Pernille Harder

Pernille Harder
Personlig information
Fulde navnPernille Mosegaard Harder
Født15. november 1992 (31 år)
Ikast, Danmark
Højde168 cm
PositionAngriber
Klubinformation
Nuværende
Bayern München
Nummer21
Ungdom
1997–2005Tulstrup-Faurholt IK
2005–2007FC Ikast
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2007–2010Team Viborg
2010–2012Skovbakken27(22)
2012–2016Linköping88(71)
2017–2020VfL Wolfsburg75(68)
2020–2023Chelsea48(24)
2023–Bayern München15(9)
Landshold
2007Danmark U/163(0)
2007–2009Danmark U/1723(9)
2009–2011Danmark U/1915(13)
2009–Danmark154(76)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 20. maj 2024.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 16. juli 2024

Pernille Mosegaard Harder (født 15. november 1992) er dansk fodboldspiller, der spiller som offensiv midtbanespiller for Bayern München, og som i 2018 og 2020 blev kåret som Europas bedste kvindelige fodboldspiller. Hun spiller endvidere på landsholdet og er her den mest scorende spiller nogensinde. Hun var med på holdet, der vandt sølv ved EM 2017. Før skiftet til FC Bayern spillede hun for blandt andet og VfL Wolfsburg.

Hun har været med til at blive svensk mester med Linköpings FC (2016), tysk mester med VfL Wolfsburg (2017, 2018, 2019 og 2020) og engelsk mester med FC Chelsea (2021, 2022 og 2023).

Harder har opnået en række hædersbevisninger og nomineringer. Hun var nomineret som Europas bedste kvindelige fodboldspiller og som FIFAs Årets Fodboldspiller i 2017.[1] I 2018 blev hun nummer to i afstemningen om Ballon d'Or (første år denne blev uddelt til kvinder), og kort efter blev hun i The Guardian udpeget som verdens bedste kvindelige fodboldspiller.[2][3] Desuden har hun været kåret som årets kvindelige danske spiller syv gange.

Karriere

Klub

Som barn spillede Pernille Harder for Tulstrup-Faurholt IK, og fra 2005-07 spillede hun for FC Ikast. Hun startede sin seniorkarriere i Viborg, hvor hun spillede fra 2007-10. Derefter spillede hun for Skovbakken fra 2010-12. I 2012 skiftede hun til udlandet, da hun fra 2012 til 2016 spillede for Linköpings FC i den svenske Damallsvenskan.[4]

I 2015-sæsonen scorede Harder 17 mål i 22 kampe for Linköping, hvorefter hun vandt en række svenske hæderspriser, heriblandt "Årets Anfallare" (Årets angriber) og "Årets Allsvenska Spelare" (Årets spiller i Damallsvenskan). Ved det årlige galla delte hun scenen med årets mandlige vinder Zlatan Ibrahimović og blev beskrevet som "supertalent" og "verdensklasse" af Sveriges landstræner Pia Sundhage.[5][6] Harder vandt også titlen som Årets Fodboldspiller i Danmark i 2015.[7] I juni 2016, hvor hun var med til at blive svensk mester med Linköping, var Harder en af 30 personer, der blev udvalgt til at være værdig til at få sit navn på byens Wall of Fame af Linköpings kommun.[8]

Fra 1. januar 2017 til 31. august 2020 spillede Pernille Harder for den tyske storklub Wolfsburg.[9] Kontrakten løb i første omgang til 30. juni 2019, men er senere forlænget, så den nu løber til sommeren 2021.[10][11] Med Wolfsburg har hun vundet flere tyske mesterskaber, samt pokalturneringer og en deltagelse i UEFA Women's Champions League-finalen i 2018.[12]

Pernille Harders sponsorer er den tyske sportsgigant Puma SE, samt den danske hudplejeserie Dermaxir.

Den 1. september 2020 underskrev Harder en tre-årig kontrakt med Chelsea for en handelspris angiveligt over 250.000 GBP. Beløbet var det hidtil største for en kvindelig spiller,[13][14][15] indtil en handel med Keira Walsh overgik dette beløb med 100.000 GBP i 2022.[16].

Hun vandt det engelske mesterskab i FA Women's Super League og pokalturneringen FA Women's League Cup i alle tre sæsoner, hun spillede for Chelsea. I UEFA Women's Champions League 2020-21 kvartfinalerne scorede hun i begge kampe mod sin tidligere klub VfL Wolfsburg.[17] Chelsea tabte CL finalen dette år.

Da kontrakten med Chelsea udløb i sommeren, skiftede Harder tilbage til Tyskland, hvor hun fik kontrakt med Bayern München. Hendes kæreste, Magdalena Eriksson, foretog samme skift, og begge spillerne fik treårige kontrakter med Bayern.[18]

Landshold

Hun fik sin debut på landsholdet i 2009 og har repræsenteret Danmark ved EM 2013 i Sverige[19] og ved EM 2017, hvor Danmark vandt sølv efter, at holdet tabte finalen 2-4 mod Holland, hvor Harder scorede Danmarks udlignende mål til 2-2 efter en solopræstation, hvor hun driblede fra midten af banen og selv skød bolden i mål.[20]

Hun blev som blot 23-årig udpeget til landsholdets anfører i marts 2016.[21] Hun var en del af Danmarks trup til EM 2013, hvor Danmark kom i semifinalen, og til EM 2017, hvor Danmark vandt sølv. Harder scorede det andet af Danmarks to mål i finalen, som Holland vandt 4-2.

Den 16. september 2021 scorede hun i en VM-kvalifikationskamp mod Malta sit 66. landskampsmål i på dette tidspunkt 129 landskampe,[22] og blev dermed alletiders mest scorende danske landsholdsspiller (blandt både mænd og kvinder).[23]

Hæder

Pernille Harder i 2013

Klub

Linköpings FC
VfL Wolfsburg
Chelsea F.C. Women
FC Bayern Women
  • Bundesliga: Vinder 2023-24
  • DFB-Supercup: Vinder 2024

Landshold

Danmark

Individuel

Harder er af Spillerforeningen kåret som Årets Kvindelige Fodboldspiller i 2012, samt i hvert af årene 2015 til 2020[24][25]. Hun blev i 2018 og 2020 kåret til UEFA Europas bedste kvindelige fodboldspiller.[26] Hun har modtaget stor international hæder – bl.a. for sin indsats i Bundesliga.

I 2020 blev Ballon d'Or ikke uddelt af Fifa, så FourFourTwo overtog i stedet kåringen, hvor deres panel af repræsentanter for 27 lande pegede på Harder som årets spiller.[27]

Privatliv

Pernilles forældre hedder Annie Harder, og Mogens Harder. Pernille har også en søster Louise Harder der også spiller fodbold.

I sin tid hos Linköping F.C. mødte hun holdkammeraten Magdalena Eriksson, som hun siden 2014 har dannet par med.[32] Parret fik stor opmærksomhed under VM 2019: Da Danmark ikke havde kvalificeret sig til turneringen, var Harder med som tilskuer på Parc des Princes, da Sverige spillede mod Canada i 16-delsfinalen. Efter at have slået Canada, løb Eriksson over for at kysse Harder, som var iklædt en svensk landsholdstrøje.

De så begge kysset som en naturlig ting, men måtte sande, at det affødte stor opmærksomhed på sociale medier. De besluttede sig for at udnytte denne opmærksomhed ved at støtte Common Goal, hvilket de gør som det første par.[33]

Mens Harder spillede i Wolfsburg og Eriksson i Chelsea, boede parret hver for sig. På trods af det forsøgte de at skabe en fælles tilværelse ved for eksempel at se tv-serier sammen over FaceTime, mens de sad i hver sit land.[34] Da Harder i 2020 skiftede til Chelsea, havde det også stor betydning, at hun derved kunne komme tættere på sin kæreste.[35]

I begyndelsen af 2023 fik parret endnu engang mediernes opmærksomhed, da de annoncerede, at de kun ville skifte klub sammen, hvilket skabte kontrovers i England.[36][37] Parret holdt fast i beslutningen, da de sammen skiftede til Bayern München.[18]

Den 21. juli 2024 meddelte hun, at hun og Eriksson var blevet forlovet.[38]

Referencer

  1. ^ a b Nørgaard, Malte (17. august 2017). "Pernille Harder er nomineret til verdens bedste fodboldspiller". Danmarks Radio. Hentet 17. august 2017.
  2. ^ Lund, Kasper Heide (7. december 2018), Hvad så Ballon d'Or? Anerkendt medie kårer Pernille Harder til verdens bedste, DR
  3. ^ a b Laverty, Rich (7. december 2018), "The 100 best female footballers in the world 2018", The Guardian
  4. ^ Profil på Linköping FC's hjemmeside
  5. ^ Bråstedt, Mats; Kristoffersson, Daniel (9. november 2015). "Alla vinnare på Fotbollsgalan 2015". Expressen (svensk). Hentet 26. juni 2016.
  6. ^ Lyngbach Johnsson, Katja (9. november 2015). "Pernille Harder på scenen med Zlatan". DR. Hentet 26. juni 2016.
  7. ^ "Pernille Harder kåret til årets spiller". TV3. 4. december 2015. Hentet 26. juni 2016.
  8. ^ "Wall of fame" (svensk). Linköpings kommun. 21. juni 2016. Hentet 26. juni 2016.
  9. ^ Sørensen, Dan Hirsch (19. december 2016). "Wolfsburg skal gøre Harder til verdens bedste". Spillerforeningen. Hentet 25. juli 2017.
  10. ^ Jensen, Martin Vestergaard (17. januar 2018), Pernille Harder forlænger sin kontrakt med Wolfsburg, fodboldforpiger.dk, hentet 2. juli 2020
  11. ^ Harder forlænger med tysk storklub, sport.tv2.dk, Ritzau, 13. februar 2019, hentet 2. juli 2020
  12. ^ "Pernille Harder scorer og taber CL-finale i forlænget spilletid: Se alle højdepunkterne". TV3 Sport. 24. maj 2018.
  13. ^ "Pernille Harder joins Chelsea FC Women". chelseafc.com. 1. september 2020.
  14. ^ "Chelsea Women sign Wolfsburg's Harder". BBC Sport (britisk engelsk). Hentet 2020-09-01.
  15. ^ "How brilliant is Chelsea signing Pernille Harder?". UEFA. 1. september 2020.
  16. ^ "Englænder overgår Pernille Harder som verdens dyreste", B.T., Ritzau/Reuter, 7. september 2022, hentet 8. oktober 2022
  17. ^ "Pernille Harder on target as Chelsea cruise past Wolfsburg into women's Champions League semis-finals". Eurosport. 31. marts 2021.
  18. ^ a b "Pernille Harder and Magda Eriksson join Bayern Munich after leaving Chelsea", The Guardian, 1. juni 2023, hentet 2. juni 2023
  19. ^ ProfilUEFA's hjemmeside
  20. ^ Nielsen, Allan (6. august 2017). "Holland vinder en fremragende EM-finale". Politiken. Hentet 8. august 2017.
  21. ^ Christiansen, Casper Helweg (1. marts 2016). "Kvindelandsholdet skifter anfører". DR. Hentet 25. juli 2017.
  22. ^ Pernille Harder, dbu.dk, hentet 17. september 2020
  23. ^ Selmann, Philip (17. september 2021), Harder alene på toppen: 'Jeg skal score endnu flere mål, så der ikke er nogen, der slår rekorden', dr.dk
  24. ^ Top, Morten (2018-01-06). "Hattrick-Harder er Danmarks bedste for fjerde gang". DR. Hentet 2020-03-15.
  25. ^ Spillerforeningen (2021-01-06). "Pernille Harder er (igen) Årets Kvindelige Fodboldspiller i Danmark". Hentet 2021-03-28.
  26. ^ Ritzaus Bureau (2020-10-01). "Pernille Harder er kåret som årets spiller i Europa". Berlingske. Hentet 2020-10-01.
  27. ^ a b "Chelsea's Pernille Harder voted Women's Player of the Year in FourFourTwo's 2020 Awards". FourFourTwo (engelsk). Bath. 7. december 2020. ISSN 1355-0276. Hentet 12. december 2020.
  28. ^ "Official UEFA Women's EURO 2017 Best Eleven". UEFA. 7. august 2017. Hentet 9. august 2017.
  29. ^ Frigaard, Andreas Melchior (29. juni 2020), Danskernes weekend i fodboldeuropa: Harder topscorer, 'Zanka' i nedtur og Gytkjær på pletten, DR, hentet 2. juli 2020
  30. ^ "Niedersachsens "Fußballer des Jahres"".
  31. ^ Roth, Christopher (17. december 2020), Harder forbigået i kåring af verdens bedste, TV 2, hentet 28. marts 2021
  32. ^ Hartelius, Truls (18. februar 2023), Läs om Magdalena Eriksson: Partner, Pernille Harder, Lag, Lön och karriär. (svensk), sport247.se, hentet 12. april 2023
  33. ^ Ames, Nick (2019-08-07). "Harder and Eriksson: 'After the photo people wrote and said how much we'd helped'". The Guardian. Hentet 2020-03-15.
  34. ^ Amter, Jesper; Bo Nielsen, Jesper (2019-04-20). "Ingen havde set det komme, at jeg skulle være sammen med en pige, siger Harder". TV 2. Hentet 2020-03-15.
  35. ^ Muminovic, Arnela; Müller, Tina (1. september 2020), Pernille Harder skifter til Chelsea og skriver historie: Bliver den dyreste nogensinde, DR, hentet 2. september 2020
  36. ^ Diamant, Jonatan Pinheiro; Rydén, Anna (5. april 2023), "Paren som inte vill splittras i sommar", Aftonbladet (svensk), hentet 12. april 2023
  37. ^ Olsson, Frida; Friberg, Anna (21. februar 2023), "Magdalena Erikssons krav – med kärleken Pernille Harder", Expressen (svensk), hentet 12. april 2023
  38. ^ Døssing, Sebastian (21. juli 2024), "Deler glædelige nyheder: Pernille Harder skal giftes", B.T., hentet 23. juli 2024

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Silver medal icon (S initial).svg
A silver medal icon with an "S" inscribed on it.
20170706 OEFB AUT-DEN Pernille Harder DSC 8228.jpg
Forfatter/Opretter: Granada, Licens: CC BY-SA 4.0
Freundschaftsspiel ÖFB Damen Nationalmannschaft gegen Dänemark am 6. Juli 2017. Bild zeigt: Pernille Harder
Pernille Harder 2013 No4.JPG
Forfatter/Opretter: Csurla, Licens: CC BY-SA 3.0
Pernille Harder Danish international football player. Hungary-Denmark 0-4