Pärnu

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Pärnu. Opslagsordet har også en anden betydning, se Pärnu (flod).
Pärnu
Pärnu Rediger på Wikidata
Pärnu kesklinn - Aerial photo of Pärnu in Estonia (2).jpg
Pärnu
Overblik
LandEstland Estland
AmtPärnumaa
KommunePärnu linn
Grundlagt1251 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere39.605 (2020)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal33,1 km²
 - Befolkningstæthed1.195 pr. km²
Andet
Hjemmesideparnu.ee
Oversigtskort

Pärnu (tysk: Pernau) er en by i det sydvestlige Estland. Byen er beliggende ved floden Pärnus udløb i Rigabugten og Østersøen. Den har 39.605 (2020)[1] indbyggere og er dermed Estlands fjerdestørste by. Den er hovedby i Pärnu bykommune og Pärnu amt.

Pärnu var i middelalderen hansestad og har været en vigtig havneby på grund af den isfrie havn. Den er nu mest kendt som bade- og kurby, bl.a. takket være havbundens sorte slam, der anvendes til mudderbade.

Byen har i sommerhalvåret en stor tilstrømning af inden- og udenlandske turister på grund af den lavvandede Pärnu-bugts høje vandtemperatur, der giver byen et rigt badeliv og tilnavnet "Estlands sommerhovedstad". Pärnu rummer mange hoteller og restauranter, og den centrale bydel er, særlig om sommeren, præget af spillesteder, gallerier og afholdelse af forskellige festivaler.

Historie

Prospekt af Pernau i 1554.
Prospekt af Pernau i 1795.

Perona (tysk: Alt-Pernau, estisk: Vana-Pärnu) blev grundlagt af biskoppen af Øsel-Wiek omkring 1251. Den led kraftigt under presset fra den konkurrerende by, Embeke (senere tysk: Neu-Pernau, estisk: Uus-Pärnu), der blev grundlagt da Den Liviske Orden begyndte opførelsen af en nærliggende ordensborg i 1265. Denne by, der under navnet Pernau var medlem af Hanseforbundet, var en vigtig isfri havneby for Livland. Den polsk-litauiske realunion tog kontrol over byen fra 1560 til 1617; Sverige tog kontrol over byen under Den livlandske krig i 1500-tallet, hvorefter den var en del af Svensk Livland. Sverige mistede byen til Rusland under Den Store Nordiske Krig i 1710. Efter Første Verdenskrig og den estiske uafhængighedskrig blev byen en del af Republikken Estland. Den indgik som del af den Estiske Socialistiske Sovjetrepublik i Sovjetunionen fra 1944 til 1991, hvor Estland genvandt sin uafhængighed.

Geografi

Kort over Estland med Pärnus placering ved Rigabugten.
Dronevideo af Pärnu 2022

Pärnu ligger ved kysten af Den nordøstlige ende af Pärnubugten, en vig i Rigabugten, der selv er en del af Østersøen. Byen er beliggende ved floden Pärnus udløb i Rigabugten, der danner en naturlig havn. Floden løber igennem byen fra øst mod vest, indtil den drejer mod syd og munder ud i Pärnubugten. På den flade landtange, som dannes mellem floden og bugten, ligger byens centrum. Hele byområdet har et areal på 33 km2[2] .

Demografi

Pärnu har i dag et indbyggertal på ca. 39.605 (2020)[1] indbyggere.

Referencer

  1. ^ a b c Estlands statistiske kontor, hentet 10. november 2020 (fra Wikidata).
  2. ^ Maakatastri statistika, Det estiske landinspektorat, hentet 19. oktober 2018 (fra Wikidata).

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

Pärnu coastal meadow hiking trail, beach and town in Estonia.webm
Forfatter/Opretter: Sillerkiil, Licens: CC BY-SA 4.0
Pärnu coastal meadow hiking trail, beach and town in Estonia (June 2022)
BM06051ABm.jpg

Scan from Johann Christoph Brotze's book Sammlung verschiedner Liefländischer Monumente.

Prospect der Kreisstadt Pernau. Anno 1795 [die Ansicht].
Pärnu kesklinn - Aerial photo of Pärnu in Estonia (2).jpg
Forfatter/Opretter: Kristian Pikner, Licens: CC BY-SA 4.0
Aerial photo of Pärnu in Estonia
Extent of the Hansa.png

Map of the Hanseatic League, circa 1400, showing Circles, Kontore and principal Hanseatic cities

 
Netherlands Circle
 
Westphalian Circle
 
Saxon Circle
 
Wendish Circle
 
Margravian Circle
 
Pomeranian Circle
 
Prussian Circle
 
Livonian Circle
 
Swedish Circle
Squares indicate Kontore; dots indicate Hanseatic cities.
Pernau 1554.jpg
Drawing of the town of Pärnu (then Pernau)