Peter de Neergaard

Confusion colour.svg Ikke at forveksle med Peter Johansen Neergaard.
Peter de Neergaard
Peter de Neergaard 01.jpg
Peter de Neergaard. Litografi af I.W. Tegner & Kittendorff
Personlig information
Født24. juli 1769 Rediger på Wikidata
Død9. januar 1835 (65 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Johansen de Neergaard (født 24. juli 1769Tølløsegård, død 9. januar 1835Gunderslevholm) var en dansk godsejer.

Han var søn af kancelliråd Johan Thomas Neergaard til Tølløsegård (søn af krigsråd Peter Johansen Neergaard) og Anna Joachimine født Qvistgaard, blev student 1786 og 1790 cand.jur. Han erhvervede dels ved arv, dels ved køb et sådant antal herregårde, som sjældent samles på en enkelt mands hånd: Ringsted Kloster, Kærup (1793), Merløsegård (1795), Gyldenholm (1800), Førslevgård, Gunderslevholm, Kastrupgård, Fuglebjerggård og Fodbygård samt Det Plessenske Fideikommis (alle 1803), Gerdrup og Lyngbygård (1814), Fuglsang og Priorskov (1819), Nørlund, Torstedlund (1820) og Albæk, Egense Kloster (1826) m.fl. De fleste af sine ejendomme lykkedes det ham under de senere indtrufne ugunstige tidsforhold at bevare, indtil han 1830 overdrog dem til sine sønner. Efter i flere år at have været landvæsenskommissær i Sorø Amt blev han 1803 justitsråd, 1819 etatsråd og døde 9. januar 1835.

Han blev gift 1. gang 25. marts 1794 i Roskilde (?) med Elisabeth Jacobine Vilhelmine f. Mourier (1778-1813), 2. gang 14. maj 1814 med Anna Henriette Elisabeth f. Schow (1781-1859), enke efter kaptajn Peter Christoffer Qvistgaard til Gerdrup og Lyngbygård.

Han er begravet i Gunderslev Kirke. Der findes et posthumt portræt i litografi udført af I.W. Tegner & Kittendorff.

Kilder


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Medier brugt på denne side

Peter de Neergaard 01.jpg
Peter Johansen de Neergaard (1769-1835), Danish jurist and estate owner