Pipin den Lille

Pipin den Lille

Amiel - Pepin the Short.jpg

Personlig information
Født715, 714 Rediger på Wikidata
Liège Rediger på Wikidata
Død24. september 768 Rediger på Wikidata
Saint-Denis Rediger på Wikidata
GravstedKlosterkirken Saint-Denis Rediger på Wikidata
FarKarl Martell Rediger på Wikidata
MorRotrude af Trier Rediger på Wikidata
SøskendeBernard,
Landrada,
Auda af Frankrig,
Hiltrud,
Karloman,
Jérôme,
Grifo,
Remigius af Rouen Rediger på Wikidata
ÆgtefælleBertrada af Laon (fra 740) Rediger på Wikidata
BørnGisela (datter af Pipin den lille),
Karloman,
Pipin,
Adélais,
Chrothais,
Karl den Store Rediger på Wikidata
FamiliePipin af Herstal (bedstefar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseMonark Rediger på Wikidata
Signatur
Pippin aláírása.jpg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.

Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien).

Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster.

Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.

Børn

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Pippin aláírása.jpg
Signature of Pepin the Short, father of Charlemagne. His wife Bertrada of Laon (Hungarian Berta).
Amiel - Pepin the Short.jpg
This painting belongs to the Portraits of Kings of France, a series of portraits commissioned between 1837 and 1838 by Louis Philippe I and painted by various artists for the Musée historique de Versailles.