Peter Hansen (roer)
- Der er flere personer med dette navn, se Peter Hansen.
Personlig information | |
---|---|
Fulde navn | Peter Hansen |
Født | 18. november 1921 Aarhus, Danmark |
Død | Ukendt |
Sport | |
Sport | Roning |
Klub | Aarhus Roklub |
Peter Hansen (18. november 1921 - ukendt dødsdato) var en dansk roer fra Aarhus.
Hansen deltog ved OL 1952 i Helsinki, hvor han sammen med Niels Kristensen, Ove Nielsen, Bent Blach Petersen og styrmand Ejvind Christensen udgjorde den danske firer med styrmand.[1] Danskerne sluttede på tredjepladsen i det indledende heat, hvor man blev besejret af de senere bronzevindere fra USA samt Storbritannien. Herefter vandt danskerne et opsamlingsheat, inden de slutteligt kom ind på sidstepladsen i sit semifinaleheat mod Storbritannien og Norge, hvilket betød at man var ude af konkurrencen.
Hansen vandt desuden en EM-guldmedalje i firer med styrmand ved EM 1950 i Milano og en bronzemedalje i samme disciplin ved EM 1949 i Amsterdam.
Referencer
- ^ "Sportsreference.com: Peter Hansen". Arkiveret fra originalen 13. december 2012. Hentet 2021-04-26. (engelsk)
Eksterne henvisninger
- Peter Hansens profil hos den Internationale Olympiske Komité (engelsk)
- Peter Hansens profil på Sports-Reference (OL-resultater) (engelsk)
- Peter Hansens profil på Olympedia (OL-resultater) (engelsk)
- Peter Hansens profil på OlympicChannel.com (engelsk)
- Peter Hansens profil på FISA (engelsk)