Perfluoroktansulfonater

Strukturformel af PFOS
Kuglekalotmodel af PFOS

Perfluoroktansulfonater, kendt som PFOS, er en gruppe flour-holdige organiske forbindelser. Stofferne har sumformlen C8F17SO2X hvor X kan stå for OH, metalsalte (O-M+), halogenider, amider eller andre derivater herunder polymerer.[1] Den simpleste PFOS er perfluorooctansulfonsyre (C8F17SO2OH).

Stofferne er giftige og nedbrydes kun meget langsomt i naturen og betegnes som “evighedskemikalier”. I stedet for at nedbrydes, er der en potentiel fare for ophobning i fødekæderne.[1]

Historie og anvendelser

3M begyndte i 1949 at producere perfluorooctansulfonfluorid (C8F17SO2F, POSF).[2] Stoffet og andre PFOS-stoffer blev brugt til pletafvisende imprægneringsvæsker til tekstiler. PFOS-stoffer var således det virksomme stof i 3M's produktserie Scotchgard som omsatte for 300 millioner dollar i 2000.[3] PFOS fik også mange anvendelser inden for elektronik, brandslukningsskum, fototeknik, hydrauliske væsker, tekstiler og andet.[4]

Egenskaber

C8F17-delen i PFOS er hydrofobisk og lipofobisk ligesom andre fluorcarboner, mens sulfonsyre/sulfonat-gruppen tilføjer polaritet. PFOS er en usædvanlig stabil forbindelse i både industrielle applikationer og i miljøet på grund af virkningen af carbon-fluorbindingerne. PFOS er en fluor-surfaktant som sænker overfladespændingen mere end kulbrinte-surfaktanter gør. Opmærksomheden er typisk fokuseret på den ligekædede isomer (n-PFOS), der er dominerende i kommercielle blandinger og miljøprøver, men der er 89 lineære og forgrenede congenere, der forventes at have forskellige fysiske, kemiske og toksikologiske egenskaber.[5][6][7][8][9][10][11][12]

Regulering

PFOS blev i maj 2009 optaget i anneks B i Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte[4] hvilket betyder at de tilsluttede lande er forpligtet til at træffe foranstaltninger til at begrænse produktion og anvendelse af stoffet.

EU forbød de fleste anvendelser af PFOS i 2006 med en grænseværdi på 0,005 % målt på masse, men nogle industrielle anvendelser af PFOS (f.eks.fotolitografi, dughindrende middel ved ikkedekorativ hårdforkromning, hydraliske væsker i luffart) var undtaget.[13] I 2010 blev PFOS underlagt regulering for persistente organiske forurenere og grænseværdien blev nedsat til 0,001 % målt på masse (10 mg/kg).[14] I Danmark er den eneste tilladte anvendelse i dag som dughindrende middel ved ikkedekorativ hårdforkromning i lukkede systemer.[1] Artikler med PFOS som er taget i brug før 25. august 2010 må dog fortsat anvendes. Brug af brandslukningsskum med PFOS blev forbudt fra 27.juni 2011.[1]

Referencer

  1. ^ a b c d Faktaark: PFOS - Perfluoroktansulfonater, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, 21. maj 2021, arkiveret fra originalen 24. oktober 2021, hentet 11. oktober 2021
  2. ^ Paul AG, Jones KC, Sweetman AJ (2009). "A first global production, emission, and environmental inventory for perfluorooctane sulfonate". Environ. Sci. Technol. 43 (2): 386-92. doi:10.1021/es802216n. PMID 19238969.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  3. ^ Renner R (januar 2006). "The long and the short of perfluorinated replacements". Environ. Sci. Technol. 40 (1): 12-3. doi:10.1021/es062612a. PMID 16433328.
  4. ^ a b Governments unite to step-up reduction on global DDT reliance and add nine new chemicals under international treaty. Geneva: Stockholm Convention Secretariat. 8. maj 2009.
  5. ^ Rayne S, Forest K, Friesen KJ (2008). "Congener-specific numbering systems for the environmentally relevant C1 through C8 perfluorinated homologue groups of alkyl sulfonates, carboxylates, telomer alcohols, olefins, and acids, and their derivatives". Journal of Environmental Science and Health, Part A. 43 (12): 1391-1401. doi:10.1080/10934520802232030. PMID 18780216. S2CID 24102057.
  6. ^ Rayne S, Forest K, Friesen KJ (2009). "Estimated bioconcentration factors (BCFs) for the C1 through C8 perfluorinated alkylsulfonic acid (PFSA) and alkylcarboxylic acid (PFCA) congeners". Journal of Environmental Science and Health, Part A. 44 (6): 598-604. doi:10.1080/10934520902784641. S2CID 54467859.
  7. ^ Rayne S, Forest K, Friesen KJ (2009). "Linear free energy relationship based estimates for the congener specific relative reductive defluorination rates of perfluorinated alkyl compounds". Journal of Environmental Science and Health, Part A. 44 (9): 866-879. doi:10.1080/10934520902958625. PMID 19799056. S2CID 30589788.
  8. ^ Rayne S, Forest K, Friesen KJ (2009). "Estimated congener specific gas phase atmospheric behavior and fractionation of perfluoroalkyl compounds: Rates of reaction with atmospheric oxidants, air-water partitioning, and wet/dry deposition lifetimes". Journal of Environmental Science and Health, Part A. 44 (10): 936-954. doi:10.1080/10934520902996815. PMID 19827486. S2CID 30352428.
  9. ^ Rayne S, Forest K (2009). "Perfluoroalkyl sulfonic and carboxylic acids: A critical review of physicochemical properties, levels and patterns in waters and waste waters, and treatment methods". Journal of Environmental Science and Health, Part A. 44 (12): 1145-1199. doi:10.1080/10934520903139811. PMID 19847705. S2CID 22128445.
  10. ^ Rayne S, Forest K (2009). "Congener specific organic carbon normalized soil and sediment-water partitioning coefficients for the C1 through C8 perfluoroalkyl carboxylic and sulfonic acids". Journal of Environmental Science and Health, Part A. 44 (13): 1374-1387. doi:10.1080/10934520903217229. PMID 20183495. S2CID 23123890.
  11. ^ Rayne S, Forest K (2009). "An assessment of organic solvent based equilibrium partitioning methods for predicting the bioconcentration behavior of perfluorinated sulfonic acids, carboxylic acids, and sulfonamides". Nature Precedings. doi:10.1038/npre.2009.3256.1. hdl:10101/npre.2009.3256.1.
  12. ^ Rayne S, Forest K (2009). "A comparative assessment of octanol-water partitioning and distribution constant estimation methods for perfluoroalkyl carboxylates and sulfonates". Nature Precedings. doi:10.1038/npre.2009.3282.2.
  13. ^ "DIRECTIVE 2006/122/EC OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL of 12 December 2006".
  14. ^ "COMMISSION REGULATION (EU) No 757/2010 of 24 August 2010".

Medier brugt på denne side