Peter Mattei
Peter Mattei | |
---|---|
Peter Mattei, 2012. Foto: Håkan Flank. | |
Information | |
Født | 3. juni 1965 (58 år) Piteå, Sverige |
Genre | Opera |
Beskæftigelse | Baryton |
Aktive år | 1990–idag |
Eksterne henvisninger | |
Peter Mattei, Ann Braathen Artist Management. |
Peter Mattei (født 3. juni 1965 i Piteå i Sverige) er en svensk baryton operasanger.
Mattei studerede i Stockholm ved Kungliga Musikhögskolan og Operahögskolan og sang i begyndelsen af 1990'erne på flere svenske scener. Han debuterede som Nardo i La Finta Giardiniera på Drottningholm Slotsteater i 1990. Mattei fik sit internationale gennembrud i 1994 som Don Giovanni i Mozarts opera af samme navn hos Scottish Opera i Glasgow. Siden har han medvirket i flere af de store barytonpartier på mange af verdens mest betydningsfulde scener og indspillet meget. Matteis debuterede på Metropolitan Opera i New York i 2002.[1]
På operascenen forener Mattei sin kraftige og klangfulde baryton med et meget stærkt teatralsk nærvær. I 1990 modtog han Martin Öhman stipendiet. Mattei blev udnævnt i 2004 til hovsångare[2] og blev i 2007 tildelt Lunds Studentsångförenings solistpris.[3]
Kildehenvisninger
- ^ "Name Search For: Mattei, Peter" (engelsk). Metropolitan Opera. Arkiveret fra originalen 21. februar 2015. Hentet 14. maj 2011.
- ^ Bo Löfvendahl (30. maj 2004). "Nybliven hovsångare komponerar också" (svensk). SvD. Hentet 14. maj 2011.
- ^ "Tidigare pristagare; Peter Mattei" (svensk). Lunds Studentsångare. Arkiveret fra originalen 2. februar 2012. Hentet 14. maj 2011.
Eksterne henvisninger
- Peter Mattei på Internet Movie Database (engelsk)
- Peter Mattei på The Movie Database (engelsk)
Spire |
Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|