Pervenetz-klassen

Pervenetz-klassen
Pervenetz fotograferet i 1901

Pervenetz fotograferet i 1901

Klasseoversigt
TypePanserskib
Bruger(e)Rusland Rusland
Byggeperiode1862-66
Byggede enheder3
Udgåede enheder
Tekniske data
Deplacement3.277 tons
Netron Menya: 3.340
Kreml: 4.000
Længde67,6 - 68,6 meter
Bredde16,2 - 16,4 meter
Dybgang5 - 5,9 meter
Fremdrift1.067 - 1.630 HK.
Sejl: Tre-mastet skonnert.
Fart9-10 knob
Rækkevidde(250 - 500 t kul)
Besætning395, senere 170-190
ArtilleriPervenetz: 34 styk glatløbede, senere 6 - 20,3 cm L/22, 9 styk 15,2 cm L/23, 4 styk 10,5 cm, 4 styk 87 mm, 5 styk 37 mm revolverkanoner
Netron Menya: 14 styk 20,3 cm L/22, 4 styk 87 mm, 2 styk 42 mm
Kreml: 8 styk 20,3 cm L/22, 6 styk 15,2 cm L/23, 8 styk 87 mm, 2 styk 37 mm revolverkanoner
Panser114 mm sidepanser (smedejern)

Pervenetz-klassen var Ruslands første serie af panserskibe, og blev bygget efter at den russiske regering i lighed med andre flådemagter måtte konstatere, at de eksisterende træskibe ikke kunne stille noget op mod de nye panserskibe, der var blevet bygget i Frankrig og England. På trods af, at der kun var gået seks år siden Krimkrigens afslutning, henvendte den russiske regering sig alligevel til det værft i Storbritannien, der havde bygget HMS Warrior, der på det tidspunkt var verdens største panserskib. Russerne bestilte et noget mindre skib i 1862, men der var stadig tale om et moderne jernskib med kraftig vædderstævn. På basis af det første skib blev der bygget yderligere to i Sankt Petersborg, og alle tre fik mindst 40 års tjeneste i den russiske Østersøflåde. I takt med at den russiske marine byggede større panserskibe, blev skibene i Perventz-klassen med deres beskedne størrelse og svage maskineri degraderet til kystpanserskibe.

Skibene

NavnVærftKølen lagtSøsatIndgåetSkæbne
PervenetzThames Iron Works, London186218631864Udgået 1905 og ophugget
Netron MenyaMitchell, Sankt Petersborg186318641865Udgået 1905 og ophugget
KremlSemiannikov og Poletika, Sankt Petersborg186418651866Udgået 1905 og ophugget


Søsætningen af et nyt panserskib fik behørig omtale i medierne i 1860'erne, og The Illustrated London News var på pletten, da Pervenetz blev sat i søen i 1863.

Pervenetz

Navnet betyder "den førstefødte", og passer dermed fint til Ruslands første panserskib.

Netron Menya

Navnet betyder "rør mig ikke".

Kreml

Navnet "Kreml" betyder borg, og refererer som regel til Kreml i Moskva. Dette tredje skib i serien blev bygget lidt større end de to foregående. Kreml demonstrede på uheldig vis sin vædderstævns effektivitet, da den i august 1869 kolliderede med træfregatten Oleg og sendte den til havets bund.[1]

Litteratur

  • Roger Chesneau and Eugene M. Kolesnik, ed., Conway's All The Worlds Fighting Ships, 1860-1905, (Conway Maritime Press, London, 1979), ISBN 0-85177-133-5
  • Jane, Fred T., The Imperial Russian Navy, London, 1899. Findes på archive.org
  • Sondhaus, Lawrence. Naval Warfare 1815–1914. Routledge, London, 2001. ISBN 0-415-21478-5.

Noter

  1. ^ Sondhaus, s. 90


Medier brugt på denne side

Pervenetz Launched 1863.jpg
Launch of the Russian Ironclad Floating Battery Pervenetz, at Blackwall. Illustration for The Illustrated London News, 30 May 1863. Launch of the first Russian ironclad, Pervenetz, in 1863. The ship served 1864 to 1905.
Naval ensign of Russia.svg
Det er let at give dette billede en kant
Pervenetz (1863).jpg
The first Russian Ironclad, Pervenetz, launched 1863, and serving 1864 to 1905.