Perklorsyre

Perklorsyre
Perklorsyre (60 % vandig opløsning)

Perklorsyre-molekyle med bindingsvinkler og -længder angivet

3D-model af perklorsyre-molekylet

Generelt
Systematisk navnPerklorsyre
Andre navnePerchlorsyre
MolekylformelHClO4
Molarmasse100,46 g/mol
FremtrædenFarveløs væske
CAS-nummer7601-90-3
PubChem24247
SMILESOCl(=O)(=O)=O
InChI1/ClHO4/c2-1(3,4)5/h(H,2,3,4,5)
Kemiske egenskaber
Massefylde1,77 g/cm3[1]
Opløselighed i vandBlandbar
Smeltepunkt-112 °C (161,15 K)[1]
KogepunktDekomponerer ved 90 °C (363,15 K)[1]
Syrestyrkekonstant
(pKa)
<−10[1]
Struktur
Termokemi
DeltaHf−40,6 kJ/mol[1]
Sikkerhed
EU klassifikationOxiderende (O)
Ætsende (C)
NFPA 704 Nfpa h3.pngNfpa f0.pngNfpa r3.png
R-sætningerR5, R8, R35
S-sætningerS1/2, S23, S26, S36, S45
Beslægtede stoffer
Relaterede forbindelserSaltsyre
Hypoklorsyrling
Klorsyrling
Klorsyre
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Perklorsyre er en mineralsk syre med den kemiske formel HClO4. Den fremtræder som en farveløs væske. Perklorsyre er en stærkere syre end svovlsyre og salpetersyre. I praksis bruges hovedsageligt vandige opløsninger af perklorsyre. Varm perklorsyre er et kraftigt oxidationsmiddel; ved stuetemperatur udviser vandige opløsninger af perklorsyre (op til 70 vægt-%) dog generelt kun syreegenskaber uden samtidig at være oxiderende. Perklorsyre er nyttig i fremstillingen af perkloratsalte, især ammoniumperklorat (NH4ClO4), som er en vigtig bestanddel i raketbrændstof. Perklorsyre er stærkt ætsende og danner let potentielt eksplosive kemiske blandinger.

Referencer

  1. ^ a b c d e Andersen, Erik Strandgaard; Jespergaard, Paul; Østergaard, Ove Grønbæk. DATABOG fysik kemi, 11. udgave, pp. 68-69. København: F & K forlaget, 2009. ISBN 978-87-87229-61-6.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Perchloric acid 60 percent.jpg
Forfatter/Opretter: W. Oelen, Licens: CC BY-SA 3.0
Appr. 40 ml of 60% perchloric acid.
Perchloric-acid-2D-dimensions.png
Molecular geometry of perchloric acid, HClO4, determined by electron diffraction in the gas phase. Based on Norman N. Greenwood, Alan Earnshaw (1997) Chemistry of the Elements (2nd ed.), Butterworth-Heinemann, pp. 866−867 ISBN: 978-0-08-037941-8.