Perdita (måne)

Perdita
Perdita markeret med de runde ring
Perdita markeret med de runde ring
Opdaget
18. maj 1999, af Erich Karkoschka
Kredsløb om Uranus
Afstand til Uranus (massecenter)
  • Min. 76 416 km
  • Maks. 76 416 km
Halve storakse76 416 km
Halve lilleakse76 416 km
Excentricitet0
Siderisk omløbstid15t 19m 0,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. — km/t
  • Min. — km/t
  • Maks. — km/t
Banehældning—° i fh. t. Uranuss ækv.
Periapsis­argument; ω0,000 °
Opstigende knudes længde; Ω0,000 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter80,0 km
Fladtrykthed
Overfladeareal2,01·104 km²
Rumfang2,68·105 km³
Masse3,500·1017 kg
Massefylde1300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl.0,014 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv.122 km/t
Rotationstid15t 19m 0,0s
(Bunden rotation)
Aksehældning0
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination— °
Magnetfelt
Albedo7 %
Temperatur v. ovfl.Gnsn. -209 °C
Min. — °C
Maks. — °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning

Perdita er en af planeten Uranus' måner. Den blev set første gang på billeder som rumsonden Voyager 2 havde taget den 18. januar 1986, men blev ikke opdaget ved den lejlighed. Først i 1999 så og rapporterede Erich Karkoschka den lille måne på de gamle Voyager-billeder. På det tidspunkt kunne man ikke finde månen og tage nye billeder af den — først i 2003 lykkedes det med Hubble-teleskopet at fotografere et lille objekt på det sted hvor Perdita burde befinde sig, hvilket endegyldigt bekræftede denne månes eksistens.

Månen blev midlertidigt navngivet S/1986 U 10, som tilkendegiver, at den første gang blev set i 1986.

Medier brugt på denne side

Satellite Perdita di Urano.JPG
Satellite Perdita di Urano