Phélipeaux og Pontchartrain
Phélipeaux (også: Phelipeaux, Philippaux) og Pontchartrain var to fantomøer i søen Lake Superior i Nordamerika, som man på et tidspunkt troede var rigtige øer og som var vist på tidlige kort mellem Keweenaw-halvøen og Isle Royale.
De optrådte første gang på et kort af den franske kartograf Jacques-Nicolas Bellin.[1] Senere blev de også medtaget på andre kort, bl.a. også på det såkaldte Mitchellkort fra 1755 af John Mitchell som i 1783 var grundlaget for fredsforhandlingerne i Paris mellem USA og det britiske Canada. Ifølge fredsaftalen skulle Phélipeaux tilhøre USA, og Pontchartrain den britiske krone.
Ekspeditioner i 1820'erne kunne ikke finde øerne, og de forsvandt fra kort lavet efter 1824.[2] I dag antages det at Bellin opfandt øerne til ære for sin mæcen Louis Phélypeaux, Greve af Maurepas og Pontchartrain[3]
Referencer
- ^ Willis F. Dunbar, George S. May: Michigan, a History of the Wolverine State. 3. udgave. Grand Rapids 1995, ISBN 0-8028-7055-4, s. 87.
- ^ William E. Lass: Minnesota’s Boundary with Canada, Its Evolution Since 1783. 1980, ISBN 0-87351-147-6, s. 43f.
- ^ Marlin Bree: Call of the North Wind. 1996, ISBN 0-943400-90-2, s. 119.
Koordinater: 47°44′N 88°20′V / 47.74°N 88.33°V
Medier brugt på denne side
Mitchell Map - A map of the British and French dominions in North America,...; 1757
Map of the Great Lakes. Shows also phantom islands Phélipeaux and Pontchartrain.