Peter von Cornelius

Peter von Cornelius

Peter von Cornelius.jpg

Personlig information
PseudonymRaphael Rediger på Wikidata
Født23. september 1783 Rediger på Wikidata
Düsseldorf Rediger på Wikidata
Død6. marts 1867 (83 år) Rediger på Wikidata
Berlin Rediger på Wikidata
GravstedAlter Domfriedhof der St.-Hedwigs-Gemeinde Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKunstakademiet i Düsseldorf Rediger på Wikidata
Medlem afDet Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, tegner, universitetslærer, illustrator Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverAkademie der Bildenden Künste München Rediger på Wikidata
ArbejdsstedFrankfurt am Main, Rom Rediger på Wikidata
EleverJørgen Sonne, Philipp von Foltz, Andreas Johann Jacob Müller, Ludwig Moralt, Kaspar Braun Rediger på Wikidata
Kendte værkerDe kloge og de tåbelige jomfruer, Joseph åbenbarer sig for sine brødre Rediger på Wikidata
GenrePortræt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPour le Mérite for videnskab og kunst,
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter von Cornelius (født 23. september 1783 i Düsseldorf, død 6. marts 1867 i Berlin) var en tysk maler. Han var farbror til komponisten Peter Cornelius.

De kloge og de uforstandige jomfruer, inspiration for Thorvaldsens Kristusfigur, 1813.

I 1811 rejste Cornelius til Rom, hvor han udførte mange arbejder, først og fremmest med fresker i store formater, og sluttede sig til en gruppe unge tyske malere, nazarenerne eller Lukasbund (= Lukasforbundet), ledet af Franz Pforr og J.F. Overbeck. I 1819 blev Cornelius inviteret til München af kronprinsen, den senere kong Ludwig 1. af Bayern, for at dekorere det nyopførte glyptotek. [1]

Fra 1821 var han direktør for akademiet i Düsseldorf og fra 1825 for akademiet i München, hvor man finder to af hans hovedværker: Fresker med græske gude- og heltesagn i Glyptothek (1820–30), og den kristne trosbekendelse og dommedag i Ludwigskirkens kor og tværskib (1830–40).

Fra 1841 var han i Berlin, optaget med den kongelige families gravkapel, som dog aldrig blev bygget. Af hans få oliemalerier kan nævnes Kristus i de dødes rige. Karakteristisk for Cornelius er dramatisk udtryk i et klassicistisk formsprog, med Rafael og antikken som forbillede. [2]

Som inspiration til Thorvaldsens Christus i Vor Frue kirke regnes Cornelius’ maleri af lignelsen om de kloge og de uforstandige jomfruer [3] fra Matthæusevangeliet. Mens teksten siger, at Jesus fortæller lignelsen, viser Cornelius ham som brudgommen selv, omgivet af profeter. Før Cornelius forlod Rom, forærede han maleriet til J.A. Koch. Thorvaldsen lånte det med til København, da han skulle i gang med Kristusfiguren. Først i 1848 fik Kochs arvinger maleriet tilbage. [4]

Noter

  1. ^ https://www.britannica.com/biography/Peter-von-Cornelius
  2. ^ https://snl.no/Peter_von_Cornelius
  3. ^ http://www.bibel-skolen.com/aaa-books/kristne-II/pvmm-120/pvmm4/pvmm-22.htm
  4. ^ https://emuseum.duesseldorf.de/view/objects/asitem/items$0040:142014

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side