Petjenga (by)

Petjenga Пече́нга, Petsamo, Beahcán, Peäccam
Petjengas byvåben Petjengas byflag
(c) Вячеслав Лобанов, CC BY 3.0
Overblik
Land	Rusland
Føderalt distrikt	Nordvestlige
Oblast	Murmansk
Bymæssig rajon	Petjengskij
Postnr.	184410
Telefonkode	81554
UN/LOCODE	RUPCE
Demografi
Indbyggere	2.021 (2023)
- Areal	151 km²
- Befolknings­tæthed	13,4 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC+3
Højde m.o.h.	5 m
Oversigtskort
Murmansk oblasts beliggenhed i Rusland
Petjenga Petjengas beliggenhed i Murmansk oblast 69°33′14″N 31°13′36″Ø / 69.5539°N 31.2267°Ø / 69.5539; 31.2267

Petjenga (russisk: Пече́нга; tr. Petjénga; finsk: Petsamo; nordsamisk: Beahcán; skoltesamisk: Peäccam) er en mindre bymæssig bebyggelse i Petjengskij rajon i Murmansk oblast i Rusland med 3.458⁽¹⁹⁵⁹⁾, 2.576⁽¹⁹⁷⁰⁾, 2.084⁽¹⁹⁷⁹⁾, 2.671⁽¹⁹⁸⁹⁾, 2.959⁽²⁰⁰²⁾, 2.927⁽²⁰⁰⁹⁾, 3.188⁽²⁰¹⁰⁾, 3.155^(2011)[1], 3.155⁽²⁰¹²⁾, 3.117⁽²⁰¹³⁾, 3.008⁽²⁰¹⁴⁾, 2.949⁽²⁰¹⁵⁾, 2.930⁽²⁰¹⁶⁾, 2.941⁽²⁰¹⁷⁾, 3.128⁽²⁰¹⁸⁾, 3.268⁽²⁰¹⁹⁾, 3.480⁽²⁰²⁰⁾, 2.206⁽²⁰²¹⁾, 2.021⁽²⁰²³⁾ indbyggere. Bebyggelsen ligger ved udløbet af Petjengaelven i Petsamofjorden.

Petjenga blev en del af Rusland i 1533. Befolkningen i området på den tid var skoltesamer. Ved freden i Tartu i 1920 blev Petjenga overdraget til Finland og blev derefter kaldt Petsamo. Området blev efter 2. verdenskrig en del af Sovjetunionen.

Bebyggelsen blev grundlagt i 1533 som Petjengskijklosteret af munken Trifon fra Novgorod, på stedet hvor elven Petjenga løber ud i Barentshavet, 135 km vest for nutidens Murmansk. Inspireret af eksemplet fra Solovki ønskede Trifon at omvende de lokale skoltesamer til kristendommen og at vise, hvordan troen kunne blomstre i de mest ugæstmilde land. I 1572 havde Petjengskijklosteret omkring 50 munke og 200 lægbrødre. Seks år efter St. Trifons død i 1583 blev træklosteret plyndret og brændt ned af svenskerne. Det siges, at 51 munke og 65 lægbrødre omkom under angrebet, som endte historien om Trifons kloster i Petjenga.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Petjenga (by)
• Petsjengskij rajons hjemmeside
• Skoltesamisk historie Arkiveret 10. oktober 2007 hos Wayback Machine