Pieter Bruegel den ældre

Pieter Bruegel den ældre

Pieter Bruegel the Elder - The Painter and the Buyer, ca. 1566 - Google Art Project.jpg

Personlig information
Født1525 Rediger på Wikidata
Breda, Holland Rediger på Wikidata
Død9. september 1569 Rediger på Wikidata
Bruxelles, Belgien Rediger på Wikidata
GravstedKapellekerk Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMayken Coecke (fra 1563) Rediger på Wikidata
BørnJan Brueghel den ældre,
Pieter Brueghel den yngre Rediger på Wikidata
FamiliePauwels Coecke van Aelst (svoger/svigerinde),
Pieter Coecke van Aelst (svigerfar) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afPieter Coecke van Aelst Rediger på Wikidata
Medlem afAntwerpene Sankt Lukas Gilde Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, gravør, bygningstegner, tegner, gravør Rediger på Wikidata
FagområdeRenæssancemaleri Rediger på Wikidata
ArbejdsstedAntwerpen (1551-1563, 1563), Mechelen, Rom, Bruxelles (1563-1569), Italien (1553) Rediger på Wikidata
Kendte værkerTo aber, Dulle Griet, De boerendans Rediger på Wikidata
GenrePortræt, marinemaleri, dyrkunst, stilleben, landskabsmaleri med flere Rediger på Wikidata
BevægelseNederlandsk og flamsk renæssancemaleri, Nordisk renæssance Rediger på Wikidata
Signatur
Brueghel autograph.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pieter Brueg(h)el den ældre (født 1527, død 9. september 1569) var en flamsk maler. Han er berømt for sine ofte karikerede, allegoriske malerier af bønder. Fra 1559 droppede han h'et i sit navn og kaldte sig Bruegel.

I 1559 malede han Nederlandske Ordsprog og i 1560 malede han Børnelege.

Han er den mest kendte af Brueghelfamilien, der også tæller hans sønner Pieter Brueghel den yngre, som stavede sig med "h", og Jan Brueghel.

Udvalgte hovedværker

Eksterne links

MalerSpire
Denne malerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

The Triumph of Death by Pieter Bruegel the Elder.jpg
Obra moral que muestra el triunfo de la Muerte sobre las cosas mundanas, simbolizado a través de un gran ejército de esqueletos arrasando la Tierra. Al fondo aparece un paisaje yermo donde aún se desarrollan escenas de destrucción. En un primer plano, la Muerte al frente de sus ejércitos sobre un caballo rojizo, destruye el mundo de los vivos, quienes son conducidos a un enorme ataúd, sin esperanza de salvación. Todos los estamentos sociales están incluidos en la composición, sin que el poder o la devoción pueda salvarles.