Peter Laigaard
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Peter Laigaard | |
---|---|
Født | 25. januar 1965 (58 år) |
Politisk parti | Venstre, Liberal Alliance |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politiker |
Arbejdssted | København |
Eksterne henvisninger | |
Peter Laigaards hjemmeside | |
Peter Laigaard på Folketingets hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Laigaard (født 25. januar 1965 i Hersom[1]) er medlem af byrådet i Frederikshavn Kommune for Liberal Alliance og fra 2011 tillige folketingskandidat i Nordjyllands Storkreds. Han har tidligere været medlem af Venstre. I 2010 stiftede han den første lokalafdeling af Liberal Alliance i Nordjyllands Storkreds.
Baggrund
Peter Laigaard blev født i Hersom i 1965 som søn af Vagn Laigaard og Jenny Verner Pedersen, der også havde sønnen Niels. Familien drev landbrug og forpagtede det lokale forsamlingshus. Peter Laigaard gik i Bjerregrav Skole indtil 7. klasse og derpå i Møldrup Skole i 8. og 9. klasse. På Viborg Katedralskole fik han i 1984 Studentereksamen, og han fortsatte på Aalborg Universitet hvor han blev cand.merc.jur. i 1989.[2]
Laigaard arbejdede hos Shell i Norge indtil 1991 da han blev direktionsassistent for Bent Nielsen frem til 1994. Han blev i 1997 ansat på Frederikshavn Handelsskole.[2]
Sportslig karriere
Peter Laigaard har haft en betydelig karriere indenfor håndbold. Han har spillet for Hobro IK, Viking Stavanger, Ikast FS og Aalborg KFUM. I 1989 var han nummer tre på topscorelisten i Norges bedste række. En knæskade satte en stopper for hans håndboldspil på eliteplan, men han fortsatte som spillende træner i det nordjyske, som ungdomstræner og som sportschef for Frederikshavn FOX.[2]
Politisk karriere
Ved kommunalvalget 2009 stillede Peter Laigaard op i Frederikshavn Kommune for partiet Venstre og blev valgt. På konstitueringsnatten forlod han partiet, da han ikke var enig i den konstitueringsaftale som blev indgået med Socialistisk Folkeparti.
Peter Laigaard repræsenterer nu Liberal Alliance i Frederikshavn Byråd, hvor han tillige har plads i kultur og fritidsudvalget og folkeoplysningsudvalget.
Den 22. oktober 2014 indtrådte Peter Laigaard som stedfortræder for Thyra Frank i Folketinget for Liberal Alliance.[3]
Kildehenvisninger
- Om Peter Laigaard Arkiveret 22. oktober 2010 hos Wayback Machine på kanalfrederikshavn.dk
Henvisninger
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. december 2014. Hentet 22. oktober 2014.
- ^ a b c "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2013. Hentet 22. oktober 2014.
- ^ Peter Laigaard på Folketingets hjemmeside