Peter Ernstved Rasmussen
Peter Ernstved Rasmussen | |
---|---|
Født | 1971 |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Syddansk Universitet |
Beskæftigelse | Journalist, redaktør |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | FUJ-Prisen (2008, 2019) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Ernstved Rasmussen er en dansk journalist uddannet fra Syddansk Universitet i Odense i 2002. I dag driver han netmediet Olfi.[1]
I 2008 modtog han sammen med journalist Kristoffer Pinholt Graverprisen af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) for en artikelserie om en negativ medarbejderkultur blandt de ansatte i Kriminalforsorgen.
I 2019 fik han prisen for at have formået at afsløre en rådden kultur med nepotisme, embedsmisbrug og inhabilitet blandt de øverste chefer i Forsvaret og Forsvarsministeriet. “Peter Ernstved Rasmussen er et bevis for, at man kan opnå meget med ihærdighed og gammeldags journalistiske dyder”, skrev juryen blandt andet.[2]
Han blev i januar 2022 idømt en tort-erstatning på 50.000 kr. til Copenhagen Global A/S og dennes ejer Jeppe Handwerk for i en artikel i Olfi at have antydet, at de skulle have været involveret i korruption i forbindelse med Forsvarets anskaffelse af jetski. Han var også anklaget for en række andre forhold med krav om hårdest mulig straf[3], men blev her frikendt.[4][5] Dommen er anket.[6]:1
Kilder og henvisninger
- ^ "Om redaktøren". Olfi.
- ^ "Enmandshæren olfi.dk vinder FUJ Graverprisen 2019". Foreningen for Undersøgende Journalistik.
- ^ 2 års fængsel efter Straffelovens § 268 (Bagvaskelse).
- ^ Kasper Junge Wester (18. januar 2022). "OLFIs redaktør både frikendt og dømt til at betale tort i sag om ærekrænkelser". Olfi.
- ^ Kerstin Bruun-Hansen (19. januar 2022). "Retten har talt: Olfi-stifter dømt til at betale 50.000 kr. i tort til erhvervsmand". Journalisten.
- ^ Københavns Byrets dom afsagt den 18. januar 2022, sag BS-16199/2020-KBH.
Spire |