Philip Johnson
Philip Johnson | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Fødenavn | Philip Cortelyou Johnson | |
Født | 8. juli 1906 Cleveland | |
Død | 25. januar 2005 (98 år) New Canaan | |
Land | USA | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet, Harvard Graduate School of Design, Hackley School | |
Arbejde | ||
Bevægelse | Postmoderne arkitektur | |
Kendte værker | Crystal Cathedral, Philip-Johnson-Haus | |
Udmærkelser | ||
| ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Philip Cortelyou Johnson (født 8. juli 1906 i Cleveland, Ohio, død 25. januar 2005 i New Canaan, Connecticut) var en amerikansk arkitekt, der introducerede den europæiske modernisme i USA.
Johnson blev uddannet i arkitekturhistorie fra Harvard i 1930 og blev arkitekt i 1943. I 1930 grundlagde han afdelingen for arkitektur og design ved Museum of Modern Art i New York City, som han var leder af frem til 1936 og igen 1946-1954. I 1942 etablerede han sin egen tegnestue, der i 1949 stod bag Glass House i New Canaan, der er et af hovedværkerne i amerikansk modernisme. Sammen med Ludwig Mies van der Rohe opførte han Seagram Building i New York i 1958. Han samarbejdede desuden med Richard Foster 1964-1967 og med John Burgee 1967-1987. Johnsons AT&T Building i New York (indviet 1983) regnes for at være et af postmodernismens gennembrudsværker i USA.
Johnson modtog Pritzker Prize i 1979.
Gennem 45 år dannede han privat par med kunstkritikeren David Whitney.
Eksterne henvisninger
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Philip Johnson
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: B. Pietro Filardo,, Licens: CC BY-SA 3.0
The famous American architect Philip Johnson at his office in Seagram Building, Manhattan in 2002.