Philipp Spitta (musikvidenskabsmand)

Denne artikel eller dette afsnit er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.

Der er flere personer med dette navn, se Philipp Spitta.

Philipp Spitta
Personlig information
Født	27. december 1841 Wechold
Død	13. april 1894 (52 år) Berlin
Gravsted	Berlin
Far	Philipp Spitta
Søskende	Friedrich Spitta, Ludwig Otto Adalbert Spitta
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Georg-August-Universität Göttingen
Beskæftigelse	Musikolog, universitetslærer, musikhistoriker, komponist
Fagområde	Musikvidenskab
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin
Elever	Jules Combarieu, Wilhelm Kleefeld
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Julius August Philipp Spitta (født 27. december 1841, død 13. april 1894) var en tysk musikforfatter, søn af teologen Philipp Spitta, bror til Friedrich Spitta.

Spitta studerede filologi og blev lærer først i Reval, senere i Sondershausen; her begyndte han sit store hovedværk, biografien af J.S. Bach, der udkom i 2 bind (1873—80), og som skaffede Spitta ry som en af de betydeligste moderne musikhistorikere og (1875) kaldelse til Berlin som professor i musikvidenskab (og samtidig lærer og meddirektør ved højskolen for musik). Spitta uddannede adskillige af de mere fremragende tyske musikforfattere i begyndelsen af 20. århundrede og udgivet Heinrich Schütz’ og Buxtehudes værker. Forskellige spredte afhandlinger samlede han i de værdifulde skrifter Zur Musik (1892) og Musikgeschichtliche Aufsätze (1894); med Friedrich Chrysander og Guido Adler udgav Spitta det kendte, ansete "Vierteljahrsschrift für Musik-Wissenschaft" (1885—94).

Kilder

• Spitta, August Philip i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)