Peter Sinfield
Peter John Sinfield (født 27. december 1943 i London, Storbritannien) er mest kendt som sangskriveren i de tidlige udgaver af gruppen King Crimson. Han skrev tekster til In the Court of the Crimson King, In the Wake of Poseidon, Lizard og Islands, som han også producerede.
Efter at Robert Fripp havde bedt ham forlade King Crimson, forsatte Sinfield med at være aktiv inden for den progressive rock. Han producerede Roxy Musics første album, Roxy Music, og indspillede senere et soloalbum, Still, i 1973. Albummet blev senere genudgivet på CD som Stillusion. Han skrev tekster til det tidligere King Crimson-medlem Greg Lake i Emerson, Lake & Palmer, såvel som til andre som den italienske progressive rock-gruppe PFM og tidligere sanger og pianist i Procul Harum, Gary Brooker.
Han har også arbejdet inden for popmusikken. For eksempel skrev han teksten til "The Land of Make Believe" med gruppen Bucks Fizz og "Think Twice" med Celine Dion. Han har også skrevet tekster til en anden King Crimson-medlem, David Cross.
Sinfield er mest kendt sin tekst til Greg Lakes ateistiske julesang "I believe in Father Christmas". Sangen udkom som single i 1975 og var senere med på ELPs "Works Vol. 2" fra 1977, og den er nu blevet en juleklassiker. Sinfields visionære poesi er dybt inspireret af William Shakespeare, Percy Busshe Shelley, William Blake og Rainer Maria Rilke.
Sinfield anses for at være en af de meget få digtere inden for rockmusikken.
|
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Jomokun, Licens: CC BY-SA 3.0
Peter Sinfield in Genoa June 2010.