Peter Panum (1854-1935)
Peter Panum | |
---|---|
Født | 22. juni 1854 Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 7. december 1935 (81 år) København, Danmark |
Gravsted | Garnisons Kirkegård |
Far | Peter Panum |
Søskende | Hortense Panum |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Statsgymnasiet Schneekloths Skole (til 1872) |
Beskæftigelse | Populærvidenskabelig forfatter, læge |
Arbejdsgiver | Klampenborg Vandkur-, Brønd- og Badeanstalt (1889-1921) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Titulær professor (1904), Ridder af Dannebrog (1897), Dannebrogordenens Hæderstegn (1919) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Munk Rudolph Panum (født 22. juni 1854 i Kiel, død 7. december 1935 i København) var en dansk læge og populærvidenskabelig forfatter, søn af den mere kendte Peter Ludvig Panum.
Han var student fra Schneekloths Skole i 1872 og tog lægeeksamen fra Københavns Universitet i 1878.[1]
Peter Panum var 1885-1919 tilknyttet Samfundet der antager sig Lemlæstede og Vanføre. Det var et filantropisk selskab stiftet i 1872 af præsten Hans Knudsen (1813-86) med det formål at hjælpe vanføre (patienter med fysiske funktionsnedsættelser) til at fungere bedre i det daglige og forsørge sig selv. I perioden 1885-1908 arbejdede Panum frivilligt og vederlagsfrit i klinikkens afdeling for voksne vanføre som klinikforstander og fra 1908 til 1919 som lønnet overlæge samme sted.
I 1897 blev han ridder af Dannebrog og dannebrogsmand i 1919.[1]
Han er begravet på Garnisons Kirkegård.[1]
Referencer
- ^ a b c Aagaard, Otto C. (18. juli 2011). "Peter Panum – Dansk Biografisk Leksikon". Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 15. december 2024.
Bibliografi
- Illustreret Lægebog. Leksikon for sunde og syge. København: H. Hagerups Forlag, 1895 (2. udgave 1904)
Spire |