly, pink patch on the chest or back, which is called a "herald" or "mother" patch. It is frequently confused with ringworm, but antifungal creams do not help because it is not a fungus. Within a week or two, more pink patches appear on the chest, back, arms, and legs. Patches may also occur on the neck, but rarely on the face. Pityriasis rosea often requires no treatment and it usually goes away by itself. However, treatment may include external or internal medications for itching.” ( American Academy of Dermatology, 2003)