Pierre Puvis de Chavannes
Pierre Puvis de Chavannes | |
---|---|
Pierre-Cécile Puvis de Chavannes, ca. 1880, efter negativ af Étienne Carjat | |
Personlig information | |
Født | Pierre-Cécile Puvis de Chavannes 14. december 1824 Lyon |
Død | 24. oktober 1898 Paris |
Gravsted | cimetière ancien de Neuilly-sur-Seine |
Nationalitet | fransk |
Uddannelse og virke | |
Felt | Maleri Tegning |
Uddannelsessted | Eugène Delacroix, Henry Scheffer, Thomas Couture |
Elev af | Henry Scheffer |
Medlem af | American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Kunstmaler, fotograf |
Fagområde | Malerkunst |
Periode | Symbolisme |
Arbejdssted | Belgien, Italien (1846, 1848), Holland, London, Paris (1846-1848, 1848) |
Elever | Oscar Matthiesen, Paul Baudoüin, Georges William Thornley, Hans Nikolaj Hansen |
Kendte værker | Death and the Maiden, The Dream, The Poor Fisherman |
Genre | Historiemaleri |
Bevægelse | Symbolisme |
Inspirerede | George Burroughs Torrey |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kommandør af Æreslegionen |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Pierre Cécile Puvis de Chavannes (14. december 1824 i Lyon - 24. oktober 1898 i Paris) var en fransk maler.
I Puvis de Chavannes’ fødeby er det dekorative monumentalmaleri, der skulle blive kunstnerens livsgerning, blevet dyrket med forkærlighed; det var dog ikke der, han direkte fik impulserne, heller ikke hos sine lærere i Paris: Henry Scheffer eller Eugène Delacroix, hos hvem han arbejdede en kort tid, og senere Thomas Couture (hvis grå farvetoner dog vel nok har påvirket Puvis de Chavannes’ farvesyn). Han uddannede sig delvis på egen hånd. Hos de primitive toskanere (vel særlig Domenico Ghirlandaio), i Pisas Camposanto-Fresker og lignende fandt han på sin studierejse i Italien den naive enfold og den fine harmoni i figurernes sammenstilling, som for ham var grundpillerne i den store dekorative kunst. Kun med besvær (han refuseredes ni gange) fik han indpas på salonen. Det dekorative Hjem fra Jagten (1859, Mus. i Marseille), debutarbejdet, gik ret upåagtet hen. Med de store Krig og Fred (1861) har vi allerede Puvis de Chavannes’ stil klar og målbevidst. Disse to danner med Arbejde og Hvile (1863), Ave Picardia (1865) og et af Puvis de Chavannes’ allerskønneste og ædleste værker, Ludus pro patria (1880) udsmykningen af Amiens-Museets vestibule. Puvis de Chavannes’ kunst giver her som næsten altid væsentlig idylliske og heroiske emner, ingen stærk dramatisk handling, lidet sammenspil mellem figurerne, som står der mere i kraft af linjeharmoniske love: tyste og enkle, ophøjede og typiske; bag hver skikkelse ligger der vel et betydeligt naturstudium, men lag på lag af den ydre virkelighed er skrællet af skikkelsen, der forenklet er løftet op i en ideal sfære; som Puvis de Chavannes selv siger om sin kunst: den skal resumer, reduire les choses à leur plus simple expression. Selv tegningens korrekthed må til tider vige for hensynet til Stilen, det dekorative linjespil understreges gennem figurernes skarpt tegnede konturer. Farven er asketisk, kølig, sølvgrå i monotone dæmpede harmonier (hvad den efterhånden blev mere og mere i Puvis de Chavannes’ kunst, spottere kalder ham derfor peintre de carême); den lægger sig harmonisk om figurerne og de skønne monumentale landskaber og bidrager sammen med linjedragene (med de udpræget lodrette linjer) til den højtidelige dekorative virkning; med den vibrerende grå tone bringer han friluftsmaleriets syn ind i vægmaleriet. Det er en stor mængde monumentalværker, Puvis de Chavannes har udført (ikke som fresko, men med olie på lærred) for eksempel Massilia (1869), med flere forholdsvis få staffelibilleder, men af høj malerisk værd i deres monumentalitet og fine sammensætning af figur og landskab, f.eks. Håbet (1872, Luxembourg Mus.), Le doux pays (1880), Fattig Fisker , Drømme (1883, Louvre); på den internationale kunstudstilling i København 1897 sås Medlidenhed (1887) og Kvinde ved Toilettet; på kunstmuseets udstilling i København 1914 Aarvaagenheden; i Helsingfors’ Mus. Kvindestudie. Museet i Lyon ejer en stor mængde af Puvis de Chavannes’ kartoner til hans vægmalerier. Puvis de Chavannes’ betydning for moderne kunst har været overordentlig vidtrækkende. Selv sluttede han sig med iver til den unge kunsts bestræbelser (for hvem også hans let arkaiserende, stiliserende kunst ofte var ledestjernen), han udstillede på det uakademiske Champs de Mars, var ærespræsident for Société Nationale des Beaux-Arts.
Galleri
Pierre Puvis de Chavannes, Den fattige fisker, 1881, Musée d'Orsay
Pierre Puvis de Chavannes,Victor Hugo’s Apoteose, 1893
Litteratur
- Gazette des Beaux-Arts, bind 23, 37 m.m.
- Marius Vachon, Puvis de Chavannes',' Paris, 1896, ny udgave 1900
- Léon Riotor, L’art et idée. Essai sur Puvis de Chavannes, Paris, 1896—1914
- André Michel og Jean Laran, Puvis de Chavannes, 1911
- Les caricalures de Puvis de Chavannes
Eksterne henvisninger
- Puvis de Chavannes, Pierre Cécile i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925), forfattet af Axel Holck
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pierre Puvis de Chavannes
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Spire |
|
Medier brugt på denne side
Artist stub
The Happy Land
Forfatter/Opretter: Pierre Puvis de Chavannes , Licens: CC0
Summer, oil painting by Pierre Puvis de Chavannes, 1891, Cleveland Museum of Art
Forfatter/Opretter: Vysotsky, Licens: CC BY-SA 4.0
Signature of Pierre Puvis de Chavannes, Grand amphithéâtre de La Sorbonne, Paris (France)
In the wake of the catastrophic Franco-Prussian War of 1870-71, the artist painted this picture of a young woman seated in a devastated landscape holding an oak twig as a symbol of hope for the nation's recovery from war and deprivation. This painting was exhibited at the Paris Salon of 1872. A smaller variant, showing the subject nude, is at the Musée d'Orsay, Paris. Puvis de Chavannes was one of the most original artists of his generation. His utopian visions, in which the figures seem to float in a dream-like landscape, served as a point of departure for many younger artists, such as Paul Gauguin (1848-1903) and Henri Matisse (1869-1954).
Forfatter/Opretter: Pierre Puvis de Chavannes , Licens: CC BY 2.0
Pierre Puvis de Chavannes (1824 - 1898), french painter.
Puvis de Chavannes, Victor Hugo offre sa lyre à la ville de Paris, cité par Auguste Rodin. Paru dans le livre L'Art, entretiens réunis par Paul Gsell, Grasset, 1911. page 303