Personoplysning
En personoplysning, ofte i flertalsformen personoplysninger eller persondata,[1] er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selv om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.[2]
Personoplysninger kan for eksempel være personnumre, registreringsnumre, et billede, et fingeraftryk, en stemme, lægejournaler eller biologisk materiale, hvis det i praksis er muligt at identificere en person ud fra oplysningerne eller i kombination med andre oplysninger. Man siger, at oplysningen er "personhenførbar".[2]
Personoplysninger er defineret i databeskyttelsesforordningen som "enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person".[3]
Databeskyttelsesforordningen opdeler personoplysninger i tre kategorier:[3]
- Personoplysninger
- Særlige kategorier af personoplysninger
- Personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger
Lovgivning og standarder
Den Europæiske Union
- Artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention
- Databeskyttelsesforordningen vedtaget i april 2016 med virkning fra 25. maj 2018
- erstatter databeskyttelsesdirektivet – 95/46/EF
- Direktiv 2002/58/EF (e-databeskyttelsesdirektivet)
- Direktiv 2006/24/EF artikel 5 (datalagringsdirektivet)
Flere eksempler kan findes på EU's hjemmeside for databeskyttelse.[4]
Referencer
- ^ "Persondata". Bech-Bruun. Arkiveret fra originalen 2. juli 2022. Hentet 25. maj 2022.
- ^ a b "Hvad er personoplysninger?". Datatilsynet. Arkiveret fra originalen 25. maj 2022. Hentet 25. maj 2022.
- ^ a b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst), 27. april 2016
- ^ "Data protection". European Commission – European Commission (engelsk). 11. april 2017.