Peter Wessel Tordenskiold

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
    Stykket om duellen er alt for langt i forhold til artiklens samlede længde.
Peter Wessel Tordenskiold
Tordenskiold af Balthasar Denner,
hænger på Frederiksborgmuseet.
Personlig information
Andre navneTordenskiold
FødtPeter Jansen Wessel
28. oktober 1690
Trondhjem, Danmark-Norge
Død12. november 1720 (30 år)
Gleidingen, Laatzen, Tyskland
DødsårsagKnivstikkeri Rediger på Wikidata
GravstedHolmens Kirke i København
SøskendeCaspar von Wessel
ÆgtefælleIngen
BørnEn lille pige uden for ægteskab, men døde tidligt
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedTrondheim katedralskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseViceadmiral i den dansk-norske flåde
FagområdeMillitærvæsen, millitærkunst, Marine Rediger på Wikidata
Kendt forOperationer imod svenskerne under Den Store Nordiske Krig
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Jansen Wessel (født 28. oktober 1690 i Trondhjem (dengang Danmark-Norge men i dag i Norge), død 12. november 1720 i Gleidingen, Laatzen) var en søhelt i den dansk-norske flåde. Han er adlet Tordenskiold. Han var bror til søofficeren Caspar von Wessel.

Han var som 16-årig skibsdreng på rejse på trekantsruten: Guinea (nuværende Ghana), Vestindien og Danmark. Han blev optaget på Søkadetakademiet i 1709 og fik i 1712 kommando over den nybyggede Fregat Løvendals Galej på 20 små kanoner. Med den erobrede han snart efter et svensk kaperfartøj.

Han blev adlet i 1716 under navnet Tordenskiold, og samme år vandt han en opsigtsvækkende sejr ved Dynekilen, hvor en svensk forsyningsflåde blev ødelagt. Det var stærkt medvirkende til, at Karl XII måtte opgive sit forsøg på at erobre Norge. Han blev øverstkommanderende for Kattegat-eskadren, og i 1719 erobrede han Marstrand og ødelagde kort efter resten af den svenske flåde i Göteborg. Herefter blev han udnævnt til viceadmiral, men det var afslutningen på krigen og Tordenskiolds bedrifter.

Liv

Om søheltens duel

Den velhavende Tordenskiold flyttede i foråret 1720 ind i forhuset i storkøbmand og bogsamler Abraham Lehns Gård i Strandstræde på Christianshavn, og da krigen var overstået nogle måneder senere, var Tordenskiold ledig. Han ville rejse formentlig til England, for at søge fremmed orlogstjeneste med den danske konges godkendelse. I efteråret rejste han i egen vogn igennem Augustenborg og Gottorp til Hamborg og videre til Hannover, hvor den engelske kong George I opholdt sig. Georg var også kurfyrste af Hannover. Under sin rejse i Nordtyskland havde Tordenskjold fået oplyst, at der var falskspillere i farvandet. Tordenskiolds unge ven og husvært fra Christianshavn, Abraham Lehn på 19 år, var inden Tordenskiolds rejse taget på dannelsesrejse i Europa og var tilsyneladende blevet snydt groft i kortspil i Hamborg. Under foregivende af at vise den unge mand en slange med syv hoveder kom et sæt spillekort på bordet. Uhyret dukkede aldrig op, og det hele kunne minde om en turistfælde. Til et middagsselskab i Hannover den 9. november 1720 fortalte Tordenskiold gæsterne om det, og den svensk-livlandske oberst Jacob Axel Staël von Holstein oplyste, at han ejede det mærkværdige dyr og forlangte en undskyldning af Tordenskiold for beskyldninger om falskspil. Obersten sagde, at den unge dansker frivilligt havde deltaget i kortspillet. Tordenskiold har formentlig sammenkædet kortspillet med slange-uhyret. Det ene ord tog det andet, og det endte med håndgemæng mellem de to mænd; Tordenskiold bankede obersten. Jacob Axel Staël von Holstein krævede oprejsning. En duel fandt sted den 12. november 1720 om morgenen uden for landsbyen Gleidingen ved Hildesheim. Tordenskiold blev dræbt af et stiksår, som var tre fingre bredt og fire fingre langt.

Ingen sammensværgelse

Årsagen til søheltens død har været forklaret med sammensværgelser. En teori går ud på, at svenskerne ønskede at få fat i deres gamle plageånd, Tordenskiold. At anbringe og plante en livlandsk oberst i Tyskland, som tidligere havde været i svensk tjeneste, skulle derfor muliggøre et komplot, men det er modbevist. Tordenskiold havde hørt om falskspillere i Nordtyskland. Flere blev anholdt og fængslet. Hans danske husvært var franarret over 624 dukater. Rygtet løb hurtigt, og der blev lagt til hver gang, så tallet blev 27.000 dukater. Jacob Axel Staël von Holstein spillede kort med Abraham Lehn og vandt. Spilleriet var tidsfordriv til slangen med de syv hoveder blev hentet, men den dukkede aldrig op. Tordenskiold blev dræbt i duel på kårde efter et skænderi med Jacob Axel Staël von Holstein, en oberst der tidligere havde været i svensk tjeneste. Da dansk lov på dette tidspunkt forbød kristen bisættelse af en duellant, blev han bisat ved en natlig ceremoni i Holmens Kirke uden jordpåkastelse. I 1995 foretog Holmens provst Claus Harms endelig en jordpåkastelse.

Tordenskjold valgte kården

Tordenskjoldsdage, Krudttårnet, Frederikshavn 2011

Tordenskiold var ikke nogen god fægter, men en mesterlig skytte. Den, som bliver udfordret, må også vælge våben, og Tordenskiold valgte kården, som er mindre farlig end pistolen. Tordenskiold har nemlig slet ikke haft til hensigt at slå sin modstander ihjel, som han let kunne have gjort. Ifølge Tordenskiolds kammertjener, Christian Nielsen Kold, blev Tordenskiold orienteret om, at den livlandske oberst var rejst inden den 12. november 1720, men Tordenskiold var for alle tilfældes skyld nødt til at møde op på det aftalte sted for at opfylde sin del af aftalen. Valpladsen var et skrånende engområde Sehlwiese uden for landsbyen Gleidingen i bispedømmet Hildesheim på grænsen til kurfyrstendømmet Hannover ca. 15 km sydøstlig for Hannover. Oberstløjtnant Georg Otto von Münchhausen (i øvrigt fader til den berømte ”løgnerbaron”) tilbød sig som Tordenskiolds sekundant. Han gjorde Tordenskiold følge tidligt om morgenen og havde forinden fremsagt, at viceadmiralen ikke behøvede at tage sine pistoler med, fordi ”så vidt ville det nu ikke komme”. Formentlig var von Münchhausen i god tro. Da de tre mænd kom til stedet, var Staël ankommet med en mængde nysgerrige. Det passer ikke, at Tordenskiold kun var bevæbnet med en pynte-kårde på 70 cm, mens hans modstander var bevæbnet med en kraftig rytterkårde på 100 cm. Kårderne har været lige lange. Reglerne bød, at der ikke måtte være ulige våben. Ingen ved, hvad der blev aftalt sekundanterne imellem, og muligvis har sekundanterne misforstået hinanden. I alt fald fik den dansk-norske søhelt et tilfældigt og hændeligt dødeligt stik efter blot et minuts fægteri.

Tordenskjoldstatuen i fødebyen Trondheim blev udført af Herman Wilhelm Bissen og afsløret i 1876.

Tidslinje

  • 1690: Tordenskiold fødes i Trondheim.
  • 1697: Karl XII krones som svensk konge.
  • 1699: Frederik IV krones som dansk-norsk konge.
  • 1700: Kortvarig krig imellem Danmark-Norge og Sverige.
  • 1701: Peter Wessel går i Katedralskolen i Trondheim.
  • 1704: Peter Wessel rejser med kongens følge til København.
  • 1706: Peter Wessel på sejltogt til Dansk Guinea samt Dansk Vestindien.
  • 1708: Peter Wessel på sejltogt til Trankebar og hjemvender som 3. styrmand.
  • 1709: Dansk krigserklæring til Sverige.
  • 1711: Peter Wessel udnævnes til sekondløjtnant.
  • 1712: Peter Wessel udnævnes til kaptajnløjtnant.
  • 1714: Peter Wessel stilles for en krigsret men frifindes og forfremmes til kaptajn.
  • 1715: Peter Wessel erobrer fregatten Hvide Ørn.
  • 1716: Peter Wessel forfremmes til kommandør, adles som Tordenskiold samt slaget ved Dynekilen.
  • 1717: Tordenskiold angriber fæstningen Nya Elfsborg og Strømstad.
  • 1718: Svensk invasion af Norge. Svenskekongen dør, Tordenskiold forfremmes til schoutbynacht efter at have overbragt nyheden til den danske konge.
  • 1719: Tordenskiold forfremmes til viceadmiral efter at have angrebet og indtaget Marstrand; snarlig våbenhvile.
  • 1720: Freden underskrives på Frederiksborg Slot i Hillerød. Tordenskiold dør i en duel i det nuværende Tyskland. Dette fandt sted 12.11. uden for det hannoveranske område ved Gleidingen i nærheden af byen Hildesheim. .

Tordenskiolds gravsted

Mindesten i Gleidingen, hvor han blev dræbt i en duel.
Tordenskiolds sarkofag i Holmens Kirkes store gravkapel. Sarkofagen bærer hans våbenskjold; men hans fornavn er forkert stavet ("Peder" i stedet for "Peter").
Foto: Ib Rasmussen

Efter sin død fik han sit første minde i Holmens Kirke i 1817. Hans lig havde da ligget i Holmens kirkekrypt i København i henved 100 år, før Frederik 6. lod billedhuggeren Nicolai Dajon tilvirke en marmorsarkofag og et monument, som sammen med den afdøde blev sat op i Det store gravkapel i 1819. Først i 1995, 275 år efter sin død, fik Tordenskiold en kristen begravelse. [1]

Eftermæle og populærkultur

Tordenskjold på samtidigt træsnit med tekst: "Tordenskjold havde faaet Befaling at gaae i Land i Skaane; han opdages og omringes af Svenske Dragoner. En af dem forlanger hans Kaarde, Tordenskjold Svarer: denne gang ej, hugger ham over Haanden og Svömmer med sin Kaarde i Munden, tilbage til sin Fregat."

Begrebet Tordenskiolds soldater stammer fra erobringen af Marstrand i 1719, hvor han satte sine soldater til at marchere på kryds og tværs i byen, så en svensk officer fik indtryk af, at Tordenskiolds styrker var langt større, end de faktisk var.

Hans liv og død er behandlet digterisk af blandt andre Holger Drachmann, nordmanden Jacob Breda Bull [2] og Adam Oehlenschläger. På gården Ringve ved Trondheim, hvor Tordenskiold tilbragte sin barndoms somre, blev der i 1950 åbnet et museum. [3] Tordenskiolds statue udført af H.V. Bissen står i Korsurtegården udenfor Holmens kirke i København, opsat i 1878; en kopi af denne står ved Vår Frue kirke i Trondheim. Tordenskiold-statuen i Oslo blev afduget i 1901. Der er også statuer i Stavern (Gustav Vigeland) og Horten (A. Svor). I 1958 blev der afduget en mindesten på duelstedet. [4]

Tændstikfirmaet H.E. Gosch satte i 1865 hans portræt på tændstikæsker for at opmuntre til patriotisme. Ironisk nok fremstilles tændstikkerne i dag af det svenskejede Swedish Match. [5]

Tordenskiold har fået færgen "Peter Wessel" opkaldt efter sig. Den sejlede for Color Line mellem Frederikshavn og Larvik til 2008. Flere danske orlogsskibe er blevet opkaldt efter ham, senest korvetten Peter Tordenskjold.

Filmen Tordenskjold går i land fra 1942 var en stort anlagt historisk skildring af Tordenskiolds avancement fra løjtnant til kaptajn. Desuden er Tordenskiolds liv blevet genstand for en gennemkomponeret musical, skrevet og komponeret af brødrene Adam og James Price. I musicalen fremstilles krigsminister Gabel og dronning Anna Sophie som de hovedansvarlige for Tordenskiolds død.

Hvert år første weekend i september fejres Tordenskjold i Frederikshavn med en folkefest kaldet Tordenskjoldsdagene. Frederikshavn havn omdannes til 1717 med udklædning, musik, boder, skuespil og anden underholdning. [6]

I en af Århus' nordlige bydele, Trøjborg, er en af de gennemgående gader (Tordenskjoldsgade) opkaldt efter Tordenskjold. Derudover findes et værtshus på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Niels Juels Gade kaldet Peder Wessel. Ydermere findes der en kro kaldt Peder Wessel i Søndergade i Frederikshavn.

Filmen Tordenskjold & Kold fik premiere i januar 2016. Den er instrueret af Henrik Ruben Genz efter manuskript af Erlend Loe. I filmen spiller Jakob Oftebro rollen som Tordenskjold.[7]

Litteratur

  • Dan H. Andersen, Mandsmod og kongegunst: En biografi om Peter Wessel Tordenskiold, København, forlaget Aschehoug, 2004. 390 sider. ISBN 87-11-11667-6.

Referencer

  1. ^ Henning Dehn-Nielsen: Danmarks kirker og klostre (s. 29), forlaget Lindhardt og Ringhof, 1998, ISBN 978-87-11-13181-7
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. marts 2018. Hentet 28. marts 2018.
  3. ^ https://ringve.no/tordenskioldsamlingen
  4. ^ https://snl.no/Peter_Wessel_Tordenskiold
  5. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/bagsiden/portraet-af-tordenskjold-skulle-besejre-svenskerne
  6. ^ Tordenskiolds Soldater Fladstrand
  7. ^ "Tordenskjold & Kold". Det Danske Filminstitut. Hentet 2016-02-11.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Peter Wessel Tordenskiold.png
authentique signature of Peter Wessel Tordenskiold (*1690 †1720)
Viseadmiral Peter Wessel Tordenskjold (1690 - 1720) (3610418617).jpg
Forfatter/Opretter: Municipal Archives of Trondheim from Trondheim, Norway, Licens: CC BY 2.0

Trondheims største sønn - fra Byantikvarens lysbildesamling.

Maleri av Balthasar Denner (1719).

Peter Wessel Tordenskiold, født 1690, død 1720, født i Trondheim, dansk-norsk sjøoffiser, sønn av rådmann Jan Wessel. I 1704 rømte han hjemmefra i Frederik 4s følge, kom til København 1704 og drog til sjøs, ble sjøkadett 1709. Under Den store nordiske krig ble han underløytnant og sjef på snauen «Ormen». I 1712 fikk han kommandoen over «Løvendals Galei», en fregatt med 20 kanoner. Samme år deltok han i sjøslaget ved Rügen, hvor en svensk transportflåte ble ødelagt, og han ble forfremmet. Han førte så en tid konvoier mellom Nederland og Norge. Pga. sin snarrådighet, dristighet og hell pådrog han seg både kritikk og misunnelse. Han ble stilt for krigsrett, men ble frifunnet og forfremmet til kaptein 1714. I april 1715 var han med på seieren over svenskene ved Kolberg red, hindret fienden i å ødelegge sine skip og erobret fregatten «Hvita Örn» med 30 kanoner, som han nå ble sjef for. For dette ble han av Frederik 4 adlet under navnet Tordenskiold. Utnevnt til kommandør 1716, da han gjennomførte sin mest berømte bedrift. 8. juli 1716 angrep han en svensk transportflåte i Dynekilen, erobret ni krigsfartøyer og fem transportskip og ødela sju andre; dette førte til at Karl 12 oppgav beleiringen av Fredriksten.

Tordenskiold ble nå utnevnt til sjef for den danske Kattegateskadren, men i 1717 mislyktes han i angrepet på Strömstad og festningen Nya Älvsborg ved Göteborg; en krigsrett frikjente ham for å ha handlet uansvarlig. 1718 ble Tordenskiold sjef for Østersjøeskadren, og ble etter Karl 12s fall utnevnt til schoutbynacht (kontreadmiral). Under angrepet på Sverige 1719 var han sjef for den sterke flåteavdeling som blokkerte Göteborg, og i juli samme år klarte han å ødelegge en svensk flåte i Marstrand og erobret festningen Karlsten (se Tordenskiolds soldater). Et nytt, stort anlagt angrep på Göteborg og festningen Nya Älvsborg (aug. 1719) mislyktes imidlertid, men han ble likevel forfremmet til viseadmiral. Etter fredsslutningen 1720 drog han utenlands, og i november ble Tordenskiold drept i en duell i Hildesheim (nær Hannover) med den livlandske oberst J. A. Staël von Holstein, som hadde vært i svensk krigstjeneste. Flere omstendigheter ved denne duellen er fremdeles uklare. Tordenskiolds lik ble brakt til Holmens kirke i København. Først 275 år etter hans død, i 1995, ble den kirkelige seremonien rundt gravferden gjennomført.

Tordenskiolds ettermæle har vært preget av hans eventyrlige liv. Han var utvilsomt en dyktig sjøstrateg, som ved siden av Niels Juel regnes som Danmark-Norges største sjøhelt. I tillegg gav hans karriere grobunn for en rik folkelig tradisjon, og flere vandresagn og viser er knyttet til hans navn. På gården Ringve ved Trondheim, der han vokste opp, er det innredet et museum. Statuer av Tordenskiold finnes ved Holmens kirke i København, utført av H. V. Bissen (1863–66); en kopi av denne står ved Vor Frues Kirke i Trondheim. Tordenskiold-statuen i Kristiania, utført av A. Ender, ble avduket 1901, øvrige statuer i Stavern (G. Vigeland) og Horten (A. Svor). I 1958 ble det avduket en minnestein på duellstedet. Det finnes minst ti samtidige portretter. Tordenskiolds liv og død er behandlet dikterisk av bl.a. Holder Drachmann, Jacob B. Bull og Adam Oehlenschläger.

Kilde: Store Norske Leksikon, forfatter Magnus A. Mardal.

Om maleren Balthasar Denner:

Denner ['dænər], Balthasar, tysk Portrætmaler, f. 1685 i Hamburg, d. 1749 i Rostock. D. blev som Barn Krøbling, gav sig tidlig til at tegne; først da han 1707 kom paa Akademiet i Berlin, kom der Fart i hans kunstneriske Undervisning. Snart blev han en Berømthed. Bekendtskabet med Grevinde Reventlow (for hvem han aarlig malede et Billede, mod at hans Fader, Mennoniterpræsten, til Gengæld skulde have Lov til at prædike paa hendes Jordegods aabnede ham Vej til Hofferne, det Holstein-Gottorp'ske, det danske Hof (1717 malede han Kongen i Husum, dvælede 10 Maaneder i Kbhvn, malede 1734 i Altona Christian VI, portrætterede Tordenskjold, o. s. fr.), det Braunschweig-Wolfenbüttel'ske, det eng. (fra 1721 til c. 1728 var England Hovedopholdsstedet) m. fl.; en Tid levede han i Amsterdam og Hamburg; i de senere Aar var det især det mecklenburgske Hof, der holdt ham fast (i Schwerins Mus. findes saaledes bl. a. 46 ufuldendte Arbejder af D.). D. blev den typiske Repræsentant for det minutiøse Maleri i de »smaa« Hollænderes Fodspor; ingen kunde som han lupe-agtigt fint gengive hver en Rynke, hver Hudfold, hvert Haar i Pelsværket, det hele glat udpenslende. Portrætfaget var hans Hovedvirksomhed; han imødekom her saa udmærket Smagen for fot. Virkelighed (det fortælles om »Hovedet af en gl Kone« - det ene af de to berømte Billeder i Wiens Hofmus.; det andet: Pendant'en »Hoved af en gl Mand« - at Kejser Karl VI selv gemte Nøglen til Rammeskrinet; han havde ogsaa givet 4700 Gulden for det). Nyere Tider finder hans slidsomme Detaillering aand- og karakterløs. Foruden Portrætter malede han Blomster- og Frugtstykker; ogsaa Historiemalerier (mest fra Ungdomstiden). Talrige Mus. ejer Billeder af D.; Kunstmus. i Kbhvn: Kunstnerens Datter, Glyptoteket: Selvportræt, andre i Frederiksborg Mus., Moltke's Galeri, Gaunø-Samlingen m. v.

Kilde: Salmonsens Konversationsleksikon, artikkelforfatter A. Hk.


Se flere Tordenskjold-bilder:

Tordenskjoldutstillingen ved Trondhjems 900-årsjubileum (1897)

Tordenskjolds huggert og sabel (1713)

Tordenskjolds pistol og generalene Bang og von Kroghs æressabler

Utkast til bronsestatue av Tordenskjold


Tordenskjolds vise

Jeg vil synge om en helt, like kjent ved fjord og belt, om en herre kjekk og bold, om den tapre Tordenskjold.

Mens i vuggen han lå svøpt, Peter Wessel var han døpt, på Fregattens skansevoll fikk han navnet Tordenskjold.

Atten barn gikk frem på rad hos hans far i Trondhjems stad døtre seks og sønner tolv, men kun én ble Tordenskjold.

Nål i hånd han hadde fått, men det våben var for smått. På kanoner fikk han hold; "De går an!" sa Tordenskjold.

En gang på den svenske strand gikk han med sitt fold i land ryttere bak knaus og koll lurte der på Tordenskjold.

En dragon stakk hånden frem; men han trakk den aldri hjem. Han ham trodde i sin vold, "Den gang ei!"; sa Tordenskjold.

Tordenskjold i sjøen sprang, kulene omkring ham sang; gjennom bølgen dyp og kold svømte Peter Tordenskjold.

Tordenskiold han var polisk, gikk omkring og solgte fisk, fienden bak sin egen voll

narret blev av Tordenskjold.
Tordenskjoldsdage, Krudttaarnet, Frederikshavn 2011 ubt.jpeg
Forfatter/Opretter: © 2011 by Tomasz Sienicki [user: tsca, mail: tomasz.sienicki at gmail.com], Licens: CC BY 3.0
Krudttårnet i Frederikshavn, Tordenskjoldsdage 2011
Tordenskiold-Gleidingen-2006-05-a.jpg
Forfatter/Opretter: Heidas, Licens: CC BY-SA 3.0
Tordenskiold, Gleidingen, Germany
Tordenskjold-1714-on-wood engraving.jpg
Wood engraving depicting Peter Wessel Tordenskjold (1690-1720). Text in Danish: "Tordenskjold havde faaet Befaling at gaae i Land i Skaane; han opdages og omringes af Svenske Dragoner. En af dem forlanger hans Kaarde, Tordenskjold Svarer: dennegang ej, hugger ham over Haanden og Svömmer med sin Kaarde i Munden, tilbage til sin Fregat."
Trondheim monument 11.jpg
Forfatter/Opretter: HuBar, Licens: CC BY-SA 2.5
Monument in Trondheim
Holmens Kirke Copenhagen chapel epitaph 11.jpg

Holmens Kirke, Copenhagen, Denmark .

Tordenskiolds sarkofag og epitafium i store kapel.