Pieninybjergene

Pieninybjergene
Udsigt mod Trzy Korony og Łysina
Højeste punkt
BjergtopWysoka
Højde1.050 moh.
Koordinater49°22′49″N 20°33′20″Ø / 49.38028°N 20.55556°Ø / 49.38028; 20.55556Koordinater: 49°22′49″N 20°33′20″Ø / 49.38028°N 20.55556°Ø / 49.38028; 20.55556
Geografi
PlaceringPieninybjergenes beliggenhed markeret med rødt og h3
LandSlovakiet Slovakiet

Polen Polen
RegionWojewództwo małopolskie og Prešov (region)
BjergkædeBeskiderne
Udsigt over den nærliggende Pieniny fra toppen af Tre kroner.
Szczawnica i Pieniny 1939

Pieninybjergene eller blot Pieniny (undertiden også Pieninerne [1][2] eller Pieninbjergene [3], ungarsk: Pieninek) er en bjergkæde i det sydlige Polen og det nordlige Slovakiet . Den er klassificeret inden for den østlige del af de vestlige Beskider i de Vestlige Karpater.

Inddeling

Pieninybjergkæden er opdelt i tre dele – Pieniny Spiskie (slovakisk: Spišské Pieniny) og Pieniny Właściwe (slovakisk: Centrálne Pieniny) i Polen; og Małe Pieniny (slovakisk: Malé Pieniny ) i Polen og Slovakiet. Pieninybjergene består hovedsageligt af kalksten og dolomit . Den mest berømte top, Trzy Korony (Tre Kroner), er 982 meter høj. Pieninys højeste top – Wysoka (polsk); Vysoké Skalky (Slovakisk) – når 1.050 meter over havets overflade .

Geologi

Pieniny-bjergene dannedes i bunden af havet i flere geologiske epoker. De blev foldet og opvokset i Kridtiden . I begyndelsen af den Palæogene geologiske periode fandt en anden bølge af tektoniske bevægelser sted, hvilket forårsagede et yderligere skift. Den tredje bevægelsesbølge under paleogen og neogen resulterede i en mere kompleks tektonisk struktur. Samtidig resulterede erosion i afskalning af den ydre kappe og yderligere omformning af terrænet. Toppe blev bygget af vejrbestandige sten fra juratiden , hovedsagelig kalksten. Dale og passager blev skabt ved forvitring af blødere og mere modtagelige klipper fra kridt- og palæogenperioderne. Der er er få og ret små huler. I modsætning hertil er floder og vandløb ofte dybt indskåret i klippen og skaber cirka 15 raviner og kløfter. De mest berømte kløfter i Pieninybjergene er Dunajeckløften i Pieniny Nationalpark og Homole Ravine (polsk: Wąwóz Homole). Bakker langs den nordlige grænse af Pieniny er af vulkansk oprindelse.

  • Pieniny skyline
  • Trzy Korony og Facimiechbjerget
    Trzy Korony og Facimiechbjerget
  • Kiczera og Magura Spiska. Udsigt fra Wysokie Skały
    Kiczera og Magura Spiska. Udsigt fra Wysokie Skały
  • Dunajecfloden
    Dunajecfloden
  • Niedzica Slot og søen Czorsztyn
    Niedzica Slot og søen Czorsztyn

Referencer

  1. ^ Szafer, Władysław. 2013. The Vegetation of Poland: International Series of Monographs in Pure and Applied Biology. Warsaw: Pergamon Press, pp. 156, 388.
  2. ^ Tkáč, Vladimír, et al. 1994. Slovakia: Country of Cultural Treasures. Opava: Edition Museon, p. 182.
  3. ^ Griffiths, Graham C. D. 1976. Studies on Boreal Agromyzidae (Diptera). XII. Phytomyza and Chromatomyia miners on Astereae (Compositae).Quaestiones Entomologicae 12: 239–275, p. 255.
Autoritetsdata

Medier brugt på denne side

Panorama Pieniny from Trzy Korony.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Szczawnica in Poland 1939.jpg
Spa town Szczawnica in Poland 1939. Mountain hut called PTTK Orlica in Pieniny. River Dunajec. Lightermans and tourists. This Agfacolor photo (invention from 1936) was not colorized.
Niedzica-04(tż).jpg
Forfatter/Opretter: Skarabeusz, Licens: CC BY-SA 4.0
Zamek w Niedzicy
Dunajec a5.jpg
Forfatter/Opretter: Jerzy Opioła, Licens: CC BY-SA 4.0
Temperate broadleaf and mixed forests at Dunajec in Szczawnica, in Poland.
Trzy Korony i Facimiech a1.jpg
Forfatter/Opretter: Jerzy Opioła, Licens: CC BY 2.5
Trzy Korony, Facimiech (Pieniny)
Kiczera a2.jpg
Forfatter/Opretter: Jerzy Opioła, Licens: CC BY-SA 4.0
Kiczera i Magura Spiska. Widok z Wysokich Skałek
Rafting on the Dunajec River.jpg
Forfatter/Opretter: Jerzy Opioła, Licens: CC BY 2.5
Trzy Korony, Facimiech, rafting on the Dunajec River (Pieniny)