Pernille Vermund

Pernille Vermund
Formand for Nye Borgerlige
Embedsperiode
28. oktober 2023 – 10. Januar 2024
ForegåendeLars Boje Mathiesen
Efterfulgt afMartin Henriksen
Embedsperiode
efteråret 2015 – 7. februar 2023
ForegåendeParti etableret
Efterfulgt afLars Boje Mathiesen
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
5. juni 2019
Valgt vedFolketingsvalget 2019
Ordfører­skaberErhvervs-, Fædrelands-, Kirke-, Kultur-, Ligestillings-, Medie-, Rets- og Udlændingeordfører samt Politisk Ordfører.
ValgkredsSydjyllands Storkreds
Personlige detaljer
Født3. december 1975 (48 år)
København
Fulde navnAnn Pernille Vermund Bretton-Meyer
Politisk parti Liberal Alliance (siden 17. Januar 2024)
Nye Borgerlige (2015-2024)
Det Konservative Folkeparti (indtil 2015)
[1]
Ægtefælle(r)Claus Bretton-Meyer (g. 2023)[2]
Lars Tvede (g. 2019–21)[3][4]
Uddannelses­stedKunstakademiets Arkitektskole
BeskæftigelseArkitekt, politiker
Links
Link til Pernille Vermunds blog
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Ann Pernille Vermund Bretton-Meyer [5] (tidligere Ann Pernille Vermund Tvede, født 3. december 1975[6] i København) er en dansk arkitekt (MAA) og politiker. Hun er medstifter af og tidligere formand for Nye Borgerlige og sad i Folketinget for dette parti 2019-2024, valgt i Sydjyllands Storkreds. I januar 2024 meldte hun sig sammen med Nye Borgerliges øvrige to daværende folketingsmedlemmer ud af partiet, som hun anbefalede at lade opløse. 17. januar meldte hun sig ind i Liberal Alliance og fik plads i dette partis folketingsgruppe.

Vermund har tidligere været byrådsmedlem i Helsingør Kommune og suppleant til Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

Politisk karriere

Vermund sad i Helsingør Byråd for Det Konservative Folkeparti fra 2009 til 2011, hvor hun midlertidigt trak sig fra politik for at prioritere familien efter sin skilsmisse. Vermund blev i 2014 opstillet som partiets folketingskandidat i Helsingørkredsen[7] og blev ved folketingsvalget 2015 førstesuppleant for Mette Abildgaard.[8]

Stiftelse af Nye Borgerlige

I oktober 2015 stiftede Vermund det nationalkonservative og økonomisk liberale parti Nye Borgerlige sammen med Peter Seier Christensen.[9] Vermund begrundede sit brud med Det Konservative Folkeparti med, at partiet efter hendes opfattelse havde bevæget sig væk fra de traditionelle værdier "Gud, Konge og Fædreland" i bl.a. EU- og indvandringspolitikken samt var for midtsøgende i sin fordelings- og skattepolitik. Vermund opfatter sig fortsat som konservativ, og hendes nye parti havde arbejdstitlen "Vi Konservative". Vermund og Seier Christensen valgte i stedet at anvende betegnelsen "borgerlig" for at markere forskellen fra deres tidligere parti.[10]

Vi er konservative, Peter og jeg. De rigtige konservative. Vi synes jo, at det er partiet på Christiansborg, der ikke er rigtigt konservative længere. Men i Danmark forbinder man nok ordet konservative med partiet, og derfor vil vi hellere bruge ordet borgerlige. Der er 360, der har meldt sig ind siden Facebook-opslaget. Og mange af dem er tidligere konservative kredsformænd og andre konservative.
 
— Pernille Vermund, BT[10]

Afgang og tilbagevenden som partileder

I januar 2023 meddelte Vermund, at hun ønskede at stoppe som formand for partiet ved dets næste (eventuelt ekstraordinære) årsmøde og ikke ville opstille til næste folketingsvalg.[11] Lars Boje Mathiesen blev efterfølgende valgt til ny partiformand i februar,[12] men blev ekskluderet af partiet måneden efter.[13] Derpå meddelte Vermund, at hun gerne igen ville være formand for Nye Borgerlige, og at hun alligevel ville genopstille ved det næste folketingsvalg.[14] Derpå blev hun i oktober 2023 igen valgt som partiets formand.[15]

Ny afgang og skift til Liberal Alliance

10. januar 2024 meddelte Vermund pludselig, at hun sammen med de øvrige folketingsmedlemmer fra Nye Borgerlige havde nedlagt partiets folketingsgruppe og indstillet til hovedbestyrelsen, at partiet skulle opløses.[16] Vermund meldte sig derpå ud af partiet og blev løsgænger i Folketinget.[17] En uge senere meddelte hun, at hun var blevet medlem af Liberal Alliance og optaget i dette partis folketingsgruppe. Liberal Alliances partiformand Alex Vanopslagh havde kort før julen 2023 fortalt hende, at hun ville være velkommen i dette parti, hvilket ifølge Vermund havde ført til, at hun havde overvejet sagen og taget sin beslutning om at forlade Nye Borgerlige.[18]

Erhvervskarriere

Vermund er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2001, hvor afgangsprojektet var tegning af Ungdomsboliger for asylansøgere.[19] Fra 2006 til 2020 var hun ejer af virksomheden Vermund Gere Arkitekter MAA.[20][21]

Kontrovers

I december 2019 medvirkede Vermund i en DR-dokumentar, hvori hun undervejs betegnede en forbikørende trafikant som perker.[22] Vermund blev efterfølgende kritiseret af flere folketingsmedlemmer,[22][23] herunder Sikandar Siddique fra Alternativet,[22] Mette Abildgaard fra De Konservative[23] og Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre; sidstnævnte beskrev Vermunds ordvalg som racistisk.[22] Efterfølgende forsvarede Vermund over for Ekstra Bladet sit ordvalg med, at man bør "kalde tingene, hvad de er."[24]

I forlængelse af debatten forklarede seniorforsker hos Dansk Sprognævn Marianne Rathje til Ritzau, at ordet "perker" er født nedsættende, mens ordet "neger" engang blev brugt neutralt, inden det fik en nedsættende konnotation.[25]

I 2021 fortalte Vermund, at hun havde fortrudt sin udtalelse i DR-udsendelsen.[26]

Privatliv

Vermund er bosiddende i Snekkersten og mor til tre drenge.[27] Vermund blev gift med forretningsmanden Lars Tvede 11. maj 2019[28] og skilt igen i 2021.[29] Siden februar 2022 har hun offentligt dannet par med tidligere DBU-direktør Claus Bretton-Meyer.[30]

Referencer

  1. ^ TV2 (7. maj 2019). "Portræt: Pernille Vermund blev frarådet at stifte Nye Borgerlige – far kaldte det et 'taberprojekt'". Hentet 17. august 2022.
  2. ^ Pernille Vermund er blevet gift med tidligere topchef i DBU Ritzau/Kristeligt Dagblad 4. juli 2023
  3. ^ "Nye Borgerliges formand er blevet gift med rigmand". Kristeligt Dagblad. 11. maj 2019. Hentet 20. september 2021.
  4. ^ "Pernille Vermund skal skilles". B.T. 19. juli 2021. Hentet 20. september 2021.
  5. ^ Pernille Vermund - Nye Borgerlige, arkiveret 11. januar 2024
  6. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. juni 2021. Hentet 4. juni 2021.
  7. ^ "Pernille Vermund bliver konservativ folketingskandidat". nsnet.dk. Lokalavisen Nordsjælland. 5. februar 2014. Arkiveret fra originalen 17. februar 2016. Hentet 2016-05-12.
  8. ^ Valgte kandidater og stedfortrædere, folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 Arkiveret 20. juni 2015 hos Wayback Machine, Danmarks Statistik
  9. ^ "Her er Danmarks nye borgerlige parti". nsnet.dk. Berlingske Tidende. 20. oktober 2014. Arkiveret fra originalen 19. marts 2016. Hentet 2016-05-22.
  10. ^ a b "B.T., 20. oktober 2015 - Andreas Karker: Nyt parti udfordrer LA og DF: Vi er de RIGTIGE konservative". Arkiveret fra originalen 2. juni 2016. Hentet 6. maj 2016.
  11. ^ Tobias Reinwald; Søren Domino (2023-01-10). "Pernille Vermund: Jeg stopper som partiformand i år". Berlingske. Hentet 10. januar 2023.
  12. ^ Nye Borgerlige har fået ny formand - Lars Boje Mathiesen vil bygge videre på Vermunds fundament, DR, Ritzau, 7. februar 2023, hentet 13. marts 2023
  13. ^ Anders Melchior Frigaard (10. marts 2023), Lars Boje Mathiesen er blevet ekskluderet fra Nye Borgerlige, DR, hentet 13. marts 2023
  14. ^ Rasmus Jungersen (13. marts 2023), Pernille Vermund genopstiller til næste folketingsvalg, DR, hentet 13. marts 2023
  15. ^ Nye Borgerlige bløder medlemmer - og fire andre nedslag fra årsmødet. Nyheder.tv2.dk 28. oktober 2023.
  16. ^ Emil Eller; Therese Rokkjær Birch (10. januar 2024), Vermunds kollega blev overrasket: 'Man skal ikke sende Pernille på juleferie', DR
  17. ^ Pernille Vermund (UFG), Folketinget, 11. januar 2024
  18. ^ Nu melder hun ud: Pernille Vermund skifter til Liberal Alliance. Berlingske.dk 17. januar 2024.
  19. ^ "Føljeton.dk Vermund, byggeri og naturlovene. Hentet 21. december 2016". Arkiveret fra originalen 21. december 2016. Hentet 21. december 2016.
  20. ^ "»Det gør ondt«: Vermund opgiver sit arkitektfirma". Finans. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2020. Hentet 29. december 2020.
  21. ^ "Vermund Gere Arkitekter MAA". CVR. virk.dk. Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 9. januar 2021.
  22. ^ a b c d Kjær, Jakob Sorgenfri (2019-12-19). "Vermund forarger: En neger er en neger, en perker er en perker". politiken.dk. Arkiveret fra originalen 21. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  23. ^ a b /ritzau/ (2019-12-20). "Efter Vermunds 'perker'-udtalelse: »Jeg vil ikke kritisere andre for tonen eller sprogbrug. Det er jeg holdt op med«". politiken.dk. Arkiveret fra originalen 21. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  24. ^ Madsen, Max; Miles, James Kristoffer (2019-12-18). "Pernille Vermund i tv-brøler". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 21. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  25. ^ /ritzau/ (2019-12-20). "Ordet "perker" er blevet brugt nedsættende siden 1985". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 21. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  26. ^ Lauge Lassen (2021-10-24). "Vermund efter øl-gate: Fortryder 'perker'-kommentar". Ekstra Bladet. Hentet 10. januar 2023.
  27. ^ "Om mig". Pernille Vermund.dk. 2013. Arkiveret fra originalen 30. maj 2016. Hentet 21. maj 2016.
  28. ^ "Nye-Borgerliges-formand-er-blevet-gift-med-rigmand". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 13. maj 2019.
  29. ^ "Pernille Vermund skal skilles". B.T. 19. juli 2021. Arkiveret fra originalen 20. september 2021. Hentet 20. september 2021.
  30. ^ Christensen, Pernille; Grant, Tatiana (14. februar 2022). "Vermund afslører ny flamme". Ekstra Bladet. Hentet 16. oktober 2022.

Medier brugt på denne side

202020612 Altinget Pernille Vermund 750A4243 (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: News Oresund, Licens: CC BY 2.0
Pernille Vermund; Nye Borgerliges formand, holder formandstale på Altingets digitale sommermøde 2020.

Photo: News Øresund – Sofie Paisley © News Øresund - Sofie Paisley

(CC BY 3.0)

Detta verk av News Øresund är licensierat under en Creative Commons Erkännande 3.0 Unported-licens (CC BY 3.0). Bilden får fritt publiceras under förutsättning att källa anges. The picture can be used freely under the prerequisite that the source is given. News Øresund, Malmö, Sweden News Øresund är en oberoende regional nyhetsbyrå som är en del av det oberoende dansk-svenska kunskapscentrat Øresundsinstituttet. www.newsoresund.org

www.oresundsinstituttet.org
Nye Borgerlige election symbol.svg
Election symbol of the political party New Right (Danish: Nye Borgerlige)
Det Konservative Folkeparti - Bomærke.png
Forfatter/Opretter: Det Konservative Folkeparti, Licens: CC BY-SA 4.0
Det Konservative Folkeparti - Bomærke