Peter Lorenz

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (september 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Peter Lorenz
Personlig information
Født	22. december 1922 Berlin, Tyskland
Død	6. december 1987 (64 år) Berlin, Tyskland
Dødsårsag	Hjerteinsufficiens
Politisk parti	CDU, NSDAP
Uddannelse og virke
Tilknyttet	CDU/CSU-Bundestagsfraktion
Beskæftigelse	Notar, advokat, politiker
Arbejdssted	Bonn, Berlin
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden, Ernst Reuter Medailje (1982)
Fængslet i	Schenkendorfstraße
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Peter Lorenz (født 22. december 1922 i Berlin, død 6. december 1987 samme sted) var en tysk politiker, der repræsenterede CDU.

Efter studentereksamen i 1941 aftjente han værnepligt og arbejdede efter 2. verdenskrig som sagsbehandler hos Berlins magistrat og fra 1947 som journalist. Han studerede jura ved Humboldt-Universität zu Berlin og Freie Universität Berlin og tog den afsluttende juridiske statseksamen i 1956. Derefter arbejdede han som advokat, og fra 1965 var han også notar.

I 1946 blev han medlem af CDU, og enagerede sig også i Junge Union, som han var formand for i Berlin 1946-1949 og igen i 1953. Han var desuden viceforbundsformand fra 1950 til 1953. Han var formand for CDU i Berlin 1969-1981 og var valgt til Berlins parlament 1954-1980. Han var desuden parlamentets formand fra 1967 og præsident fra 1975. Han var desuden medlem af Bundestag 1976-1977 samt fra 1980 til sin død.

I 1975 blev han bortført af medlemmer af den såkaldte 2. juni-bevægelse, der havde tilknytning til den venstreekstremistiske terrororganisation Rote Armee Fraktion. Bortføringen fandt sted blot tre dage før valget i Berlin, hvor Lorenz var spidskandidat til posten som regerende borgmester i bystaten. Terroristerne forlangte, at deres meningsfæller Horst Mahler, Verena Becker, Gabriele Kröcher-Tiedemann, Ingrid Siepmann, Rolf Heißler og Rolf Pohle blev løsladt. Bortset fra Mahler, som ikke ønskede det, blev alle de fængslede terrorister fløjet til Aden i Yemen den 2. marts 1975, og Lorenz blev løsladt 2 dage senere. CDU blev for første gang nogensinde det største parti i Berlin med 43,9 procent af stemmerne, men Klaus Schütz (SPD) fortsatte sin koalition med FDP.