Peter Iver Johannsen

Peter Iver Johannsen
Personlig information
Født29. december 1943 Rediger på Wikidata
Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død3. marts 2024 (80 år) Rediger på Wikidata
Aabenraa, Danmark Rediger på Wikidata
BopælHoptrup Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAltes Gymnasium Rediger på Wikidata
Medlem afBund Deutscher Nordschleswiger Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAgronom Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserStorkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Iver Johannsen (født 29. december 1943 i Flensborg, død 3. marts 2024 i Aabenraa[1]) var en dansk agronom og organisationsmand, der fra 1973 til 2008 var generalsekretær for paraplyorganisationen for det tyske mindretal i Sønderjylland, Bund Deutscher Nordschleswiger.

Efter studentereksamen fra Altes Gymnasium i Flensburg og en praktisk landbrugsuddannelse læste Peter Iver Johannsen landbrugsvidenskab i Kiel og København, hvor han færdiggjorde studierne i 1969. Han arbejdede herefter for Andelsslagteriernes Fælleskontor i København og fra 1971-1973 som landbrugsrådgiver for den nordslesvigske landboforening Landwirtschaftlichen Hauptverein für Nordschleswig i Aabenraa.

I 1973 blev han formand for Bund Deutscher Nordschleswiger. I hans formandstid oprettede den danske regering i 1983 et sekretariat for det tyske mindretal med kontor i København. Derudover var hans formandsperiode karakteriseret ved mange officielle besøg hos det tyske mindretal; forbundspræsident Walter Scheel i 1979, dronning Margrethe i 1986, forbundspræsident Richard von Weizsäcker i 1989, prins Joachim og prinsesse Alexandra i 1997, forbundspræsident Roman Herzog i 1998 sammen med det danske regentpar, forbundspræsident Johannes Rau i 2001 samt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2008. Dertil kom fejringen af 75-året for genforeningen i 1995 og 50 års-jubilæet for København-Bonn-erklæringerne i 2005 med deltagelse af forbundskansler Gerhard Schröder og statsminister Anders Fogh Rasmussen.[1]

Peter Iver Johannsen var dekoreret med Bundesverdienstkreuz og Dannebrogordenen.

Han boede i Hoptrup og døde efter længere tids sygdom på Aabenraa Sygehus.[1]

Referencer

  1. ^ a b c Gwyn Nissen (3. marts 2024), Peter Iver Johannsen mit 80 Jahren verstorben, Der Nordschleswiger

Medier brugt på denne side

Peter Iver Johannsen.jpg
Forfatter/Opretter: Nelp, Licens: CC BY-SA 3.0
Peter Iver Johannsen