Peter Lindegaard (erhvervsmand)
- Der er flere personer med dette navn, se Peter Lindegaard.
Peter Lindegaard | |
---|---|
Født | 1955 |
Politisk parti | Liberal Alliance |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kolding Gymnasium, Aarhus Universitet |
Beskæftigelse | Forretningsdrivende |
Arbejdsgiver | Berlingske, Falck |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Lindegaard (født 15. februar 1955 i Kolding) er en dansk erhvervsmand.
Han er student fra Kolding Gymnasium 1974 og blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet 1980. Fra 1980 til 2004 var han ansat i Falck, heraf 14 år som direktør (heraf syv år i Sverige). I 2005 blev han administrerende direktør for Berlingske Tidende A/S, hvilket han var til 2008, da han forlod koncernen efter forgæves at have søgt stillingen som koncernchef (som gik til Lisbeth Knudsen). I perioden 2008-2013 var han administrerende direktør for Lokal Forsikring i Næstved, og han har samtidigt arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem. Den 1. august 2014 tiltrådte han en stilling som adm. direktør for Elsass fonden.[1]
Ved kommunalvalget 2013 var han kandidat for Liberal Alliance til Region Hovedstaden, men blev ikke valgt.
Eksterne henvisninger
- ^ Administrerende direktør på elsassfonden.dk hentet 16. oktober 2019
- Peter Lindegaards hjemmeside (Webside ikke længere tilgængelig)