Personligt værnemiddel
Et personligt værnemiddel[1] er et stykke sikkerhedsudstyr, det kan være til beskyttelse i håndværk eller industri - og et middel, der skal beskytte mennesker som sundhedspersonale imod smitte med mikroorganismer - og forhindre i at videregive smitte.[2]
Personlige værnemidler inden for sundhedssektoren kan være forklæder, kitler, ansigtsmaske, mundbind, visir, handsker og håndsprit.
Mundbind kan bestå af flere lag (typisk 3) og kan frafiltrere bakterier og partikler med en effektivitet på op til 99%.[3] Et mundbinds effektivitet afhænger af kvaliteten og om mundbindet anvendes korrekt.
Coronakrisen
I den tyske by Jena er det bestemt, at borgere skal bære mundbind, når de handler og bruger offentlig transport.[4] I Jena har frivillige i sammenslutningen "Wir für Jena" har produceret 8.500 mundbind til byens sundheds- og plejepersonale.[4]
I Danmark var der mangel på personlige værnemidler til at beskytte sundhedspersonalet under coronakrisen.[5]
Personlige værnemidler i håndværk og industri samt undervisning
Inden for håndværk og industri er et personligt værnemiddel en indretning, der forhindrer arbejdere i at komme fysisk til skade. Det kan være afskærmning af farlige maskindele (fx en skærm over en rundsavsklinge), men også et fremføringsredskab (en »skubber«), så man ikke får fingrene for tæt på klingen.
I skolen bruger man personlige værnemidler i sløjd og fysik/kemi og andre fag, hvor lærere og elever kommer i kontakt med maskiner og kemikalier.
Ved brug af motorkædesav anvendes personlige værnemidler som beskyttelseshjelm, høreværn, øjenværn (sikkerhedsbriller eller Visir), bukser og fodtøj med skæreindlæg.[6] I kemiske laboratorier benyttes øjenværn, handsker og kitler eller forklæder. I sløjd skal der være udsugning, så man kan undgå åndedrætsværn med støvfilter. Man taler også om procesventilation.
Lærere i fysik/kemi, sløjd og håndværk og design i folkeskolen skal have bestået et sikkerhedskursus som forudsætning for deres virke. Personlige værnemidler er et centralt emne i sikkerhedskurset.
Se også
Referencer
- ^ Værnemiddel — ODS
- ^ Værnemidler (forklæder, kitler, masker og handsker) Arkiveret 23. september 2020 hos Wayback Machine hentet 8. april 2020
- ^ Mundbind og masker - Med24.dk hentet 8. april 2010
- ^ a b Første tyske by indfører brug af mundbind: Frivillige kan ikke følge med | Udland | DR hentet 8. april 2020
- ^ Stor mangel på værnemidler: Personalet bruger svømmebriller i stedet for visir som beskyttelse - Indland hentet 9. april 2010
- ^ Branchevejledning: Når klokken ringer https://www.arbejdsmiljoweb.dk/byggeri-og-indretning/godt-skolebyggeri/faglokaler-naar-klokken-ringer/naar_klokken_ringer Hentet 9. april 2020
|
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Omar samba diao, Licens: CC BY-SA 4.0
This is an image with the theme "Africa on the Move or Transport" from:
Forfatter/Opretter: Transport For NSW (https://www.transport.nsw.gov.au/), Licens: CC BY-SA 4.0
car crash test at 40km/h with crash test dummies with different safety measures: safety belt and airbag (front), safety belt only (back, right) and no safety measure (back, left).
The 210th, 211th, and 212th Rescue Squadrons of the Alaska Air Guard’s 176th Wing trained on water rescue tactics in Homer, Alaska from Sep. 30 to Oct. 1, 2015. The Wing’s ‘rescue triad’ performed both day and night missions including personnel jumps and cargo drops on a moving target, flying night water operations, visual search for casualties, and drop zone control for safety and situation management. (U.S. Air National Guard photo by Tech. Sgt. N. Alicia Halla.)
Jennifer Romero, a register nurse with the Florida Department of Health, explains the process of the specimen collection to a nursing home resident in Northeast Florida, May 1, 2020. The Florida National Guard is teamed up with medical professionals from the FDOH to accommodate those unable to travel to the community-based testing sites through the creation of mobile testing teams.