Peter Gundelach
Peter Gundelach | |
---|---|
Født | 26. december 1946 (75 år) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Professor emeritus, sociolog |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet, Aarhus Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Gundelach (født 26. december 1946 i København) er en dansk professor emeritus i sociologi på Københavns Universitet.[1]
Han blev magister i sociologi fra Københavns Universitet i 1972.[2] Efter konferensen var Peter Gundelach i mange år ansat på Aarhus Universitet, senest som lektor.[1] Gundelach blev professor på Københavns Universitet i 1994, da sociologi som studium blev genoprettet.[3] Han sidder desuden i bestyrelsen for foreningen Dansk Surveyselskab,[4] der er en tværvidenskabelig forening, hvis formål er at diskutere og fremme kvantitativ forskning med brug af surveys, dvs. spørgeskemaer.[5]
Gundelach har brugt en stor del af sin forskningskarriere på at undersøge og kortlægge danskernes værdier gennem tiden. Han har været involveret i Den Danske Værdiundersøgelse og været redaktør på projektets publikationer i 1992, 2002, 2004 og 2011.[6] Derudover har han bidraget i samfundsdebatten ofte med udgangspunkt i egen forskning om netop værdier.[7]
Peter Gundelach har forfattet og redigeret en række sociologiske bøger om teori og metode. Inden for metodelitteraturen har Gundelach bidraget til blandt andet Simpel tabelanalyse fra 2013, Mixed methods-forskning : principper og praksis fra 2014 samt Survey fra 2017, og inden for den teoretiske og tematiske litteratur har Gundelach blandt andet bidraget til Organisationskultur og ledelse i det offentlige fra 1993, Ind i sociologien : en grundbog fra 1998 samt Klimaets sociale tilstand fra 2012.[8]
Referencer
- ^ a b Funch, Maja (16. december 2021). "Peter Gundelach undersøger menneskers værdier. Han gør os klogere - på os selv". k.dk. Kristeligt Dagblad. Hentet 9. maj 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Peter Gundelach". altinget.dk. Hentet 9. maj 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Mortensen, Nils (7. maj 2020). "Peter Gundelach". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 9. maj 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Bestyrelse". surveyselskab.dk. Dansk Surveyselskab. Hentet 9. maj 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Om selskabet". surveyselskab.dk. Dansk Surveyselskab. Hentet 9. maj 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Bøger". aau.dk. Aalborg Universitet. Hentet 9. maj 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ Thorsen, Andreas (7. maj 2019). "Vi er enormt stolte over at være danskere, viser det sig. Men ikke på den nationalistiske måde". zetland.dk. Hentet 9. maj 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ^ "Peter Gundelach : Publikationer". soc.ku.dk. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Hentet 9. maj 2022.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Spire |
|