Pisel

Piselen i Gammelfrisisk Hus (Altfriesisches Haus) i Kejtum, Sild

Pisel (også: pissel eller pesel, på nordfrisisk: Piisel[1][2]) var i Sønderjylland gårdens storstue, som for det meste var beliggende i gårdens østende. Den blev til daglig brugt som opbevaringsted af sengetøj eller dækketøj. Stuen er ofte paneleret og blev kun varmet af en bilæggerovn fra køkkenet. I mange gårde var piselen også ligstuen, hvor den afdøde lå indtil begravelsen. I pisels endevæg fandtes ofte en ligdør, som åbnedes, når et lig skulde føres bort.

Ordet står i modsætning til sønderjysk dørns, som var gårdens daglige opholdsrum.

Litteratur

  • Historisk Samfund for Sønderjylland: Sønderjylland A-Å, Aabenraa 2011, side 297

Noter

  1. ^ Ommo Wilts: Wörterbuch Deutsch-Föhrer Friesisch, Amrum 2011
  2. ^ Tams Jørgensen: Frasch Uurdebök / Friesisches Wörterbuch / Frisisk Ordbog, Nordfriisk Instituut, Bräist/Bredsted 2005

Medier brugt på denne side

04-09-12-Schaupflügen-Fahrenwalde-RalfR-IMG 1232.jpg
Forfatter/Opretter: Ralf Roletschek , Licens: CC BY-SA 2.5
Hestetrukken plov og plovmand
Pesel Keitum.JPG
Forfatter/Opretter: Hermann Junghans, Licens: CC BY-SA 3.0 de
Pesel im Altfriesischen Haus
Pisel, Ostenfeld AnkerTiedemann Hus 04+-2829-29.jpg
(c) Nationalmuseet, CC BY-SA 3.0
Pisel, Ostenfeld. På panelhylderne tin og fajancefade, bl.a. fra Kelllinghusen