Phage display

Skematisk oversigt over processen

Phage display er en biokemisk laboratorieteknik til undersøgelse af protein–protein, protein–peptid, og protein–DNA interaktioner, hvor der bruges fager (kort for bakteriofager, dvs. virus, der inficerer bakterier) til at forbinde et protein med den genetiske information, der koder for det. Ved genteknologi indsættes et gen, der koder for proteinet af interesse, i en fags genom, således at proteinet udtrykkes på overfladen af fagen. Se en skematisk illustration af teknikken her.[1]

Fagen udviser nu en sammenhæng mellem genotype og fænotype og kan isoleres ved hjælp af proteinets bindingsspecificitet. Den isolerede fag er derefter udgangspunkt for isolering og anvendelse af genet for proteinet af interesse: monoklonale antistoffer, enzymer osv.

Nobelprisen i kemi for 2018 gik til Georg H. Smith og Gregory P. Winter for deres arbejde med udvikling og anvendelsen af phage display.[2]

Henvisninger

Medier brugt på denne side

Phage display.png
Forfatter/Opretter: Thomas Shafee, Licens: CC BY 4.0
Phage display cycle. 1) fusion proteins for a viral coat protein + the gene to be evolved (typically an antibody fragment) are expressed in bacteriophage. 2) the library of phage are washed over an immobilised target. 3) the remaining high-affinity binders are used to infect bacteria. 4) the genes encoding the high-affinity binders are isolated. 5) those genes may have random mutations introduced and used to perform another round of evolution. The selection and amplification steps can be performed multiple times at greater stringency to isolate higher-affinity binders.