Pieter Zeeman
Pieter Zeeman | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 25. maj 1865 Zonnemaire, Holland |
Død | 9. oktober 1943 (78 år) Amsterdam, Holland/Kongeriget Nederlandene |
Gravsted | Algemene Begraafplaats Kleverlaan |
Nationalitet | Nederlandsk |
Ægtefælle | Johanna Elisabeth Lebret |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universiteit Leiden |
Elev af | Heike Kamerlingh Onnes |
Medlem af | Royal Society, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1910), Det Preussiske Videnskabsakademi med flere |
Beskæftigelse | Universitetslærer, fysiker, fotograf |
Fagområde | Fysik |
Deltog i | Tredje Congrés Solvay |
Arbejdsgiver | Universiteit Leiden, Amsterdam Universitet (1896-1900, 1900-1908, 1908-1935), Tekniske Universitet Delft (1884-1885, 1885-1902) |
Kendte værker | Normal Zeeman-effekt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Matteucci-medaljen (1969), Foreign Member of the Royal Society, Rumfordmedaljen (1922), Franklin Medal (1925), Nobelprisen i fysik (1902) med flere |
Nobelpris | Fysik 1902 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pieter Zeeman (født 25. maj 1865 i Amsterdam, død 9. oktober 1943 i Amsterdam[1]) var en hollandsk fysiker.
I 1902 blev han tildelt Nobelprisen i fysik sammen med sin lærer Hendrik Antoon Lorentz for sit arbejde med elektromagnetisk stråling.[2]
Referencer
- ^ Pieter Zeeman, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019.
- ^ The Nobel Prize in Physics 1902, nobelprize.org, hentet 25. februar 2019.
Eksterne links
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pieter Zeeman
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: User:Gusme (it:Utente:Gusme), Licens: CC BY-SA 3.0
Vector image of the Nobel prize medal