Philippe Van Parijs

Philippe Van Parijs
Personlig information
Født	23. maj 1951 Bruxelles
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Université Saint-Louis - Bruxelles, University of Oxford, UCLouvain
Medlem af	Det europæiske akademi for videnskab og kunst
Beskæftigelse	Universitetslærer, økonom, filosof
Deltog i	Offentlig andragende til fordel for en politisk forhandling om Catalonien
Arbejdsgiver	Harvard Universitet, Université Saint-Louis - Bruxelles, UCLouvain
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Francqui-prisen (2001), Arkprijs van het Vrije Woord (2011), æresdoktor ved université Laval (2008)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Philippe Van Parijs (født 23. maj 1951 i Bruxelles) er en belgisk filosof og økonom. Han er bedst kendt som en akademisk fortalere for borgerløn.^[1] Van Parijs var stiftende medlem af netværket Basic Income European Network, nu Basic Income Earth Network. Van Parijs er professor ved det økonomiske fakultet og Statskundskab på Katholieke Universiteit Leuven. Han er også en gæsteprofessor ved Harvard University siden 2004.

Studier

Van Parijs studerede filosofi, jura, politisk økonomi, sociologi og lingvistik på Facultés Universitaires Saint-Louis (Bruxelles) og ved universiteterne i Louvain, Oxford, Bielefeld og Berkeley. Han har en doktorgrad i samfundsvidenskab (Louvain, 1977) og Filosofi (Oxford, 1980).

Bibliografi (i udvalg)

• Evolutionary Explanation in the Social Sciences (1981)
• Le Modèle économique et ses rivaux (1990)
• Qu'est-ce qu'une société juste? (1991)
• Marxism Recycled (1993)
• Real Freedom for All (1995)
• Sauver la solidarité (1995)
• Refonder la solidarité (1996)
• Solidariteit voor de XXIste eeuw (1997)
• Ethique économique et sociale (2000, tillsammans med Christian Arnsperger)
• What's Wrong with a Free Lunch? (2001)
• Hacia una concepción de la justicia global (2002)
• L'Allocation universelle (2005, tillsammans med Yannick Vanderborght)
• Cultural Diversity versus Economic Solidarity (utgivare, 2004).

Referencer