Pituffik

Dublet
Denne artikel handler om det samme som Uummannaq (Qaanaaq Kommune).   (Diskutér artiklen)

Pituffik (tidligere Dundas) er det gamle Thule i området Qaanaaq. Det var også det sted, hvor Knud Rasmussen og Peter Freuchen i 1909 grundlagde handelsstationen Thule. Bygden Qaanaaq opstod i 1953, da beboerne fra Gammel Thule (Uummannaq) blev tvangsflyttet. Den officielle begrundelse var, at amerikanerne skulle bruge området til antiluftskyts.

Dundas' indbyggere boede i tørvehuse, som de var vant til. Om sommeren var de fleste på jagt og hjemmefra i flere måneder. Det gjorde flytningen besværlig, især fordi indbyggerne skulle flytte inden fire dage. Det viste sig derefter, at de træhuse i Qaanaaq, der skulle erstatte tørvehusene, alligevel ikke var færdige ved udgangen af sommeren.

Thule-sagen i 1999 og 2003

Uddybende Uddybende artikel: Thule-sagen (tvangsflytning)

I 1999 afgjorde Østre Landsret, at der var blevet begået uret mod fanger-befolkningen i området, da de blev flyttet i 1953. I forbindelse med retssagen i 1999 fik fangerne en fælleserstatning på 500.000 kroner samt 17.000 kroner til hver af de overlevende fangere.[1][2] Thule-fangerne, med støtte fra det grønlandske hjemmestyre, anlagde dog en ny sag mod Danmark for at få deres fangstområde tilbage.[3] Sagen blev afgjort ved Højesteret i 2003, hvor det blev fastslået, at der var tale om ekspropriation, da den amerikanske base blev anlagt på thule-boernes område. Afgørelsen fik fangerne til at indklage Danmark for brud på menneskerettighederne.[4]

Se også

Referencer

  1. ^ Tvivl og tvang i Thule, berlingske.dk, 25. oktober 2003, arkiveret fra originalen 6. december 2019, hentet 6. december 2019
  2. ^ Thule-fangernes skæbne, information.dk, 3. november 2003, arkiveret fra originalen 6. december 2019, hentet 6. december 2019
  3. ^ Thulesagen største civilsag nogensinde, dr.dk, 3. november 2003, arkiveret fra originalen 6. december 2019, hentet 6. december 2019
  4. ^ Thuleboere klager videre til Strasbourg, politiken.dk, 29. november 2019, hentet 6. december 2019

Eksterne henvisninger

76°32′N 68°45′V / 76.53°N 68.75°V / 76.53; -68.75

Medier brugt på denne side

Almostequal.svg
Forfatter/Opretter: own work, Licens: CC BY-SA 3.0
Almost equal sign