Philip Larsen

Philip Larsen

PLarsen.jpg

Personlig information
Født7. december 1989 Rediger på Wikidata
Esbjerg Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Højde183 cm Rediger på Wikidata
Vægt86 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseIshockeyspiller Rediger på Wikidata
Deltog iNational Hockey League 2013/2014,
National Hockey League 2011/2012,
National Hockey League 2012/2013,
National Hockey League 2016/2017,
National Hockey League 2010/2011 med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Philip Elzer Gade Larsen (født 7. december 1989, i Esbjerg) er en dansk ishockeyspiller, der spiller for den russiske klub Salavat Julajev Ufa i KHL. Hans foretrukne position på isen er back.

Philip Larsen fik sin ishockeyopvækst i Esbjerg inden han som 15-årig skiftede til Rögle BK i Sverige. Her spillede han på Rögles juniorhold inden han d. 9. oktober 2005 fik sin seniordebut for Rögle i en kamp i Allsvenskan mod Nybro Vikings, en kamp som Rögle vandt 3-0. Derved blev Larsen den yngste spiller nogensinde i Allsvenskan.

Inden sæsonen 2006-07 skiftede han til Frölunda HC. Efter at have tilbragt første halvdel af sæsonen på Frölundas juniorhold debuterede Philip Larsen d. 24. februar 2007 i Elitserien for Frölunda i en 8-2 sejr over HV71. Efter sæsonen 2006-07 forlængede Philip Larsen sin kontrakt med Frölunda og han var en fast del af seniortruppen i sæsonen 2007-08.

Philip Larsen deltog for Danmark ved Junior-VM i ishockey 2008. Her blev det til 1 mål og 1 assist for i alt 2 points i 6 kampe.

Larsen bliver af mange betragtet som et af de største backtalenter i Sverige.

Philip Larsen blev draftet af Dallas Stars som nr. 149 i alt i NHL's draft i 2008 og underskrev i april 2009 en tre-årig kontrakt med Dallas. Efter deltagelse i Dallas' træningslejr blev Larsen udlånt til Frölunda og spillede således sæsonen 2009-10 i Sverige.

Efter afslutningen af den svenske sæson blev Larsen kaldt tilbage til Dallas hvor han den sidste uge af grundspillet trænede med NHL-holdet. Larsen debuterede for Dallas d. 8. april 2010 mod Anaheim Ducks. Han noteredes ikke for nogen point i sin debut hvor han efter små 12 minutters istid havde en +/--statistik på +1. Med sin debut blev Larsen den første danske back i NHL

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

PLarsen.jpg
Forfatter/Opretter: Wolfgangerl, Licens: CC BY-SA 3.0
Dallas Stars D Philip Larsen