Petarde
En petarde sprænges under første anglo-afghanske krig.
Petarde eller petard (fra fransk pétard, af péter, egentlig fjærte, smælde, af latin pedere, fjærte) kaldtes en metalbeholder fyldt med krudt, til at sprænge porte og mure med ved belejringer af fæstninger og byer. De, som håndterede dem, kaldtes petardører.
Illustrationer
Konstruktion og anvendelse af petarder (1600-tallet).
To måder at placere petarder.
To østrigske petarder fra 1600-talet.
Britisk petarde fra 1800-tallet.
Eksterne henvisninger
Medier brugt på denne side
Petarden HGM.jpg
Forfatter/Opretter: selbst erstellt von Pappenheim, Licens: Copyrighted free use
Zwei Petarden im Heeresgeschichtlichen Museum in Wien. Im Vordergrund eine Torpetarde, im Hintergrund eine Palisaden-Petarde, beide 17. Jahrhundert.
Forfatter/Opretter: selbst erstellt von Pappenheim, Licens: Copyrighted free use
Zwei Petarden im Heeresgeschichtlichen Museum in Wien. Im Vordergrund eine Torpetarde, im Hintergrund eine Palisaden-Petarde, beide 17. Jahrhundert.
Petard gros 1812.jpg
From: "Military Antiquities Respecting a History of The English Army from Conquest to the Present Time" by Francis Grose Esquire.
From: "Military Antiquities Respecting a History of The English Army from Conquest to the Present Time" by Francis Grose Esquire.
Copper plate engraving on medium weight, cotton rich paper.
Printed 1812.
Ghuznee.jpg
British troops storm Ghuznee, after the Kabul Gate is blown up by the Bengal Sappers & Miners
British troops storm Ghuznee, after the Kabul Gate is blown up by the Bengal Sappers & Miners
Petardsketch2.jpg
Illustration of a petard from "Sketchbook on military art, including geometry, fortifications, artillery, mechanics, and pyrotechnics"
Illustration of a petard from "Sketchbook on military art, including geometry, fortifications, artillery, mechanics, and pyrotechnics"
British army petard.jpg
A 19th Century British petard in the Museum of Madras. Photographed by Gaius Cornelius in 1995.
A 19th Century British petard in the Museum of Madras. Photographed by Gaius Cornelius in 1995.